Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

BYD SEAL 6 TOURING DM-i

EN SPÆNDENE  PLUG-IN HYBRID STATIONCAR FRA BYD

I dag dykker vi ned i en spændende nyhed fra bilmærket BYD - en ny stationcar-udgave af deres SEAL! Denne model, SEAL 6 DM-i Touring, er ikke planlagt til salg i Danmark, men den er alligevel værd at kigge nærmere på. Navnet er lidt af en mundfuld, men lad os udforske, hvad denne bil har at byde på!

En Benzinmotor På 1,5 Liter Og Op Til 800 KM Rækkevidde

DM-i står for Dual Mode Intelligent, og i modsætning til den elektriske SEAL, vi kender herhjemme, har denne Touring-version ikke meget til fælles med SEAL EV. Den er derimod tættere beslægtet med den større SEAL U. Mest overraskende er, at den kører på benzin, da det er en plug-in-hybrid udstyret med en 1,5-liters benzinmotor. I dele af Sydeuropa er denne model blevet lidt af et hit – mere populær end den elektriske udgave af SEAL U.  Motoren er en 1,5-liters sugemotor uden turbo, som yder omkring 100 hestekræfter. Til gengæld kan man vælge mellem to batteristørrelser i BYDs såkaldte “Super Hybrid”-system:

  • 10 kWh batteri: Yder i alt 185 hk, med en elektrisk rækkevidde på 55 km.
  • 19 kWh batteri: Yder 215 hk og 300 Nm, med en elektrisk rækkevidde på 105 km.

Modellen med det større batteri vejer 100 kg mere og accelererer fra 0-100 km/t på 7,7 sekunder mod 8,7 sekunder for modellen med det mindre batteri. Samlet set kan bilen køre op til 800 km, før der skal tankes benzin eller oplades. Gearkassen er et e-CVT.

SEAL 6 Tilbyder Utrolig Meget Kabineplads!

I kabinen føles det som at sidde i en hveranden ny BYD. Bilen har en 12,8” digital instrumentering og en 15,6” touchskærm, der kan drejes fra vandret til lodret – en kendt feature fra mærket. Materialerne ligner dem, vi kender fra BYDs elektriske modeller. Men bilens stytke er dens størrelse. Med en længde på 4.840 mm er den næsten lige så lang som en Skoda Superb Hybrid. Den tilbyder også imponerende kabineplads for en bil i sin klasse, med 500 liters bagagerumsplads og op til 1.535 liter med bagsæderne lagt ned. Det overgår konkurrenter som Toyota Corolla Hybrid og Skoda Octavia Hybrid.

Hvorfor ikke Danmark?

BYD har stor succes med deres hybrider i Europa, men Danmark har aldrig været et marked for denne biltype de seneste år med ringe slagstal og høje afgifter for PHEV. Det er ærgerligt, for på papiret lyder denne stationcar fra BYD utrolig spændende, især med den konkurrencedygtige startpris, som BYD er kendt for. Den bliver dog formentlig dyrere end de hurtigere el-udgaver med enten 270 hk eller over 500 hk i topmodellen. Ikke desto mindre er det en attraktiv familiebil for dem, der ikke er klar til at gå fuldt elektrisk. Det er også værd at nævne, at denne SEAL Hybrid også fås som Sedan. Dog er det nok Stationcar-versionen, som er den model vi europæer er mest interesseret  i! Kom nu, BYD, få den til Danmark!

Skrevet af: Christian Koed den 05.09.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel