Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

KIA EV4

Den Elektriske KIA CEED?

KIA har netop løftet sløret for deres nyeste elbil, EV4, som kommer i to karrosserivarianter: hatchback og sedan. Det markerer et stort skridt for den sydkoreanske bilproducent, der ser ud til at være klar til at erstatte den ikoniske Ceed med en ren elektrisk model?

Et friskt design

KIA EV4 henter tydelig inspiration fra den større EV9 SUV med sit kantede design og futuristiske look. Fronten er præget af smalle LED-lygter og en lavt placeret frontgrill, mens bagenden har en skarp og aerodynamisk profil. Som vi husker Hatchback for i gamle dage, vil EV4 kunne fås som Hatchback eller en "Sedan-udgave". Hatchback'en giver en mere praktisk tilgang, mens sedan-versionen byder på et mere sportsligt udtryk.Indvendigt finder vi et minimalistisk og moderne interiør, hvor KIA satser på en kombination af premium-materialer og avanceret teknologi. En stor digital instrumentering og infotainmentskærm pryder kabinen, mens fysiske knapper er reduceret til et minimum. Derudover lover KIA mere plads og komfort takket være den dedikerede elbil-platform, E-GMP. 

 

Konkurrence og forventet lancering

 Med EV4 ser det ud til, at KIA vil udfordre populære modeller som Volkswagen ID.3 Renault Megane E-TECH, BYD Dolphin og MG4. Sedan-varianten positionerer sig derimod som en direkte konkurrent til Hyundai IONIQ 6 og Tesla Model 3 osv, når man kigger på dens størrelse på billederne. Priserne er endnu ikke annonceret, men vi kan forvente en attraktiv indstigningspris, der kan gøre EV4 til en interessant elbil for danskerne

Kia EV4 er udstyret med to batterimuligheder:

  • Standard Range: 58,3 kWh

  • Long Range: 81,4 kWh

Med Standard Range-batteriet accelererer bilen fra 0 til 100 km/t på 7,4 sekunder. Sedan-varianten opnår en rækkevidde på op til 430 km, mens hatchback-varianten når op til 410 km på en opladning. Long Range-batteriet øger vægten en smule, hvilket resulterer i en accelerationstid på 7,7 sekunder fra 0 til 100 km/t. Sedan-varianten kan køre op til 630 km, og hatchback-varianten op til 590 km på en opladning. Begge batterimuligheder understøtter hurtig DC-opladning fra 10% til 80% på cirka 31 minutter. Det er værd at bemærke, at Kia EV4 anvender en 400V elektrisk arkitektur, hvilket adskiller sig fra de 800V systemer, der findes i modeller som EV6 og EV9

Hvad synes du om, at KIA skubber Ceed til side for en elektrisk fremtid? Bliver EV4 en succes, eller savner du den klassiske Ceed?

Forfatter

Christian Koed

Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger

Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier 
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.

Skrevet af: Christian Koed den 27.02.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel