Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

LEXUS ES

 Farvel Til Benzinmotoren, Goddag Til EL Og Skarpe Linjer

Lexus har netop løftet sløret for ottende generation af luksussedanen ES ved biludstillingen i Shanghai, og der er tale om den største opdatering i modellens historie. Ikke kun er den enorme “spindelgrill” sendt på pension, men ES har også skiftet retning med designet, vokset i størrelse og  for første gang nogensinde  fået fuldelektriske drivlinjer. 

Det første man lægger mærke til er fronten. Den ikoniske grill, der gennem årtier har delt vandene, er nu væk, og i stedet får vi en mere afrundet og minimalistisk front med et rent, futuristisk udtryk  særligt i de elektriske udgaver. Hybriderne får stadig en diskret luftindtag nederst, men fælles for alle varianter er en langt mere afdæmpet og moderne fremtoning. Designet tager tydeligt inspiration fra konceptbilen LF-ZL og mærkets egne elbiler som RZ og RX. Den nye ES er blevet mere fastback i sin form og får i profil et snert af Audi A. Dog med kantede detaljer og dybe paneler, som du aldrig ville finde hos tyskerne. Den nye generation er ikke bare pænere, men den er også vokset. Akselafstanden er øget med 80 mm til 2.950 mm, og den samlede længde er oppe på hele 5.140 mm. En forøgelse på 165 mm. Det gør ES til en af de største modeller i klassen.

 

Indvendigt har Lexus også trykket på reset-knappen. Det traditionelle design er væk, og ind er kommet et næsten knapfrit interiør med fokus på skærme og rene linjer. Et 12,3" digitalt instrumenthus er standard, sammen med en 14" infotainmentskærm, og i nogle varianter får passageren endda sin egen touchskærm.Et nyt "L-E-X-U-S"-logo på rattet erstatter det klassiske emblem, og man kan vælge moderne materialer som bambustræ. Det hele emmer af skandinavisk inspireret minimalisme  med japansk præcision

Elektrisk drivlinje Med Op Til 343 hk

Den største nyhed er uden tvivl introduktionen af rene elversioner. Tidligere har ES udelukkende været tilgængelig med benzin eller hybridmotor, men nu tager Lexus skridtet fuldt ud med to elektriske drivlinjer. Her kan man vælge mellem forhjulstrukne ES 350e med 224 hk, som klarer 0-100 km/t på 8,9 sekunder og leverer en rækkevidde på op til 483 km.  Dog målt efter den optimistiske kinesiske CLTC-norm. Vil man have mere fart og firehjulstræk, kan man i stedet vælge ES 500e, der med to elmotorer leverer 343 hk og klarer 0-100 km/t på 5,9 sekunder. Her ryger rækkevidden op til 610 km, men ydelsen og den sportslige karakter er til gengæld også skruet gevaldigt op. For dem, der endnu ikke er klar til elbil, byder modelprogrammet stadig på hybrider. Basisversionen i udvalgte markeder får en 2,0-liters benzinmotor med 197 hk og forhjulstræk. Den stærkere 2,5-liters ES 350h med firehjulstræk og 247 hk klarer 0-100 km/t på 7,8 sekunder 

Specifikationer: Lexus ES 2025 (Hybrid & Elmodeller)

Model Drivlinje Effekt (hk / kW) Acc. 0-100 km/t Trækkonfiguration Rækkevidde (CLTC) Gearkasse
ES 300h Hybrid (2.0) 197hk / 160 kW ca. 8,9 sek. Forhjulstræk Ikke oplyst e-CVT
ES 350h

Hybrid

(2,5)

247 Ca. 7,8 sek. Firehjulstræk Ikke oplyst e-CVT
ES 350e Fuldelektrisk 221 hk / 165 kW 8,9 sek. Forhjulstræk 483 km (CLTC) 1-trins automatik
ES 500e

Fuldelektrisk

DUAL-MOTOR

 (AWD)

338 hk / 252 kW 5,9 sek. Firehjulstræk 610km (CLTC) 1-trins automatik

 

 

Forventes Til Europa 

Lexus ES forventes til Europa meget snart, og derefter også for det danske marked i den elektriske version. Desværre kender vi endnu ikke dens batteristørrelse, men noget kunne tyde på, at den låner samme batteri fra deres RZ-serie/Toyota BZ4X. Den bruger et batteri på 77 kWh. ES skal kæmpe imod biler som Audi A6 e-Tron, Mercedes-EQE og BMW i5. 

Skrevet af: Christian Koed den 23.04.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel