Det er måske ikke et navn, der straks får klokkerne til at ringe, men KG Mobility, der tidligere kendt som SsangYong er tilbage med noget, der potentielt kan vende op og ned på markedet for elektriske arbejdskøretøjer. Med Musso EV har koreanerne skabt deres første fuldelektriske pickup - og den ser både praktisk, prismæssigt fornuftig og overraskende moderne ud. Musso EV er bygget på en forlænget unibody-platform og kommer med en elmotor på 204 hk og forhjulstræk som standard. Firehjulstræk vil være muligt for dem, der har brug for ekstra fremkommelighed. Batteriet er et 80,6 kWh LFP-bladebatteri fra BYD. I følge KGM vil den kunne køre op til 400 km på en opladning. Det er dog noget mindre end den gamle 2,2 Diesel kunne fra nuværende Musso. Derimod har den model også været på marked i et årti.
Musso EV deler design-DNA med Torres EVX, hvilket betyder et kantet, robust udtryk med SUV-lignende træk. Men der er gjort plads til det praktiske: en åben ladsektion, længere akselafstand og ekstra hårdføre detaljer. Standardudstyret inkluderer 17” alufælge og tagbøjler, mens der kan tilvælges både soltag, ladskiller, rullebøjle og glidende bund i ladet. Kabinen er som taget ud fra EVX. Det betyder dobbelte 12,3” skærme, et Alpine-lydsystem, adaptiv fartpilot og 360° kamera.
Brug for hjælp?