Audi Q4 e-tron

Audi Q4 e-tron facelift: Mere udstyr, skarp pris og længere rækkevidde

Audi Q4 e-tron vender tilbage i en opdateret version til det danske marked, og det sker med markant mere standardudstyr og længere rækkevidde ! 

 

Masser af standardudstyr

 Q4 e-tron tilbydes i en veludstyret variant, som ligger over den europæiske basismodel. Audi har valgt at inkludere en lang række funktioner som standard, hvad normalt er ekstraudstyr for andre markeder i Europa. Blandt højdepunkterne finder man Matrix LED-forlygter, 19” alufælge, digital nøgle og komfortnøgle samt MMI experience plus med panoramadisplay. Infotainment-delen understøttes af Audi Application Store og smartphone-interface, mens trådløs opladning af to mobiltelefoner gør hverdagen mere praktisk. Komforten er også i fokus med 2-zoners klimaanlæg, parkeringsklimafunktion og sportssæder med elektrisk lændestøtte. Hertil kommer ambientebelysning, Audi sound system, akustikglas i fordørene samt elektrisk bagklap. Q4 e-tron fås i tre forskellige drivlinjer, som dækker alt fra fornuftig hverdagskørsel til mere kraftfulde præstationer:

Q4 e-tron: 204 hk, batteri på 59 kWh (og op til 430 km rækkevidde 364.990 kr.

Q4 e-tron Performance: 286 hk, batteri på 77 kWh  og op til 565 km rækkevidde

389.990 kr.

Q4 e-tron Quattro performance: 340 hk, samme batteri og op til 529 km rækkevidde

429.990 kr.

Især performance-udgaven forventes fortsat at være den mest populære blandt danske købere.

Opdateret kabine med større skærme og ChatGPT

Tech Plus-pakken som standard. Her får man blandt andet flere avancerede assistentsystemer, adaptiv kørselsassistent med automatisk vognbaneskift, varmepumpe og digital nøgle. Indvendigt tager Q4 e-tron et tydeligt skridt op i premium-klassen. Den nye kabine byder på et panoramadisplay, der kombinerer en 11,9” digital instrumentering med en 12,8” central touchskærm. Derudover kan bilen udstyres med en 12” passagerskærm, augmented reality head-up display og integration af ChatGPT. Det løfter både brugeroplevelsen og funktionaliteten markant. Opgraderingen bringer Q4 e-tron på niveau med nyere modeller som Audi Q6 e-tron samt de nyeste generationer af Audi A5 og Audi A6. Den er også en skridt foran sine søskende fra VAG-gruppen. 

Tidlig premiere hos danske forhandlere

Selvom den officielle introduktion sker midt på sommeren, kan bilen opleves tidligere:

  • Audi Gladsaxe: 10.–11. maj
  • Audi Aarhus: 12. maj
  • Audi Fredericia: 13. maj
Author image

Forfatter

Christian Koed

Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger

Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier 
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.

Skrevet af: Christian Koed den 27.04.2026