Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

KIA SYROS

Genial Kompakt Bil fra KIA

KIA Syros er et friskt pust, der vækker minder om dengang, KIA leverede biler med klassiske forbrændingsmotorer til det brede marked. Denne kompakte SUV kombinerer traditionelt design og moderne funktioner, men med et twist. Syros bliver dog kun solgt i Indien, hvor den er skræddersyet til lokale kørselssæt og behov.Syros er dog ikke så fremmed for os da den deler platform med vores lille Hyundai Inster. Måske vi kunne forvente den til Europa også?

Raffineret Design til Hverdagsbrug

Da Kia præsenterede den nye Syros i Indien, vækkede det minder om dengang, KIA Soul var til salg i Danmark. Den kompakte SUV Syros er seneste skud på stammen i det tæt befolkede segment for kompakte Crossovers og leverer et moderne design kombineret med en overraskende veludstyret kabine.  KIA Syros måler 3.995 mm i længden, 1.800 mm i bredden og 1.665 mm i højden, med en akselafstand på 2.550 mm. Selvom længden matcher den indiske version af Kia Sonet, er Syros bredere og højere, hvilket giver en mere rummelig fornemmelse. Sammenlignet med den Europæiske KIA Soul, er Syros en del mindre i sin størrelse. 

Et Teknologisk Løft for Segmentet

Udvendigt præges bilen af et kantet og robust design, der underbygges af en høj frihøjde og generøs brug af plastikbeklædning, som understreger dens SUV-karakter. Forlygterne er placeret lavt på den lodrette front, mens en sort trim rammer den korte motorhjelm ind. Kia har valgt et design uden traditionel frontgrill, hvor køling i stedet varetages af luftindtag i den nedre del af kofangeren. Bagtil finder man smalle L-formede LED-baglygter og en bagklap i minivan-stil, der giver et unikt og moderne udtryk.

Kabinen i Syros er en overraskelse for en bil i sin klasse eller for et land som Indien. Den minder om det, vi kender fra Kia EV3, med et 30" digitalt skærm, der kombinerer to 12,3" skærme med en 5" skærm dedikeret til klimaanlægget. Bagsædet er fleksibelt og kan justeres i både hældning og position, samt tilbyde ventilation. Bagagerummet er rummeligt med en kapacitet på 465 liter, hvilket gør Syros til en praktisk bil trods dens kompakte dimensioner. Udover indeholder udstyrslisten funktioner som et panoramatag, 64-farvet ambient belysning, en 4-vejs elektrisk justerbar førersæde, et 8-højttalers Harman Kardon-lydsystem, trådløs opladning samt trådløs Apple CarPlay og Android Auto. Derudover tilbyder Kia op til 16 avancerede førerassistentsystemer (ADAS), der giver mulighed for Level 2 selvkørende teknologi. Også unikt for en bil bygget til det indiske marked. 

 KIA Syros er bygget på K1-platformen, som vi også kender fra Hyundai Inster og Exter. Selvom bilen er kompakt, lover Kia en køreoplevelse ud over det sædvanlige, takket være en forlænget akselafstand og et raffineret affjedringssystem. Motorprogrammet inkluderer den velkendte 1,0-liters turbomotor med 120 hk 172 Nm samt en 1,5-liters dieselmotor, der yder 116 hk og 250 Nm. Begge motorer kan kombineres med enten manuel eller automatisk gearkasse. En elektrisk variant forventes at blive introduceret senere. Og det er derfor vi hos Bilhandel, kigger efter den, at vi måske kan forvente den elektriske udgave til Danmark?. 

Skrevet af: Christian Koed den 21.12.2024

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel