Lepas L6

Lepas L6 på vej til Europa – kan blive næste kinesiske SUV-hit i Danmark?

Lepas L6 er en ny kompakt SUV fra den kinesiske bilgigant Chery, som nu er bekræftet til det europæiske marked med lancering i Storbritannien senere i 2026. Modellen er en del af en større offensiv, hvor Chery også står bag mærker som Omoda E5 og Jaecoo E5, som allerede er på vej ind i Danmark. Selvom Lepas endnu ikke er officielt bekræftet til det danske marked, er det oplagt at se L6 som en potentiel kommende spiller herhjemme. I England kommer den ikke kun som elbil, men også mulighed som Plug-in hybrid.

 

Forventes med større Batteri end Jaecoo E5 og Omoda. 

Lepas L6 placerer sig i det populære kompakte SUV-segment og vil konkurrere direkte med modeller som Hyundai Kona eller Suzuki e-Vitera. Den er samtidig tæt beslægtet med Jaecoo E5 og Omoda , som har haft stor succes på flere markeder (Dog ikke i Danmark), og deler teknik og platform . Lepas er skabt med fokus på Europa, og navnet er en sammensætning af “leopard”, “leap” og “passion”, hvilket signalerer et forsøg på at skabe et mere emotionelt og dynamisk brand. Den nye L6 bliver tilbudt med to forskellige drivlinjer. Plug-in hybrid-versionen benytter samme setup som Jaecoo 7 med en 1,5-liters benzinmotor kombineret med en elmotor og et batteri på 18,3 kWh. Systemydelsen er opgivet til 204 hk, og den samlede rækkevidde er angivet til op mod 700 miles 1.200 km . Den rene elektriske rækkevidde er endnu ikke bekræftet, men forventes at ligge omkring niveauet fra Jaecoo E5., hvad er ca. 100 km. Elbilsversionen af L6 får et nyt batteri på 67 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til cirka 435 kilometer efter WLTP. Samtidig kan den hurtiglade fra 30 til 80 procent på omkring 20 minutter, hvilket placerer den foran søstermodellerne Omoda E5 og Jaecoo E5, som benytter et mindre batteri og har længere ladetid. Effekten forventes at ligge omkring de 204 hestekræfter, ligesom i de nært beslægtede modeller.

 

Kabinen i Lepas L6 er endnu ikke vist frem, men hvis man kigger på større modeller fra samme mærke, forventes en stor infotainmentskærm i portrætformat, fysiske knapper til klimastyring og generelt fokus på brugervenlighed frem for ren minimalisme. Det er en tilgang, der kan tiltale mange europæiske købere, som stadig efterspørger klassiske betjeningsmuligheder.

Kunne snige sig ind over de danske landegrænser?

For Danmark er det især elversionen, der vil være interessant. Hvis Lepas L6 finder vej hertil, vil den sandsynligvis blive positioneret i den voksende klasse af elbiler omkring 230.000 kr., hvor konkurrencen er intens, og hvor pris spiller en afgørende rolle. Her kan modellen potentielt blive attraktiv, hvis Chery rammer en skarp pris kombineret med fornuftig rækkevidde og ladehastighed. Plug-in hybriden vurderes derimod at have begrænset relevans i Danmark på grund af vores afgiftsystem.  Samlet set tegner Lepas L6 til at blive endnu et eksempel på, hvordan kinesiske bilmærker hurtigt vinder terræn i Europa. Er Lepas det næste bilmærke i Danmark?

Author image

Forfatter

Christian Koed

Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger

Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier 
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.

Skrevet af: Christian Koed den 13.04.2026