Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

AUDI Q6 e-TRON Sportsback

Audi giver Q6 e-Tron længere rækkevidde og et frækt design. 

Audi introducerer endnu en model i deres populære Sportback-serie, og denne gang er det den nye Q6 e-Tron, der får det dynamiske coupé-design. En Audi der sigter efter BMW IX2.

Hvad betyder Sportback egentlig?

Sportback betyder, at taget er sænket for at skabe en mere coupé-lignende profil. Det resulterer i et mere sportsligt udseende, men det påvirker også pladsen for de bagerste passagerer, hvor hovedhøjden er reduceret sammenlignet med den almindelige Q6 e-Tron. Til gengæld forbedrer det aerodynamikken – Sportback-udgaven har en lavere luftmodstandskoefficient på 0,26, hvilket er 0,02 bedre end standardmodellen. Det giver også en imponerende rækkevidde på op til 656 km fra det store 100 kWh batteri.

 Indvendigt byder Q6 e-Tron på velkendte luksusfunktioner, men nu med en nyhed: Audi introducerer ChatGPT-integration med 800 talekommandoer. Derudover har kabinen samme 11,9” digitale instrumentering og en 14,5” touchskærm, og man kan tilvælge et 10,9” head-up display samt et Bang & Olufsen lydsystem for ekstra komfort.

Pladsen er også imponerende. Bagagerummet rummer 511 liter, som kan udvides til 1.373 liter, når bagsæderne lægges ned. Foran finder man yderligere 64 liter i den såkaldte "frunk".

Op til 656 km på en opladning!

Q6 e-Tron kommer i flere forskellige versioner, hvor topmodellen med et 100 kWh batteri har den længste rækkevidde. Hvis du er til sport og ydeevne, tilbyder SQ6 e-Tron hele 517 hestekræfter og en rækkevidde på op til 607 km. Den mindste model er udstyret med et 83 kWh batteri, der giver en rækkevidde på 545 km.

Her er et overblik over modelprogrammet:

Q6 e-Tron 83 kWh: 292 hk og 545 km WLTP

Q6 e-Tron Performance 100 kWh: 326 hk og 656 km WLTP

Q6 e-Tron QUATTRO 100 kWh: 388 hk og 636 km WLTP

SQ6 e-Tron 100 kWh: 517 hk og 607 km WLTP

Når batteriet er ved at løbe tør, kan Q6 e-Tron hurtigoplades via DC-opladning med 225 kW, 260 kW eller 270 kW. Dette gør det muligt at oplade fra 10% til 80% på blot 22 minutter.

Lancering i en nær fremtid

Den nye Q6 e-Tron har sin debut i dag ved det store motorshow i Paris og forventes at være tilgængelig hos forhandlerne i begyndelsen af næste år. Det er dog muligt at forudbestille modellen allerede i år.

 

Skrevet af: Christian Koed den 14.10.2024

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel