Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

HONDA ZR-V

HONDA ZR-V Lander Alligevel I Danmark. 

Efter en pause på to år vender denne model nu tilbage og placerer sig mellem HR-V og den større CR-V i Hondas SUV-sortiment. ZR-V er baseret på den nuværende Honda Civic og tilbyder en mere rummelig SUV-oplevelse.

Atypisk Model Fra HONDA

Oprindeligt udviklet til det kinesiske marked som den elektriske e:NY1, har ZR-V nu fået en hybridversion, der imødekommer den stigende interesse for hybridbiler i Danmark. Med en mere konkurrencedygtig pris end i 2023 er ZR-V blevet en attraktiv mulighed for danske bilkøbere. Modellen starter fra 379.900 kr. for udstyrsniveauet Elegance. Selvom ZR-V ikke er den nyeste model på markedet, tilbyder den stadig et moderne design, der vil appellere til mange. Kabinen er inspireret af Civic og har en 9" infotainmentskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto. Dog kan man fornemme, at interiøret ikke er helt opdateret i forhold til nyere konkurrenter, da skærmen virker relativt lille. Til gengæld er kabinen intuitivt indrettet, hvilket kendetegner Honda.

Kører Mest På Batteriet Frem for Benzinmotoren!

Pladsforholdene er fornuftige med en totallængde på ca. 4,5 meter og en højde på 1,6 meter. Honda beskriver bilen som en SUV, men den kan også ses som en crossover. Den placerer sig i en lidt atypisk klasse, hvor nærmeste konkurrenter kunne være Toyota Corolla Cross, der også er en hybrid, eller VW T-Cross, som dog ikke findes som hybrid. Bagagerummet rummer 380 liter, hvilket kan udvides til 1.322 liter – en kapacitet, der ikke er den bedste i denne bilstørrelse, men dette skyldes batterirets placering. Under motorhjelmen finder vi den samme drivlinje som i Civic. En 2,0-liters benzinmotor arbejder sammen med to elmotorer, hvilket giver en samlet ydelse på 184 hk og 315 Nm. Hybridteknologien betyder, at benzinmotoren primært fungerer som generator for elmotoren, hvilket gør, at bilen ofte kører på el alene. Ved højere hastigheder eller kraftigere acceleration overtager benzinmotoren driften. Gearkassen er en e-CVT, som ligeledes kendes fra Civic. Honda oplyser et brændstofforbrug på 17 km/l og en samlet rækkevidde på næsten 1.000 km på en tank takket være hybridteknologien. Det er dog vigtigt at bemærke, at ZR-V er en almindelig hybrid og ikke en plug-in hybrid, og derfor kan den derfor ikke oplades via en ladestander.

Honda ZR-V er allerede tilgængelig hos de danske forhandlere med en startpris fra 379.900 kr. for Elegance-udgaven, mens topmodellen Advance koster 439.900 kr. Hos Bilhandel ser vi frem til at teste ZR-V senere på året for at give en endnu mere detaljeret vurdering.

    • Specifikationer og Udstyr for Honda ZR-V

      Specifikationer Detaljer
      Motor 2,0-liters benzinmotor med to elmotorer
      Effekt 184 hk / 315 Nm
      Gearkasse e-CVT
      Brændstofforbrug (WLTP) 17,5 km/l
      Rækkevidde Op til 1.000 km på en fuld tank
      Bagagerum 380 liter / 1.322 liter med nedfældede sæder
      Mål (L x B x H) 4.568 x 1.840 x 1.620 mm

      Udstyrsniveauer og Priser

      Model Pris (DKK) Vigtige funktioner
      Elegance Fra 379.900 kr. Honda SENSING, 18" alufælge, bakkamera, LED-lygter, adaptiv fartpilot, trådløst Apple CarPlay
      Sport Fra 409.900 kr. Elegance + tonede ruder, elektrisk bagklap, trådløs oplader, elektrisk justerbart førersæde
      Advance Fra 439.900 kr. Sport + panoramatag, adaptive forlygter, opvarmet læderrat, BOSE lydsystem med 12 højttalere
Author image

Forfatter

Christian Koed

Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger

Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier 
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.

Skrevet af: Christian Koed den 24.02.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel