Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

ISUZU D-MAX EV

Den Elektriske Arbejdshest !

Isuzu har netop løftet sløret for en fuldelektrisk udgave af deres populære D-Max pick-up. Den nye Isuzu D-Max EV får sin verdenspremiere på The Commercial Vehicle Show i Birmingham og rammer de europæiske veje februar 2026. 

Høj nyttelast og trækevne

Isuzu D-Max EV kan laste over ét ton og trække op til 3500 kg, hvilket gør den til én af de få el-pickups med så høj trækkapacitet. Den samlede egenvægt lyder på 2350 kg, og det bliver spændende at se, hvordan dette – sammen med fuld last – påvirker rækkevidden, som endnu ikke er specificeret under belastning. Udvendigt ligner D-Max EV stort set den eksisterende dieseludgave, men under overfladen er der sket markante ændringer. I stedet for en forbrændingsmotor benytter modellen to elektriske motorer. En på hver aksel, som samlet yder 190 hk og 325 Nm. Det giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 10,1 sekunder og en topfart på lidt over 130 km/t. Batteriet på 66,9 kWh er placeret under gulvet og giver en WLTP-rækkevidde på 263 km. Opladning kan ske med op til 50 kW DC, hvilket betyder, at en opladning fra 20-80 % tager omkring en time. Det er ikke markedets hurtigste, men valget af elektriske pickups er ret begrænset. 

Danmark i 2026?

Trods eldriften har Isuzu sørget for, at D-Max EV bevarer sine offroad-egenskaber. Den har 210 mm frihøjde, en vadedybde på 600 mm samt tilgangs- og afgangsvinkler på hhv. 30,5 og 24,2 grader. En særlig Rough Terrain Mode sikrer optimal fremkommelighed i svært terræn. En interessant teknisk ændring er udskiftningen af den klassiske bladfjederbagaksel med en mere avanceret de Dion-opsætning. Det skal forbedre kørekomfort og håndtering, især når bilen kører uden last. Indvendigt deler D-Max EV layout og udstyr med dieselversionen. Det betyder bl.a. en central touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto, digital instrumentering, klimaanlæg med to zoner, varme i forsæderne samt parkeringssensorer for og bag. Modellen tilbydes indtil videre kun som Double Cab.

Vi forventer at se modellen på det danske marked næste år. 

Skrevet af: Christian Koed den 30.04.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel