Q3 lever videre i en ny generation fra Audi. Forsat fås den med fossilbrændstofsmotor, hvor højdepunktet bliver den nye Plug-in Hybrid med 272 hk. . Med mere end to millioner solgte biler tidligere er Q3 en vigtig model for Audi, og den nye generation løfter både design og digitalisering.
For første gang får Q3 en avanceret micro-LED Matrix-forlygter med hele 25.600 lysdioder, hvilket sikrer optimal belysning og bedre kontrast i mørke og dårligt vejr. De intelligente lysfunktioner kan endda vise assistenter som blindvinkel- og traileradvarsler direkte i forlygterne. Baglygterne i OLED-teknologi kan personaliseres med fire forskellige lyssekvenser, der skaber et markant og personligt udtryk. Akustisk komfort er forbedret med nye støjdæmpende ruder, hvilket skaber en roligere kabine, mens den aerodynamiske optimering giver en lavere luftmodstand (Cd 0,30), hvilket også bidrager til bedre effektivitet. Audi skriver selv at den nye Q3 sætter en ny standard i klassen overfor BMW X1 og Mercedes GLA. Den nye Q3 tilbyder et bredt udvalg af motorer – fra en 150 hk mild-hybrid benzinmotor til kraftige quattro-udgaver med op til 265 hk. Den nye plug-in hybrid (PHEV) kombinerer en 150 hk benzinmotor med en 115 hk elmotor og et batteri, der giver op til 120 km ren elektrisk rækkevidde efter WLTP. Diesel findes også fra den velkendte 2,0 motor med 150 hk.
Modelbetegnelse | Motortype | Effekt (hk) | Drejningsmoment (Nm) | Transmission | 0–100 km/h | CO₂-emission (WLTP) | Brændstofforbrug (WLTP) |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Q3 35 TFSI | 1,5 L 4-cyl. benzin, mild-hybrid | 150 | 250 | 7-trins S tronic | 9,4 s | 147–165 g/km | 6,5–7,2 l/100 km |
Q3 40 TDI | 2,0 L 4-cyl. diesel, mild-hybrid | 193 | 400 | 7-trins S tronic | 7,6 s | 167–183 g/km | 6,3–7,0 l/100 km |
Q3 45 TFSI | 2,0 L 4-cyl. benzin | 245 | 370 | 7-trins S tronic | 5,8 s | 191–209 g/km | 8,4–9,2 l/100 km |
Q3 45 TFSI e-hybrid | 1,5 L benzin + el | 272 (system) | 400 | 7-trins S tronic | 5,8 s | Ikke offentliggjort | Op til 120 km (WLTP) elektrisk rækkevidde |
Indvendigt præges Q3 af en strømlinet "Softwrap"-overflade, der samler en 11,9" digital instrumentering og en 12,8" infotainmentskærm i et førerorienteret cockpit. Det nye rat har integrerede betjeningsarme, der gør kabinen mere overskuelig at bruge. Audi har desuden styrket bæredygtigheden med materialer som genanvendt polyester og Econyl-nylon fra genbrugte fiskenet. Interiøret kan fås med stemningsfuld belysning i 30 farver og et Sonos-lydoplevelse med 12 højttalere, som kan tilkøbes via Audi’s digitale opgraderingssystem. Bagagerummet rummer derudover 488 liter, med mulighed for at udvide til 1.386 liter. Trækkapaciteten er 2.100 kg. Der er også mulighed for at tilkøbe en adaptiv undervogn. Til sidst kommer Q3 med en lang række førerassistenter som standard, herunder adaptiv fartpilot, parkeringsassistent med 360 graders kamera, samt en nødbremsefunktion, der kan trække bilen sikkert til siden ved førerens uopmærksomhed
Det forventes at den nye Q3 kan bestilles allerede fra July måned, hvor PHEV nok er den mest interessante model for det danske marked.Diesel er desværre ikke noget Audi tager hjem for det danske marked, hvor dne kun fås i to benzin udgaver. Prisen starter fra 549.990 kr. Om der også vil komme en ny Q3 RS er nok tvivlsomt, hvor den gamle kunne fås med en femcylindret turbomotor og 400 hk. Den kommer vil nok til at savne, er det dog dejligt at se en ny Q3 på marked igen.
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?