En af klassens mest interessante Hybrider som vi ikke må få!

BYD Dolphin Hybrid er en lille bil, som jeg desværre ikke forventer, at vi kommer til at se på de danske veje lige foreløbig. Men efter en tur bag rattet i Sverige er jeg faktisk blevet ret begejstret for den lille kineser.Det er BYD's bud på en prisvenlig bil i minibilsklassen, hvor den blandt andre skal konkurrere med Toyota Yaris Hybrid og Renault Clio. Her får man en kombination af benzinmotor og elmotor, masser af teknik og en køreglæde, som jeg ikke nødvendigvis havde forventet. Vi tester topmodellen i en virkelig flot orange farve, og allerede fra begyndelsen er der flere ting, der overrasker mig positivt.

Bygget eksklusivt for Europa

I modsætning til den elektriske Dolphin er hybridudgaven udviklet specifikt til det europæiske marked og sælges ikke i BYD's hjemland Kina. Der er desuden tale om en helt anden bil end den elektriske Dolphin, selvom de deler navn.

I Sverige starter priserne ved 306.000 svenske kroner. Vi testede dog topmodellen Sport, der koster hele 369.900 svenske kroner. Det er mange penge for en bil i denne klasse – selv på det svenske marked.

Under motorhjelmen finder vi en velkendt drivlinje fra BYD i form af en firecylindret benzinmotor på 1,5 liter. Afhængigt af batteripakken fås bilen med en samlet systemydelse på enten 176 eller 212 hk.

Basismodellen har et batteri på 7,2 kWh og en elektrisk rækkevidde på op til 40 km. Testbilen var derimod udstyret med det store batteri på 18,3 kWh, som øger den elektriske rækkevidde til op mod 100 km og løfter systemydelsen til 212 hk. Det er faktisk flere kræfter, end man finder i en Volkswagen Polo GTI. Det er dog vigtigt at huske, at de to biler er vidt forskellige, både når det gælder drivlinje og køreegenskaber.

Det mest opsigtsvækkende ved Dolphin Hybrid er dog, at den kan oplades fra en ladestander. Det er ikke hverdagskost i denne bilklasse, og med det store batteri kan den endda DC-lynlade med op til 39 kW. AC-opladning foregår med enten 3,3 eller 6,6 kW afhængigt af versionen. Det gør Dolphin Hybrid til en usædvanligt alsidig opladningshybrid, hvor man i praksis kan klare en stor del af hverdagens korte ture på strøm alene.

Med 212 hk klarer testbilen 0-100 km/t på 8,3 sekunder. Den føles også tilpas kvik i praksis, men det interessante er, at den ikke mister al sin fremdrift, når batteriet er tømt. Benzinmotoren yder nemlig 130 hk i sig selv, så der stadig er kræfter nok til at følge med trafikken, selv når den elektriske hjælp er begrænset.

En kabine med plads til forbedringer

BYD Dolphin Hybrid er en bil, der skal bygges til et bestemt prisniveau. I Danmark ville den efter min vurdering være udfordret af afgifterne, men på markeder som Sverige er den mere interessant prismæssigt.

Det kan dog mærkes, at BYD har været nødt til at spare nogle steder. Der er en del hård plastik i kabinen, og materialerne giver ikke ligefrem en eksklusiv fornemmelse. Sæderne kombinerer stof med et kunstlæderlignende materiale, der forsøger at give kabinen et mere sportsligt udtryk. Desværre synes jeg ikke helt, at det lykkes. Materialerne virker lidt plastikagtige, og det trækker en smule ned i helhedsindtrykket. Til gengæld er sæderne ganske komfortable, og det er bestemt værd at fremhæve.

BYD fortsætter også med at levere en god digital oplevelse. Skærmen har en fin opløsning, og infotainmentsystemet virker gennemarbejdet. Heldigvis er skærmen fastmonteret i denne model, så man slipper for den drejelige løsning, som jeg personligt aldrig har været den store fan af.

Der er desuden fysiske knapper i kabinen, hvilket jeg sætter pris på. Det gør betjeningen mere overskuelig, og det er rart ikke at skulle klare alting via touchskærmen.

Dolphin G følges "GTi-hurtig", men  bremserne skuffer 

Det er dog bag rattet, at BYD Dolphin Hybrid for alvor overrasker mig.

Den føles kvik, og den minder mig faktisk om MG3, som jeg tidligere har været rigtig begejstret for at køre. Den bil overraskede mig med sin sportslige karakter, og jeg oplever noget af det samme her.

Accelerationen føles kontant, og bilen virker hurtigere end di umiddelbart ville forvente af en lille hybrid. Det er næsten, som om man sidder i en lille GTI fra 10 år tilbage. 

Men det handler naturligvis ikke kun om hestekræfter. Det afgørende spørgsmål er, hvor økonomisk bilen er i hverdagen.

BYD opgiver en elektrisk rækkevidde på omkring 89 kilometer i de oplysninger, jeg har haft med fra testen. Det lyder lovende, men på min korte tur oplever jeg ikke helt den rækkevidde, som fabrikken lover. ft og benzinmotor giver dog god mening. Med et opladet batteri kan man klare mange daglige ture på strøm alene, mens benzinmotoren giver frihed til længere køreture. Dog skriver BYD selv at den kan køre op over 1100 km alene i sit Hybrid-mode. Desværre var der ikke tid til at teste om den kunne det. Dog lader den næsten med 39 kWh, og det var ret utroligt at være vidne til en Hybrid i sin størrelse kunne hurtiglade. 

