Chery TIGGO 4 HYBRID

Første indtryk: Chery Tiggo 4 Hybrid – billig og komfortabel, men med tydelige kompromiser
Chery er et navn, de færreste danskere kender endnu. Alligevel er mærket allerede repræsenteret på det danske marked gennem Omoda E5 og Jaecoo J5. Overraskende er TIGGO 4 allerede en af de bedst sælgende Hybrider i Europa, hvor den også findes under navnet DR Automobile i Italien. Desværre sælges Chery ikke i Danmark. Alligevel har jeg haft mulighed for at køre i Chery Tiggo 4 Hybrid i Grækenland for at se nærmere på, hvad vi dansker bliver snydt for?
Hvad er TIGGO 4 for noget?
Tiggo 4 Hybrid placerer sig i samme klasse som blandt andet den tidligere MG ZS Hybrid+ og TOYOTA YARIS CROSS Hybrid, hvor MG'en ikke længere sælges i Danmark. Du kan også se den, som en prismæssigt er i klasse med VW T-CROSS, men er tættere på størrelsen af en VW T-ROC. Modellen har opnået stor popularitet i flere sydeuropæiske lande, primært på grund af den attraktive pris. Men det er også tydeligt, at bilen er udviklet med fokus på at holde omkostningerne nede. Designet er meget anonymt og uinspirerende. Det er dog også for mange bare et transportmiddel for køberne af denne bil. Chery oplyser en samlet systemydelse på 204 og 310Nm fra en 1,5 liter benzinmotor og et batteri på næsten 2kWh. Med et batteri så lille, kan bilen selvfølgelig ikke lades op med et stik, hvor det er benzinmotoren der står for dette arbejde. Med 310Nm og over 200 hk, kan dette på papiret alene lyde som en GTi fra 10 år siden. Dog er dette ikke, hvad jeg kan kalde den for. Noget skyldes dens gearkasse eller retter mangel på gear. TIGGO 4 Hybrid bruger det de kalder for DHT-gearkasse. Det vi også kender som et CVT-gearkasse... 0-100 gør den på 8,9 sekunder og trækker med begge forhjul.
Moderne kabine, men materialerne afslører prisen


Køreegenskaberne skuffer VIRKELIG!
Chery oplyser en samlet systemydelse på 204 hk, men bag rattet føles bilen langt fra så kraftfuld. Accelerationen fra 0-100 km/t er officielt opgivet til 8,9 sekunder, men den opleves betydeligt langsommere i praksis. Under min test havde jeg bilen i Sport som køre program da den simpelthen var så langsom om at accelerere op i fart. Nuvel handler det ikke altid om fart, men det er rart at vide, at bilen kan komme hurtigt væk fra en situation eller bare overhælde uden for meget drama. At forvente en over 200 hestes GTi skal du ikke forvente En stor del af forklaringen ligger sandsynligvis i dens DHT-gearkasse, som fungerer på en måde, der minder om en CVT-gearkasse. Kraftleveringen føles træg, og gearskiftene mangler den direkte fornemmelse, man forventer. Faktisk sad jeg flere gange med følelsen af, at en Toyota Yaris Hybrid reagerer hurtigere ved almindelig kørsel. Affjedringen er samtidig meget blød og giver bilen en noget svampet køreoplevelse. Og omkring svampede, så var det et ord jeg tit tænkte på når jeg trådte på bremsen. Styretøjet mangler præcision og er decideret dødt at dreje med. Ved bare små bevægelser sker der intet med forhjulene som forsat er plantet lige ud og ordet SPORT er ikke det TIGG4 er bygget for at være. Tiggo 4 Hybrid trives bedst på motorvejen På motorvejen ændrer indtrykket sig, hvor den føles mere som en afslappet langvejs cruiser. Kabinen opleves generelt som støjsvag. De adaptive førerassistentsystemer er nemme at aktivere og fungerer fint i daglig brug og selv i Grækenlands vilde trafik, kunne TIGGO 4 finde sin plads på vejen uden problemer. Jeg var også stor fan af dens 360 grader kamera med en virkelig flot kvalitet. Dog oplevede jeg nogle gange, at skærmen simpelthen frøs når jeg bakkede. Er den så økonomisk? Tja. Det er tydeligt at TIGGO prøver at køre så meget på elektriciteten så muligt frem for benzinmotoren. Det kan den også, men med et batteri på næsten 2KW, gir de sig selv at der ikke går længe før at benzinmotoren slår til. Det sker med en masse drama, især ved hård acceleration. Bilen giver en mærkelig fornemmelse, som om du kører meget hurtigere end virkeligheden grundet larmen fra motoren. Dog fortæller speedometeret noget andet. Tiggo4 Hybrid er opgivet til at kunne køre 18 km/l og det passer også meget med det jeg oplevede under min test med bilen.
Bilen for dem der ikke ønsker andet end et køretøj for A til B
Efter et par dage i det meget varme Grækenland og flere timer bag rattet i TIGGO 4 Hybrid, kan jeg godt forstå, hvorfor bilen er blevet så populær i Europa. I Storbritannien har den allerede markeret sig som den bedst sælgende nye bil på markedet, og det er ikke svært at se, hvad der tiltaler køberne. Hvis du, ligesom jeg, godt kan lide at køre bil med et lidt sportsligt præg, er TIGGO 4 Hybrid dog ikke bilen for dig. Køreegenskaberne er mildest talt dårlige. Den føles blød og lidt sjasket, og trods de 204 hk er den heller ikke specielt hurtig. Til gengæld vinder den på noget helt andet: Den er utrolig nem og behagelig at køre i. Kabinen er støjsvag, infotainmentsystemet er enkelt og intuitivt, og de bløde stofsæder er faktisk rigtig komfortable. Tiggo 4 kan dog godt fås med kunstlæder som sædebtræk også. Men det vigtigste kort på hånden er uden tvivl prisen kombineret med størrelsen. Bagagerummet skuffer ganske vist, og det er et af de steder, hvor man tydeligt mærker kompromiserne. Men når TIGGO 4 Hybrid starter ved 22.990 euro – svarende til omkring 170.000 kroner – er det svært ikke at forstå, hvorfor den tiltrækker kunder. For pengene får du ganske enkelt rigtig meget bil. Der er god plads i kabinen, udstyret er fornuftigt, og den er først og fremmest nem at leve med. Det er måske ikke en bil, der får smilet frem på en snoet bjergvej, men det er heller ikke det, den er bygget til. Desværre har de danske afgifter gjort det svært for denne biltype at kunne sælges i Danmark. Ellers tror jeg på, at Chery ville få det nemt på det danske marked, hvis afgifterne var som for 5 år siden.

Skrevet af: Christian Koed den 09.08.2026