BMW i3

NEUE KLASSE BLIVER TIL BMW i3 - Den elektriske 3-Serie

Ikke for at sammenligne den forrige i3 fra 2014, der var den første elbil fra BMW, er det her den længe ventet elbil som skal konkurrer mod Mercedes CLA EQ, TESLA Model 3 og co.

Op til 900 km rækkevidde – og ekstrem hurtig opladning

Det første man lægger mærke til, er fronten med den såkaldte “haj-næse”. Her får bilen en markant sort grill. Bagtil fortsætter det moderne udtryk med smalle, horisontale lygter, der visuelt gør bilen bredere. BMW har samtidig forsøgt at bevare de klassiske 3-serie proportioner. Resultatet er en lav, sportslig sedan med korte overhæng, brede skærme og en relativt lang motorhjelm – selvom bilen i virkeligheden er bygget op omkring en stor batteripakke i gulvet. Med M Sport-pakke, 21” aerodynamiske fælge og den blå Le Castellet-lak .Topversionen, i3 50 xDrive, leverer 469 hk og 645 Nm, firehjulstræk (dual motor) og har et batteri på 108,7 kWh . Batteriet består af cylindriske celler med NMC-kemi og er integreret direkte i bilens struktur. Kombinationen af effektiv drivlinje og god aerodynamik betyder, at BMW sigter efter en rækkevidde på over 900 km (WLTP). Også opladningen er i topklasse. Med 800 volt-arkitektur kan i3 lade med op til 400 kW – svarende til omkring 400 km rækkevidde på bare 10 minutter under optimale forhold! Senere kommer der en udgave med et mindre batteri og baghjulstræk og så lander den allerførste 100% elektriske BMW M3 eller iM3 som den måske kommer til at hedde.Den vil få hele fire elmotor. En Hybrid er også i vente med benzinmotor. Desværre ser det ikke ud til at Diesel vender tilbage. 

 Et digitalt opgør med alt det velkendte

Kabinen i den nye BMW i3 er uden tvivl det sted, hvor bilen adskiller sig mest fra alt, vi kender fra tidligere 3-serie modeller. BMW går her all-in på en ny digital filosofi, hvor klassiske instrumenter stort set er fjernet.Den største nyhed er det nye Panoramic iDrive-system, som ændrer hele måden, du interagerer med bilen på. I stedet for et traditionelt instrumenthus får du information projiceret langs bunden af forruden – fra A-stolpe til A-stolpe. Selve touchskærmen er næsten 18" (17,9"). 

Produktionen starter i 2026 i München, mens de første biler forventes på markedet i efteråret 2026. Den nye i3 er en gamechanger ikke bare i sin klasse, men af alle elbiler på det europæiske marked for sin rækkevidde. 

Skrevet af: Christian Koed den 18.03.2026