Bagsædepladsen er til gengæld ganske fornuftig. BYD har udnyttet pladsen godt, og bilen virker mere rummelig, end man måske forventer af en bil i denne klasse. Jeg er også glad for, at der er et indbygget navigationssystem. Det er en funktion, jeg stadig sætter pris på, selvom mange i dag bruger AppleCarPlay/ Andriod Auto

Der er dog også områder, hvor BYD Dolphin Hybrid skuffer lidt. Jeg havde forventet, at bilen ville være mere støjsvag. Når man kommer op omkring 120 km/t på de svenske motorveje, er der en del støj i kabinen. Det er ikke katastrofalt, men det er tydeligt, at lydkomforten ikke er bilens stærkeste side. Der er dog også småting som irriterer mig. Vinduesviskerne har jeg haft lidt svært ved at vænne mig til under kørslen i regnvejr. Måske handler det bare om tilvænning, men betjeningen føles anderledes end i mange andre biler..

Værste var dog at efter lidt tid bag rattet bliver jeg også opmærksom på bremserne. De begynder at føles lidt mere svampede, og jeg får en fornemmelse af, at bremseoplevelsen ikke er helt så overbevisende, som jeg havde håbet. Det bringer mig faktisk tilbage til en lignende oplevelse, jeg havde i BYD's elektriske Atto 2. Jeg oplevede lidt af det samme dengang, og derfor skuffer det mig, at jeg igen sidder med den fornemmelse i en BYD.

Den følges dog ret vågen og sportslig på landevejen og krænger ikke så meget. Det er selvfølgelig ikke på Polo GTi- niveau, men en helt anden fornemmelse ned hvad TOYOTA tilbyder med deres YARIS.  Når man accelererer hårdt, oplever jeg hjulspin. Det kan skyldes kombinationen af kræfterne, forhjulstrækket og de våde veje, vi kører på under testen.  På de små svenske landeveje har jeg fået mulighed for at arbejde lidt med rattet, og her reagerer bilen fint. Den føles ikke så doven eller tung, som jeg havde forventet. Tværtimod virker den mere villig til at skifte retning, end jeg oplever i nogle af konkurrenterne.

Det er især her, at BYD Dolphin Hybrid skiller sig positivt ud. Den føles mere sportslig, end man normalt forventer af en lille hybrid.

En anden ting, jeg lægger mærke til, er, at fartpiloten og de adaptive sikkerhedssystemer virker til at være blevet bedre, end jeg husker dem fra den elektriske BYD Dolphin.

Når jeg aktiverer den adaptive fartpilot på motorvejen, oplever jeg ikke længere, at bilen zigzagger mellem vejbanens linjer på samme måde, som jeg husker det fra min første tur i den elektriske Dolphin.

Det var faktisk noget, jeg var ret kritisk over for dengang. Men det virker, som om BYD har fået styr på problemet her.

Det er stadig ikke det bedste system, jeg har prøvet, men det vigtigste er, at det nu fungerer langt mere overbevisende. Det er en væsentlig forbedring, som gør bilen mere behagelig at køre langt i, og det fortjener BYD ros for.

En bil, danskerne måske ville elske

Det her har været en kort tur i BYD Dolphin Hybrid, hvor formålet først og fremmest har været at mærke, hvordan bilen kører, og om den kunne være interessant for danske bilkøbere.

Hvis vi ser bort fra de danske afgifter og den pris, bilen potentielt ville få herhjemme, tror jeg faktisk, at den kunne være et rigtig interessant alternativ for danskerne.

Jeg havde en lignende oplevelse med MG3, som også overraskede mig positivt med sin køreglæde og fornemmelsen af at få meget bil for pengene.

Jeg har endnu ikke kørt den nye Renault Clio, så jeg vil være forsigtig med at kåre en endelig vinder. Men baseret på mine erfaringer med de øvrige biler i klassen er BYD Dolphin Hybrid umiddelbart blandt de mest interessante.

Den er ikke perfekt. Kabinematerialerne kunne være bedre, støjniveauet på motorvejen skuffer lidt, og bremserne er et punkt, jeg gerne ville undersøge nærmere. Der er også detaljer i betjeningen, som jeg skal vænne mig til.

Men den kører godt, føles kvik, har fornuftig plads og byder på teknik, som man ikke nødvendigvis forventer i denne klasse. Muligheden for DC-hurtigladning er prikken over i'et, og fartpiloten virker til at være forbedret betydeligt i forhold til mine tidligere erfaringer med den elektriske Dolphin.

BYD Dolphin Hybrid er måske ikke den lækreste bil i klassen, men den er en af dem, der har overrasket mig mest positivt bag rattet.

Hvis prisen er rigtig, kan jeg godt forstå, hvorfor den kunne blive et interessant bud på en prisvenlig hverdagsbil. Det er meget bil for pengene, og jeg ville bestemt gerne prøve den over en hel uge for at finde ud af, hvor godt den klarer sig i hverdagen.