Anmeldelse: Renault Espace E-TECH
Billede: Kirke et sted i Danmark
Hvem var først – Espace eller Voyager?
Spørgsmålet om, hvilken bil der kom først som den allerførste MPV (Multi-Purpose Vehicle), har længe været diskuteret. Var det Renault Espace eller kom amerikanerne først med Chrysler Voyager tilbage i 80’erne? Dette var engang et stort dilemma, men i dag er det ikke længere noget, man spekulerer så meget over, især efter at Espace har skiftet fra at være en større MPV til en klassisk SUV i sin firkantede form. Men har den mistet sin charme med denne forandring?
Hvad er Espace i dag for en bil?
Den nyeste version af Espace er både kortere og lavere end sin forgænger, specifikt 14 cm kortere og tre cm lavere. Den er også blevet lettere med hele 215 kg. Denne vægtbesparelse skyldes hovedsageligt, at Espace nu anvender den fælles Renault/Nissan-platform (CMF-CD), som også bruges til andre modeller som Renault Austral, der er en mindre 5-personers variant af Espace. Faktisk er Espace 21 cm længere end Austral. Grundlæggende er den nye Espace en forlænget Austral. Selvom Austral har en meget god køreoplevelse, kan tidligere Espace-ejere måske savne det unikke ved designet, da den nu minder meget om Austral, både udvendigt og indvendigt.
Jeg må indrømme, at dette var mit første bekendtskab med den berømte model fra Renault. Espace har for mange været en klud-bil. Jeg husker, at da Espace blev præsenteret sidste år, og jeg skrev dens specifikationer, tænkte jeg, at det var blevet en lidt skuffende bil. En så stor bil med en så lille motor? Hvor var den gamle 3,5 V6’er henne? Tanken om en stor bil med en trecylindret motor lød som en dårlig cocktail. Dog tog jeg fejl, heldigvis.
Hvordan kører en stor bil med en lille motor?
Motoren er på 1,2 liter og den samme trecylindrede turbo benzinmotor. Dog får denne motor hjælp af hele to elmotorer, hvilket giver en samlet systemydelse på omkring 200 hk. Den nye Espace er nemlig en hybrid. Alene yder motoren 130 hk, men elmotoren er med til de at finde de sidste 70 hk.
Skulle man sammenligne den med en anden bil, jeg testede for nylig, ville det være Hondas nye CR-V, som også er en hybrid. Man kan dog ikke oplade Espace selv, det er op til bilen at finde strømmen frem, hvorimod Honda kan begge dele. Heldigvis finder Espace hurtigt strøm og er ret hurtig til at oplade batteriet ved hjælp af motoren.
Kort sagt: overraskende godt. Motoren er overraskende støjsvag, og bilen kan køre overraskende langt på strøm alene. Jeg oplevede at kunne køre på motorvejen med fartpiloten sat til 120 km/t og stadig køre på strøm alene, selvom dette var sjældent. Ved 110 km/t var det dog ingen udfordring for Espace. Når man accelererer, træder den trecylindrede motor ind med sin karakteristiske lyd. Forbruget var heller ikke dårligt – typisk omkring 13 km/l, men 15 km/l var også muligt ved forsigtig kørsel.
Espace er ikke en performance-bil, men den er heller ikke langsom. I en tid med elbiler og deres hurtige accelerationer klarer Espace 0-100 km/t på 8,8 sekunder. Takket være de 410 Nm føles den også kvik til at accelerere, hvis der er strøm på batteriet. CVT-gearkassen simulerer gearskift med syv trin, hvilket fungerer fint, men kan være grovere i lyden ved acceleration sammenlignet med traditionelle gearsystemer.
Komfort på første klasse
Espace er bedst på lange ture på motorvejen. Den er meget komfortabel at køre i, og efter en længere tur på 600 km var jeg ikke øm i ryggen. Sæderne er gode, men massagefunktionen var desværre skuffende – den var svær at mærke og fungerede ikke særlig længe.
Passagererne bagi havde også god komfort, med mulighed for at justere sædepositionen. Den sidste sæderække er dog kun til små børn. Med de bagerste sæder lagt ned tilbyder Espace 775 liter plads, ellers kun 159 liter. Med alle fire sæder lagt ned rummer den 1.591 liter, hvilket er imponerende, selv med batteriet placeret bagi.
Konklusion: En Moderniseret Kæmpe med Hybride Ambitioner
Den nyeste Renault Espace markerer en markant udvikling fra sine rødder som en banebrydende MPV til en moderne SUV med hybridteknologi. Med sin reducerede vægt, forbedrede brændstofeffektivitet og imponerende komfort på lange ture, viser den, at Renault fortsat kan levere en stor, alsidig bil, der passer til nutidens behov. Selvom den har mistet noget af sin unikke karakter og robusthed fra de tidligere generationer, tilbyder den nye Espace en velafbalanceret køreoplevelse, der kombinerer praktiske løsninger med moderne teknologi. Alt i alt er den et værdigt medlem af Renault-familien, der tilpasser sig skiftende tider og krav uden at miste sin essens som en alsidig og komfortabel rejsebil. Desværre er det største minus en startpris på fra 539.990 kr. nok med til at gøre Espace til en næsten usælgelig bil i Danmark. I Danmark kæmper Espace mod Nissan X-TRAIL e-Power, Honda CR-V PHEV og den kommende Mitsubishi Outlander PHEV.
Renault Espace E-Tech Hybrid Specificationer |
Dansk Pris: |
Fra 539.990 kr. (Techno udstyrsniveau) |
Brændstoføkonomi: |
Op til 21,3 km/l (WLTP kombineret) |
CO2-udledning: 105 g/km (WLTP) |
Energiklasse: A++ |
Mål: |
Længde: 4855 mm |
Bredde: 1898 mm |
Højde: 1705 mm |
Akselafstand: 2897 mm |
Frihøjde: 169 mm |
Motor: |
1,2 liters turbomotor med direkte indsprøjtning + elmotor |
Systemydelse: 200 hk (130 hk uden el) |
Maksimalt drejningsmoment: 410 Nm |
Vægt: |
1.702 kg |
Yderligere specifikationer: |
Gearkasse: CVT 7-trins automatgear |
Topfart: 175 km/t |
0-100 km/t: 8,8 sekunder |
Sæder: 5 eller 7 |
Bagagerum: 775 liter (5 sæder) / 159 liter (7 sæder) |
Øverst på formularen
Nederst på formularen
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?