Bilhandel overvåger lånemarkedet og samler de mest attraktive billån på denne oversigt. Dine lånemuligheder varierer alt efter bilens pris, alder og din ønskede udbetaling. Det er gratis og uforpligtende at ansøge om billån og du kan altid sige nej tak, så da godkendelsesprocenten hos nogle låneudbydere er lav, så anbefaler vi at du indsender flere låneansøgninger. Så har du også bedre mulighed for at sammenligne lånetilbud.
Du har fundet drømmebilen, men hvordan vil du finansiere den? Bliv klogere på, hvordan du finder det bedste og billigste billån.
Det er de færreste, der har en opsparing, der er stor nok til at betale for en bil kontant. Derfor har de fleste brug for at få bilen finansieret, inden de kan trille den hjem i garagen.
Men det er ikke bare sådan ligetil at få en bil finansieret - tværtimod kan det være en stor og til tider uoverskuelig jungle at finde det bedste og billigste billån. Der er mange udbydere på markedet, og det billigste lån for dig er måske ikke den bedste løsning for din nabo. Det kommer nemlig an på mange forskellige faktorer.
Med denne guide vil vi videregive de bedste råd og tips, vi har, så du kan føle dig så godt klædt på som muligt, når du skal finansiere dit bilkøb.
Vi har bygget guiden op i fire trin, som er dem, du skal følge for at finde det billigste billån:
Det er vigtigt at finde det rigtige og billigste billån, da det er en udgiftspost, der skal følge dig i mange, mange år fremover. Brug gerne lige så lang tid - hvis ikke mere - på at finde det helt rigtige lån som på at finde den rigtige bil.
Trin I: Afklar dit behov for finansiering
Det første skridt, du skal tage, er at få afklaret hvor mange penge, du har behov for at låne. Generelt kan man sige, at jo flere penge du kan lægge i udbetaling, desto billigere bliver lånet.
Derfor er det en god idé på forhånd at have sparet så meget som muligt sammen, når du skal finde et billigt lån. For det bliver billigere, når du selv kan betale en del af bilens pris.
Selvom du måske har forelsket dig i en stor, flot BMW hos bilforhandleren, er det altså derfor også en god idé at sikre dig, at du rent faktisk har råd til bilen, inden du låner til den. Det kan være fristende at falde for bilforhandlerens tilbud om 0 kroner i udbetaling og senere samme dag trille hjem i en milliondyr luksusbil, men det kan altså bide dig i halen, hvis du egentlig ikke har råd til det.
At låne til en bil, som du ikke har råd til, kan vælte dit månedlige budget og sende dig ud i en negativ gældsspiral. Sørg derfor for at lægge et budget på forhånd, gør det klart hvor mange penge, du har råd til at afbetale med hver måned, og spar gerne så meget op til udbetalingen som muligt på forhånd, inden du låner.
Trin II: Undersøg markedet
Når du har gjort det klart, hvor mange penge du har behov for at låne, så skal du i gang med at undersøge markedet.
Der findes mange forskellige former for lån. Du kan tage et forbrugslån eller låne i din bolig. Du kan låne i din bank, af en privat låneudbyder eller hos din bilforhandler.
Som tommelfingerregel kan du regne med, at du opnår det billigste billån ved at låne i din bolig. Boligfinansiering er der, hvor du opnår den laveste rente. Så hvis du alligevel er ved at omlægge dit realkreditlån, vil det altid være billigst at låne i din friværdi.
Du kan eventuelt planlægge et møde med din bankrådgiver i banken for at få hjælp til at få overblik over din nuværende økonomi og hvilke lånemuligheder, du har.
De fleste forbrugseksperter fraråder lån hos private låneudbydere. De har ofte en meget høj rente, og du kan derfor ende med at betale en meget høj pris for lånet. Men omvendt kan det også være en hurtig og simpel løsning, hvis du har behov for at få bilen finansieret her og nu.
Generelt deler man de forskellige lån op i to forskellige typer.
Annuitetslånet er den mest udbredte lånetype. Her er afdragsydelsen konstant, så længe renten er uændret. Det gør det let og overskueligt at budgettere med, fordi du ved præcis, hvor stort et beløb du skal betale af med hver måned. Fastforrentede realkreditlån og fastforrentede banklån er eksempler på annuitetslån. Men de fleste banklån bliver dog udbudt med en variabel rente. Det ændrer på din ydelse, når renten stiger eller falder.
Et stående lån er afdragsfrit. Det betyder, at du skal betale hele det lånte beløb tilbage på én gang, og du betaler altså kun renter afhængigt af lånets løbetid. Det stående lån kan være en fordel, hvis du ved, at du har økonomisk råderum til at spare sammen og betale lånet af hurtigt, da det kan være en rigtig billig løsning.
Trin IV: Forhandl om prisen
Der er rigtig mange på markedet derude, der gerne vil tilbyde dig at finansiere dit bilkøb. Derfor har du som låntager kortene på hånden, hvis det kommer til en eventuel forhandlingssituation.
Du behøver nemlig ikke nødvendigvis blot tage bankens, bilforhandlerens eller låneselskabets første lånetilbud for gode varer. Du kan sagtens forsøge at presse dem lidt på prisen. Mange er villige til at gå ned i pris for at få dig som kunde.
Brug tid på at indhente mindst tre forskellige tilbud fra forskellige låneudbydere. Tag herefter det billigste billån og kontakt de andre for at høre, om de kan matche eller undergå prisen.
Det værste, du kan få, er et nej, men ofte vil du opdage, at det er muligt at presse dem lidt på prisen, så du kan få et endnu billigere billån.
Brug for hjælp?