Lynk & Co har netop præsenteret sin nyeste model, Lynk & Co 08, i Europa. Dette plug-in hybrid-SUV skubber grænserne for elektrisk mobilitet med en hidtil uset elektrisk rækkevidde på 200 km (WLTP) samt mulighed for DC-lynopladning. Det giver en hidtil uset fleksibilitet for bilister, der ønsker at køre elektrisk uden bekymringer om rækkevidde.
Med lanceringen af Lynk & Co 08 tager den kinesisk-svenske bilproducent et stort skridt i retning af mere bæredygtig mobilitet. SUV'en har en samlet rækkevidde på over 1.100 km, når den elektriske drivlinje kombineres med en effektiv benzinmotor. Det betyder, at bilen kan dække langt de fleste daglige behov på ren el, mens den stadig er klar til lange ture uden hyppige opladningsstop.Den store batteripakke kan oplades fra 10% til 80% på blot 33 minutter via DC-lynopladning, hvilket er sjældent for en plug-in hybrid. Dette gør Lynk & Co 08 til en af de mest praktiske valg i sit segment for dem, der ønsker en elektrificeret køreoplevelse uden at gå på kompromis med fleksibilitet. Selve hjertet af bilen er en motor vi kender fra de tidligere Volvo-modeller. Det er en Benzin turbo på 1,5 liter, der med hjælp fra et 39,7 kWh batteri yder - og hold nu fast - hele 593 hk i system ydelse. En mildere udgave findes også med 215 hk, men den bliver kun solgt i hjemlandet Kina.
Indvendigt byder Lynk & Co 08 på en moderne og flot kabine, hvor design og komfort går hånd i hånd. Midtpunktet er en stor 15,4" touchskærm med Lynk & Co’s nye Android-baserede Lynk OS N-system, som understøtter trådløse opdateringer (OTA). Bilen er desuden udstyret med et enormt 92" AR-head-up display, der projicerer vigtig information direkte i førerens synsfelt. Lydoplevelsen i 08’eren er også i en klasse for sig selv, takket være et high-end lydsystem fra Harman Kardon med hele 23 højttalere. Kabinen er skabt med fokus på luksus og bæredygtighed, hvor der er anvendt premium materialer som bløde overflader og detaljer i aluminium. De ergonomiske sæder sikrer høj komfort på både korte og lange ture, mens avanceret ambientebelysning giver en eksklusiv stemning i kabinen. Lynk & Co 08 placerer sig i det konkurrenceprægede D-SUV-segment, hvor den skal tage kampen op mod modeller som BMW X3 Plug-in Hybrid og Volvo XC60 Recharge. Det skal tilføjes at den er baseret på samme platform som den mindre VOLVO EX40 eller Polestar 2, og prisen starter fra 52.995 euro.
Lynk & Co har endnu ikke annonceret officielle planer om at lancere 08'eren i Danmark, eller mærket generelt. Dog har det været nævnt, at tanker om en dansk præsentation kunne ske. Vi krydser fingrene.
Brug for hjælp?