JEEP AVENGER 2026

Jeep Avenger har siden introduktionen været en vigtig model for Jeep i Europa, og nu er mærket klar med en opdateret version af den kompakte SUV. Den nye Jeep Avenger byder på friskere design og endnu flere drivlinjer at vælge imellem – samtidig med at Jeep markerer sit 85-års jubilæum med en særlig specialudgave.
Ny Benzinmotor For Europa
Jeep beskriver selv Avenger som essensen af mærkets DNA samlet i en bil på lidt over fire meter. Modellen er udviklet og produceret i Europa med europæiske kunder i fokus, og det har vist sig at være en succes. Indtil videre har Jeep modtaget mere end 270.000 ordrer på Avenger, hvor omkring 60 procent er elektrificerede versioner. Desværre sælges modellen ikke længere i Danmark, hvor den tidligere kun var solgt herhjemme som en elbil. Basismodellen bliver en ny 1,2-liters trecylindret turbobenzinmotor med 100 hk og 205 Nm kombineret med et sekstrins manuel gearkasse. Jeep fremhæver blandt andet forbedret driftssikkerhed, lavere forbrug og længere serviceintervaller. Service skal nu kun udføres hvert andet år eller hver 25.000 kilometer. Hybridversionen yder 110 hk og kombinerer benzinmotor med et 48V-hybridsystem og automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Ved lav hastighed kan bilen køre kortere strækninger på ren el. For dem der ønsker mere terrænegenskaber, kommer Avenger 4xe med 145 hk og elektrificeret firehjulstræk. Topmodellen er den fuldt elektriske udgave med 156 hk og et batteri på 54 kWh. Her lover Jeep en WLTP-rækkevidde på op til 400 kilometer samt mulighed for hurtigladning med op til 100 kW. Det er den model vi håber at se igen i lille Danmark!

Kabinen får kvalitetsløft
Indvendigt har Jeep opgraderet materialerne flere steder i kabinen. Dørpanelerne er blevet blødere, instrumentbordet har fået polstrede detaljer, og højere udstyrsniveauer får nye stof- og vinylsæder. 4xe-versionen får desuden vaskbare og ekstra slidstærke materialer i interiøret, som passer til bilens mere eventyrprægede karakter. Bagagerummet rummer op til 380 liter, mens de mange opbevaringsrum i kabinen samlet giver op til 34 liter ekstra plads til småting. Den nye Avenger får mere standard opgraderinger. Blandt de største nyheder er LED Matrix-forlygter, som automatisk tilpasser lysstrålen efter trafik og hastighed for bedre udsyn om natten. Et ny frontkamera-løsning giver samtidig 360-graders visning omkring bilen. Alle versioner får fortsat Jeep Selec-Terrain-systemet og Hill Descent Control som standard, hvilket forbedrer bilens egenskaber på glatte eller ujævne underlag. Infotainmentsystemet består af en 10,252 skærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt mulighed for softwareopdateringer over nettet.
For at fejre mærkets 85-års jubilæum lanceres også en særlig “85th Anniversary”-version af Avenger. Specialudgaven får blandt andet guldfarvede detaljer, særlige emblemer, LED Matrix-lygter og unikke interiørdetaljer med ternede sæder og guldsyninger.

Skrevet af: Christian Koed den 14.05.2026