Indholdsoversigt
At finde det perfekte tidspunkt at sælge sin bil kan være en udfordring, men det kan gøre en stor forskel for den pris, du opnår, hvis du timer salget af din brugte bil.
Der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal sælge din brugte bil på det rette tidspunkt, og vi giver dig derfor nogle gode tips, som du bør overveje, når du overvejer at sætte din brugte bil til salg.
Kilometerstanden på din bil har en enorm betydning for køberen, og faktisk kan få tusinde kilometer betyde en verden til forskel for salget. Der findes nogle magiske grænser for kilometerstand, som er vigtige at være opmærksomme på, hvis du ønsker at sætte din brugte bil til salg på det rigtige tidspunkt.
For hver 100.000 kilometer, bilen har kørt, skærer du en række potentielle købere fra. Derfor er det en god ide at sælge din bil når den runder 85.000 - 95.000 km, frem for når den har rundet 100.000 km.
Der sælges brugte biler året rundt, men der er alligevel årstider, hvor der hvert år sælges flere biler. Det er i foråret og sommeren, der bliver solgt flest biler, og faktisk er det typisk april måned, der bliver solgt flest biler hvert år.
En anden vigtig faktor er bilens alder. Nye biler oplever de største værditab i løbet af de første år, de bliver brugt. I løbet af de første 3 år taber nye biler typisk omkring 15% af deres værdi. Desto dyrere bilen er, desto mere værdi taber den i starten.
Ligesom med kilometerstanden, kan bilens alder også have en psykologisk påvirkning på salget. Det vil sige, at det er bedre at sælge din bil, når den er 2 år og 9 måneder gammel, end når den er 3 år og 2 måneder gammel. Aldersforskellen betyder typisk ikke noget for bilens stand, men ved at sælge bilen inden den fylder år, undgår du at skære de potentielle købere fra, som ikke vil købe en brugt bil, der er mere end 3 år gammel.
En velholdt bil, som har en regelmæssig vedligeholdelseshistorik og overholdt alle sine serviceaftaler, vil altid være mere attraktiv på brugtbilsmarkedet end biler, som ikke har overholdt den anbefalede service.
Du bør overveje, om du vil betale for at sende bilen til service, hvis du alligevel vil sælge bilen. Dels skal du betale for service, men der kan også opstå andre overraskelser under service, som vil koste dig endnu mere.
Vi anbefaler dog, at du sender din bil til service inden du sælger den, så bilen ikke sælges med ubekendte fejl og dermed bliver bilen også mere attraktiv for købere, hvilket kan hæve prisen en smule.
Er du allerede nu ved at kigge på, hvilken brugte bil der skal være din næste? Så kan du se vores store udvalg, hvor vi har mere end 15.000 brugte biler til salg i forskellige prisklasser ved at klikke her.
Forfatter
Oliver Lindgaard Larsen
Digital marketing specialist
Jeg arbejder som digital marketing specialist hos Bilhandel, hvor jeg blandt andet Hvis du har feedback eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail: ol@pace.dk
skriver artikler om biler og om bilmarkedet generelt. Jeg har en stor interesse for
udviklingen på bilmarkedet, som jeg til dagligt beskæftiger sig med.
Oprettet 07.08.2024, 08.45.16
Opdateret 03.12.2024, 08.33.36
Brug for hjælp?