Der kan være mange økonomiske fordele ved at købe en brugt bil, men det kræver også din opmærksomhed, hvis du vil være sikker på at gøre en god handel. Der er flere vigtige aspekter at overveje og undersøge, inden du underskriver slutsedlen. I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, når du køber en brugt bil.
Når du overvejer at købe en brugt bil, er det vigtigt at tjekke, om der er nogen restgæld i bilen. Hvis tidligere ejere har finansieret bilen gennem et billån, og gælden endnu ikke er betalt af, vil gælden følge bilen og ikke den tidligere ejer, og dermed overgå til den nye ejer. Det kan derfor medføre ubehagelige overraskelser, hvis du ikke er klar over, at du overtager gælden på bilen.
Du kan tjekke, om bilen har gæld, ved at slå bilens registreringsnummer op på Tjekbil.dk og kigge under feltet ‘økonomi’, hvor du kan se, om der er nogen gæld registreret i bilen. På denne måde kan du sikre dig, at du ikke kommer til at overtage sælgers eventuelle gæld i bilen.
En testkørsel er vigtig, når du skal købe en brugt bil. Under testkørslen kan du få en fornemmelse af bilens generelle tilstand og opdage eventuelle problemer. Vær blandt andet opmærksom på lyde fra motoren, bremsernes effektivitet, bilens køreegenskaber og om der er noget usædvanligt med bilen.
Ved at testkøre bilen kan du også danne dig et indtryk af, om bilen har de køreegenskaber og den komfort, du leder efter. Det er subjektivt, hvilke egenskaber, man vægter højt i en bil. Derfor kan du først vide, om du synes, at bilen lever op til dine krav, når du har testkørt den.
En slutseddel er den skriftlige købsaftale, som skal underskrives af begge parter ved salg af en bil. Hvis du køber en bil hos en forhandler, vil forhandleren i de fleste tilfælde have en detaljeret slutseddel, men hvis du handler med en privat, er det ikke en selvfølge, at der indgår en slutseddel.
Du kan godt lave en mundtlig bindende aftale med sælger, når du køber en brugt bil, men hvis der opstår uenigheder senere, vil jeres påstande være ord mod ord, og derfor bliver jeres mundtlige aftale svær at tyde.
Det er derfor en god ide at lave en skriftlig aftale, så der ikke kan herskes nogen tvivl om, hvad aftalen lyder på. En slutseddel er derfor din tryghed og sikkerhed i handlen, hvis der mod forventning skulle opstå uenigheder eller problemer som følge af handlen.
Dine rettigheder og garantier ved et bilkøb afhænger af, hvem du køber bilen af.
Når du køber en brugt bil hos en forhandler, vil du være dækket af købelovens regler om forbrugerkøb. Det betyder, at du er dækket af 2 års reklamationsret, fra den dag du køber din brugte bil hos forhandleren.
Mange forhandlere tilbyder også garantier, når de sælger brugte biler. Disse garantier er ofte bestemt til enkelte dele af køretøjet, og garantien dækker sjældent mere end 2 år. Det betyder dog ikke, at den 2-årige garanti fra købeloven forfalder - den kører nemlig sideløbende med den garanti, forhandleren tilbyder.
Når du køber en brugt bil af en privatperson, er du ikke længere dækket af købelovens regler om forbrugerkøb. Derfor er der ikke nogen garanti på bilen, hvis du køber den af en privat sælger.
Undersøg altid markedet for priser på lignende modeller med samme årgang og antal kørte kilometer for at vurdere, om prisen på bilen er fair, eller om du kan få en bedre pris hos en anden sælger.
Her på Bilhandel kan du søge på bilens model og årgang, sammenligne prisen fra andre sælgere på markedet og måske finde et bedre tilbud. Husk at tage højde for bilens alder, kilometerstand, udstyrsniveau og generelle stand, når du sammenligner priser.
Bilens historik kan give dig vigtige oplysninger om tidligere ejere, eventuelle ulykker og reparationer.
Du kan få adgang til bilens historik ved at slå registreringsnummeret op på tjenester som Tjekbil.dk, hvor du blandt andet kan se synsrapporten, som viser, om bilen har gennemgået de lovpligtige syn og eventuelle bemærkninger fra tidligere syn.
En gennemgang af bilens synshistorik kan hjælpe med at afdække eventuelle skjulte problemer og give dig et bedre grundlag for din beslutning om bilkøbet. Hos Bilhandel sidder vi klar til at hjælpe, hvis du får brug for hjælp til et bilkøb.
Se vores store udvalg af brugte biler, hvor vi har mere end 15.000 brugte biler til salg.
Forfatter
Oliver Lindgaard Larsen
Digital marketing specialist
Jeg arbejder som digital marketing specialist hos Bilhandel, hvor jeg blandt andet Hvis du har feedback eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail: ol@pace.dk
skriver artikler om biler og om bilmarkedet generelt. Jeg har en stor interesse for
udviklingen på bilmarkedet, som jeg til dagligt beskæftiger sig med.
Oprettet 06.08.2024, 15.02.27
Opdateret 03.12.2024, 08.26.47
Brug for hjælp?