DS No7

KIG VÆK BMW, FOR NU KOMMER DS AUTOMOBILE MED ET BUD FOR EN LUKSUS-SUV!
Den nye DS No7 er en af de vigtigste modeller for det franske premium-mærke i mange år. Hvor den tidligere DS 7 stod for op mod halvdelen af salget, skal No7 nu løfte arven videre i en tid, hvor elektrificering spiller en langt større rolle. DS satser tydeligt stort, og modellen er afgørende for at øge både markedsandele og andelen af elbiler i modelprogrammet. Samtidig placerer den sig midt i et af de mest konkurrenceprægede segmenter med rivaler som Audi Q4 e-tron, ZEEKR X, MERCEDES EQA og BMW IX1.
OP TIL 740 KM RÆKKEVIDDE
Designmæssigt bevæger DS No7 sig i en mere klassisk SUV-retning end flagskibet DS No8. Formen er mere opret og traditionel, men bilen bevarer stadig det karakteristiske DS-udtryk med den markante V-formede lyssignatur, en oplyst frontgrill og mulighed for tofarvet lak samt store 21" fælge. No7 har en længde på 4,66 meter og en længere akselafstand end den forrige DS7, er der også blevet bedre plads i kabinen, hvilket især kan mærkes på bagsædet. No7 kører på samme platform fra Stellantis Gruppen, hvor vi kender den nye Citroen C5 Aircorss, den nye JEEP Compass og Opel Grandland. På drivlinjesiden tilbyder DS både el og hybrid, hvor vi forventer kun at se den som elbil i Danmark. Den elektriske version er uden tvivl et af bilens største højdepunkter. Med et batteri på 97,2 kWh leverer Long Range-udgaven en rækkevidde på op til omkring 740 km WLTP, hvilket placerer den helt i toppen af klassen. Det er særligt imponerende i en SUV med relativt traditionel form, men DS peger selv på en effektiv aerodynamik med en cd-værdi på 0,26 som forklaringen. Selv ved motorvejshastighed lover bilen over 450 km rækkevidde. Der kommer flere varianter, herunder en forhjulstrukket model med fokus på rækkevidde samt en firehjulstrukket udgave med op til 370 hk, som prioriterer performance. Derudover tilbydes en billigere version med mindre batteri på 73,7 kWh med 230 hk. Opladning sker med op til 160 kW, hvilket gør det muligt at hente omkring 190 km rækkevidde på cirka 10 minutter. For køber der endnu ikke er klar til ren el, tilbydes også en hybrid. Her kombineres en 1,2-liters trecylindret turbobenzinmotor med en elmotor, hvilket samlet giver 143 hk. I bykørsel kan bilen køre på el op til halvdelen af tiden.
Udgave | Drivlinje | Batteri (kWh) | Effekt (hk) | Rækkevidde (WLTP)
Standard Range | FWD | 73,7 | 230 | op til ca. 540 km
Long Range | FWD | 97,2 |276 | op til ca. 740 km
AWD | AWD| 97,2 | 370 | op til ca. 670 km
Hybrid 1.2 Benzin | FWD | – | 143 | ikke oplyst

Kabinen er et af de steder, hvor DS virkelig forsøger at skille sig ud. Inspireret af DS No8 byder interiøret på en 16" infotainmentskærm, en 10" digital instrumentering og en kombination af touch og fysiske knapper. Designet er markant med et X-formet rat og et instrumentbord, der flyder ud i dørene og skaber en indkapslende fornemmelse. Materialevalget og finishen er tydeligt i fokus, og DS forsøger her at levere en mere luksuriøs oplevelse end mange af konkurrenterne. DS har udstyret bilen med deres Active Scan undervogn, som via kamera og sensorer aflæser vejen og justerer affjedringen i realtid. Sammen med features som masserende sæder, akustikruder og et generelt højt støjniveau
EN NY KONGE I KLASSEN!
Vi ser ikke meget til Citroën's søstermærke DS AUTOMOBILE i Danmark. Vi håber dog at vi dog kommer til at se denne nye elbil på det danske marked. På papiret lyder det som DS har en konge mellem deres hænder. Den vinder med sin rækkevidde og måske også på prisen? Dog er en ny Mercedes EQA på vej meget snart dog.

Skrevet af: Christian Koed den 17.03.2026