Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

KIA K4

KIA's GOLF-KLASSE KONKURRENT ER ENDNU IKKE DØD!

Kia har sat VW Golf og CO. under pres med annonceringen af den nye K4 Hatchback. Den overtager pladsen for den efterhånden gamle Ceed i Europa, hvor den skal konkurrer mod VW GOLF, Skoda SCALA og MAZDA 3.

 

Benzinmotor Som Eneste Valg Og Hybrid På Vej!

K4 har været på vej længe da den allerede blev præsenteret for snart to år siden. Dengang kunne det håbes, at modellen ville komme til Europa, hvor den blot var forbeholdt for den anden side af Atlanten. Der er markante forskelle mellem K4 til USA og Europa. I USA er basismodellen udstyret med en traditionel 2,0-liters firecylindret motor uden turbolader, der yder 150 hk. I Europa vil den mest populære motor være  en mindre 1,0-liters turbomotor, der leverer 115 hk, både i standard- og mild-hybridudgave. Mens den amerikanske motor udelukkende kobles til et CVT-gear, får europæiske kunder et sekstrins manuel gearkasse som standard, med en syvtrins DCT som mulighed på mild-hybridmodellen. Den gamle 1,6-liters turbomotor forsætter også. I Europa fås den i to udgaver med 150 hk og 180 hk. Næste år vil en fuld Hybrid-udgave lande, med forbedret teknik fra Ceed hybrid.

Klassen Bedste Plads!

Indvendigt byder K4 på Kias velkendte panoramaskærm, bestående af et 12,3" instrumentdisplay, et 5,3" klimadisplay og et 12,3" infotainmentskærm. Det er nærmest identisk med EV3, bortset fra gearstangen. Trådløs Apple CarPlay, Android Auto og en AI-stemmeassistent er standard på alle modeller. Højere udstyrsniveauer inkluderer en trådløs oplader til telefonen og Harman Kardon-audiosystem. Med en akselafstand på 2.720 mm, som er 100 mm længere end VW Golf Mk8.5, lover Kia klassens bedste benplads bagtil. Bagagerummet overgår også Golfen, medmindre man vælger mild-hybridudgaven. Den ikke-hybridiserede K4 har 438 liters bagagerumsplads mod Golfens 381 liter -  men mild-hybrids batteri reducerer pladsen til blot 328 liter-

Allerede klar Til Salg Slutningen Af Året!

 

Vi ved desværre ikke om K4 også kommer til Danmark, trods for den store succes Ceed fik. Med den popularitet elbilerne får, kan det desværre tyde på at KIA Danmark måske ikke vælger at tage modellen hjem. Vi håber dog på det modsatte, hvor KIA allerede vil sælge K4 inden året er omme. En Sedan-udgave findes også, men det er nok Hatchbacken vil kommer til at støde på de europæiske veje. Måske kommer en Stationcar i stedet?.

Skrevet af: Christian Koed den 17.09.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel