Indholdsoversigt
At skifte brændstofbilen ud med en brugt elbil kan bære mange fordele med sig - du reducerer eksempelvis dit miljøaftryk, men også dine økonomiske omkostninger vil blive reduceret. Men som med ethvert brugt køretøj er der flere ting, du skal være opmærksom på for at sikre, at du gør en god handel.
I denne guide vil vi tage dig igennem de vigtigste punkter, du skal huske, når du køber en brugt elbil.
Ligesom de fleste brugte biler afskrives en stor del af bilens værdi i løbet af de første to år. Dette gør sig også gældende for elbiler, og derfor er prisen for brugte elbiler ofte væsentligt lavere end for helt nye elbiler.
Desuden får du hurtigere adgang til bilen, da du undgår de ofte lange leveringstider på nye elbiler. En anden fordel er, at eventuelle børnesygdomme i bilmodellen typisk er opdaget og udbedret af tidligere ejere.
Fordele
Da elbiler er et forholdsvis nyt fænomen, er der endnu ikke stor erfaring blandt befolkningen, når der skal købes en ny brugt elbil. Derfor har vi lavet en tjekliste, som du kan gennemgå, hvis du skal købe en brugt elbil. Sådan sikrer du dig, at du gør et godt køb, når du vælger din nye brugte elbil.
Batteriet er et af de vigtigste komponenter i en elbil. Kontroller hvor meget kapacitet der er tilbage i batteriet, da dette påvirker bilens rækkevidde. Du kan ofte få denne information via bilens onboard computer eller ved at få en rapport fra en autoriseret forhandler.
En batterikapacitet på over 80% anses som en acceptabel kapacitet for en brugt bil. De fleste producenter tilbyder en fabriksgaranti for batteriet, hvor de skifter batteriet, hvis kapaciteten falder til under 70% efter 8 år eller 160.000 km.
Kontroller, om elbilen er blevet serviceret regelmæssigt. For langt de fleste elbiler gælder det, at bilen bør blive sendt til service hvert andet år, men husk altid at sikre, at bilen er serviceret efter bilproducentens anbefalinger.
Servicebogen på bilen er derfor en vigtig kilde til at kontrollere, om bilen er korrekt serviceret hos tidligere ejere. I mange elbiler kan du tilgå bilens servicehistorik på bilens onboard computer eller app.
Som du også skal være opmærksom på, når du køber en brugt brændselbil, må bilens kilometertal ikke være for højt. Dels er der en ukendt grænse for, hvor mange kilometer en bil kan køre, men antallet af kørte kilometer kan også have betydning for den eventuelle garanti, der er på bilen. Som nævnt før, har mange elbiler en garanti der dækker de første 160.000 km de første 8 år.
Batteriets kapacitet er afgørende for bilens ydeevne og rækkevidde. Du kan få foretaget en batteritest hos en autoriseret forhandler, som kan give dig en detaljeret rapport om batteriets tilstand.
Dette er især vigtigt at sikre sig, at batteriets kapacitet er i orden, da udskiftning af batteriet kan blive en stor udgift. Vi anbefaler ikke, at du køber en elbil med en batterikapacitet på mindre end 80%, medmindre du har sikret dig, at garantien på bilen vil dække udskiftning af batteriet.
Det er dog værd at nævne, at teknologien bag batterierne hele tiden forbedres, og derfor er det meget sjældent, at batterikapaciteten falder til under 70%. Elbilernes batterier er generelt gode og holder længe, men jo mindre kapacitet batteriet får, jo kortere bliver bilens rækkevidde.
Når du køber en elbil, køber du i grove træk også en computer. Derfor er vigtigt, at de nødvendige softwareopdateringer bliver installeret - ligesom på en helt almindelig computer. Softwareopdateringerne bærer nemlig ofte funktioner med sig, som gør, at bilen fungerer korrekt. Kontroller derfor, at elbilen har fået de fornødne opdateringer.
Udover softwareopdateringer bør du også undersøge, om der fortsat er garantier tilbage på elbilen. Som nævnt tidligere har elbiler typisk en fabriksgaranti på bilens batteri, som holder i 8 år eller indtil der er kørt 160.000 km.
Du bør altid kigge på den garanti, der loves af forhandleren eller producenten, når du er ved at købe en brugt bil.
En testkørsel er vigtig, når du er ved at købe en brugt elbil. Her skal du være opmærksom på, om du synes, bilens køreegenskaber matcher bilens pris. Du bør især være opmærksom på elbilens de egenskaber, som du vægter højt, eksempelvis hvor støjsvag bilen er, hvor hurtigt den accelererer eller hvor godt, du sidder i sædet.
Det er under testkørslen, at du har mulighed for at opdage eventuelle problemer, som elbilen måtte have.
Når du har fundet en brugt elbil, som du er interesseret i, er det tid til at vurdere prisen. Brug noget tid på at undersøge markedet for lignende modeller med samme alder og antal kørte kilometer.
Hvis du finder nogen fejl og mangler på bilen, kan du bruge disse til at forhandle prisen på elbilen længere ned. Ligeledes, hvis det viser sig, at batterikapaciteten er faldet mere end den burde, bør prisen også blive reduceret.
Vil du læse mere om hvad brugte elbiler koster? Det kan du gøre ved at trykke her.
På Bilhandel har vi et stort udvalg af gode brugte elbiler. De forhandlere, der sælger brugte elbiler hos os, er eksperter i elbiler. Hvis du får brug for yderligere rådgivning til køb af en brugt elbil, sidder vi klar på telefonen til at hjælpe dig - helt uden forpligtelser.
Kontakt os på telefon: 93 10 20 50 i hverdage mellem 09:00 - 16:00.
Forfatter
Oliver Lindgaard Larsen
Digital marketing specialist
Jeg arbejder som digital marketing specialist hos Bilhandel, hvor jeg blandt andet Hvis du har feedback eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail: ol@pace.dk
skriver artikler om biler og om bilmarkedet generelt. Jeg har en stor interesse for
udviklingen på bilmarkedet, som jeg til dagligt beskæftiger sig med.
Oprettet 07.08.2024, 10.30.26
Opdateret 03.12.2024, 08.25.58
Brug for hjælp?