Et ikon kan man ikke komme uden om, for det er netop, hvad Qashqai har været for Nissan. Siden introduktionen af den allerførste Qashqai tilbage i 2007, har modellen været den bedst sælgende Nissan nogensinde - og i mange år også den mest populære familiebil i Danmark. Nu nærmer Qashqai sig sin afsked som fossilbil, og modellen fra 2022 har fået et markant facelift. Vi har kigget nærmere på en af de mest spændende biler i den kompakte Crossover klasse.
Qashqai er indbegrebet af en crossover, og selvom den ikke var den første af sin slags, var det den model, der for alvor startede trenden i Europa og i årevis sad tungt på markedet. Den nye Qashqai ser virkelig godt ud, især med det nye facelift, der har givet den et unikt og moderne udtryk. Det er sjældent, at biler i denne klasse ser så vellykkede ud både forfra og bagfra. Den flotte flaskegrønne farve på testbilen løftede udtrykket yderligere og gav bilen lidt ekstra karakter. Det er ingen hemmelighed, at Qashqai aldrig har været den mest dynamiske bil at køre. Den har aldrig været en bil, man sætter sig ind i for at få køreglæde, men den tilbyder en høj siddeposition og et godt udsyn. Tidligere modeller huskes sjældent for deres køreegenskaber eller motorer. I Danmark var det typisk dieselmotoren, som folk valgte før i tiden. I dag har Nissan skrottet dieselmotorerne, og Qashqai tilbydes kun med én benzinmotor på 1,3 liter med turbo og mild-hybrid-teknologi. Motoren yder 158 hk og er i testbilen koblet sammen med en 7-trins Xtronic automatgearkasse. Den findes også med 140 hk og en 6-trins manuel gearkasse i den billigste version. En variant med firehjulstræk kaldet e-Power findes, men markedsføres ikke i Danmark da prisen simpelthen ville blive for høj. Øv!
Specifikationer – Nissan Qashqai 2025 (2025 opdateret priser) |
||||||||||||
Yderligere fakta: |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Bemærk: e-POWER og AWD-modellerne er ikke tilgængelige i Danmark pga. høj pris. |
Kabinen i Qashqai fremstår solid og gennemført. Noget Nissan altid har været gode til i denne model. Med faceliftet er der tilføjet tykkere ruder for at reducere støj, rammeløst bakspejl, en 12,3” digital instrumentering, ambient lys og den største nyhed som er infotainmentsystemet nu er Google-baseret. Sæderne i testbilen er komfortable og ser godt ud. Materialevalget er pænt og bilen føles ikke plastagtig som mange konkurrenter i segmentet. Der er USB-C-porte både foran og bagi samt trådløs opladning. Touchskærmen måler 9” og giver adgang til Google Maps og apps, uden at din telefon behøver være tilsluttet. Menusystemet er dog ikke helt intuitivt og kunne være nemmere at navigere i. En stor fordel ved testbilen var Nissans fremragende ProPilot, som kombinerer adaptiv fartpilot med vognbaneassistent. Den gør motorvejskørsel afslappende da bilen følger trafikrytmen, stopper og starter automatisk i fx kø-trafik. BOSE-lydanlægget leverede også fin lyd, og 360-graders kameraet gjorde parkering legende let.
Tidligere generationer af Qashqai kunne snyde med deres størrelse da de så større ud end kabinen egentlig var. Det er blevet bedre i den nye model, hvor voksne fint kan sidde på bagsædet. Bagagerummet rummer dog kun 504 liter, hvilket er middel i klassen. Et særpræg er de firkantede kopholdere i midterarmlænet. De passede fx ikke til en klassisk sodavandsdåse og under testen oplevede jeg at de kunne give problemer ved hårde opbremsninger da dåser ikke rigtig passede ned i. Til gengæld kan bagdørene åbnes næsten 90 grader, som i Ariya, hvilket gør det nemt at montere autostole eller komme ind og ud.
Men der er en væsentlig hage er prisen. Qashqai starter fra 302.375 kr. for modellen med 140 hk og manuel gearkasse. Den motor, vi tested, med 158 hk og automatgear , begynder ved 339.287 kr. Vælger man udstyr som i testbilen, lander prisen på hele 397.376 kr. Det er meget for en Qashqai, især når den elektriske Nissan Ariya starter fra blot 265.000 kr. Ariya føles større, mere moderne og har et mere luksuriøst udtryk. Qashqai er ikke en bil, der får pulsen op, men det har heller aldrig været meningen. Den er skabt til at fragte familien fra A til B uden dramatik. Den er komfortabel, selvom affjedringen er lidt hård, hvilket er overraskende for en ikke-sportslig bil. I bytrafikken er den let at manøvrere, og man har godt udsyn. På motorvejen er støjniveauet lavt takket være de forbedrede ruder, og på lange ture bliver man ikke træt af at sidde i den. Gearkassen er dog bilens svageste punkt. Den støjer ved acceleration og minder mere om et trinløst CVT-gearkasse, selvom den har "syv" trin. Dog er det stadig et trinløst gearkasse, der skulle skabe følelsen af et traditionelt gearskift. Den skifter underligt og giver små ryk ved lav fart, hvad muligvis sker fordi den elektriske generator og gearkassen skal arbejde sammen. På trods af sine 158 hk føles den ikke særlig kvik. I forhold til den tidligere 1,6 Turbo med 160 hk, virker den nye motor langsommere. Til gengæld er brændstoføkonomien positiv. Nissan lover 15 km/l, og det stemmer nogenlunde overens med min oplevelse. Det er flot for en så stor og tung bil, og gør den til en økonomisk fornuftig bil at eje.
At jeg kalder den langsom og lidt kedelig, betyder ikke, at det er en dårlig bil. Langt fra. Jeg tester mange biler og man oplever hurtigt at biler kan mærkes forskellige. Qashqai er først og fremmest en praktisk, komfortabel og brugervenlig familiebil. Den er nem at køre, godt udstyret, og den løser hverdagens opgaver uden problemer. Den største udfordring er prisen. For næsten 400.000 kr. kan man få biler, der føles mere moderne, større og bedre udstyret. Fx den elektriske Ariya. Men for dem, der endnu ikke er klar til elbil, er Qashqai stadig et godt bud. Segmentet for benzinbiler i denne klasse er efterhånden ved at være tyndt, og her står Qashqai som en af de få tilbageværende. Har man været glad for sin Qasqahi før, så kan den nye kun imponere!
Brug for hjælp?