Lyntest: MERCEDES GLB 250+

Rummelig SUV MED FAMILIE I FOKUS 

Mercedes er i fuld gang med at gentænke deres elbiler, og den nye Mercedes GLB 250+ er et godt eksempel på netop det. Hvor vi tidligere kendte modellen som EQB, har tyskerne nu valgt at trække design og modelnavn tilbage mod det mere klassiske GLB-univers. Vi har kørt i den nye GLB 250+ i en time og her er vores første håndsindstryk!

 

Stadig den firkantede familie favorit med mulighed for 7 sæder. 

Designet er præcis, som mange vil huske det. GLB holder fast i den kantede og praktiske form, som minder mere om en MPV end en klassisk SUV. Det er faktisk en stor fordel. For som familiebil fungerer den virkelig godt. Ind- og udstigning er nem, og overblikket bag rattet er fremragende. Testbilen var en 5-personers udgave, selvom modellen også tilbydes med 7 sæder.  Den testede udgave havde et Batteri på 86 kWh og yder 272 hk. Den trækker med baghjulene, men en GLB 350 + findes også hvis man ønsker firehjulstræk. Den yder også 350 hk fra samme størrelse batteri. I følge Mercedes kan testbilen køre op til 632 km og lader op til hele 320 KW DC, hvad må siges at være hurtigt. En benzin Hybrid kommer også på programmet, men den er så urimelig dyr at den får det svært med en startpris på over 600.000 kr, hvorimod testbilen starter fra lige og vel 419.900kr. Du kan også erhverve dig en GLB 200 med et mindre batteri på 58 kWh. Den starter lige under 400.000 kr. Dog tror vi at det er 250+ som bliver den mest populærere valg herhjemme. 

 Mercedes GLB SPECS

Model Drivlinje Batteri Effekt Rækkevidde (WLTP) 0-100 km/t Pris (DK)
GLB 200 El / RWD ca. 58 kWh ca. 224 hk forventet op til ca. 500-550 km 399.900
GLB 250+ El / RWD 85 kWh 272 hk op til 631 km ca. 7,4 sek fra 419.900 kr.
GLB 350 4MATIC El / AWD 85 kWh 354 hk op til 614 km ca. 5,5 sek fra 459.946 kr.
GLB Hybrid (CLA-tech) Mild hybrid / FWD/AWD 1.5L + 48V op til ca. 224 hk 609.990

GLB Tilbyder Utrolig God Kabineplads!

Vores testbil var udstyret med det, Mercedes kalder MBUX Superscreen, som vi også kender fra nyere modeller i programmet. Det skaber et yderst digitalt og gennemført premium-cockpit. Her får du ikke bare én eller to skærme – nej, hele tre! En bag rattet, en stor central skærm i midten og en dedikeret skærm til forsædepassageren. Desværre fik vi under testen ikke rigtig tid til at udforske systemet ordentligt i dybden. Det meste af betjeningen, herunder justering af temperatur, foregår via touchskærmene i stedet for fysiske knapper, hvilket giver et rent og moderne udtryk, men kan kræve lidt tilvænning. På bagsædet er pladsen fin til børn, mens voksne hurtigt vil mærke nogle kompromiser. Batteripakken i bunden løfter gulvet en smule, hvilket påvirker siddekomforten og lårstøtten negativt. Alligevel er det ikke katastrofalt da du kan sagtens sidde bagude som voksen på længere ture uden at blive alt for træt. Foran sidder du højt og behageligt med en god og overskuelig kørestilling. GLB er desuden ret nem at få overblik over ude fra vinduerne . I bagagerummet tilbyder den 540 liter plads og 500 liter for udgaven med 7 sæder. Ligger du sæderne ned har du op til 1.715 liter.

En kommende familiefavorit?

På vejen imponerer GLB virkelig positivt. Affjedringen er komfortabel og absorberer ujævnheder flot. Den føles ikke hård eller urolig, men tværtimod er det en afslappende bil at køre i. Samtidig overrasker den ved ikke at føles tung og klodset. Den holder sig godt i svingene og krænger mindre, end man måske forventer af en høj familiebil. Der er faktisk en snert af sportslighed, som gør den mere interessant bag rattet. Selvom vi ikke brugte meget tid bag rattet, kan vi dog allerede konkludere at GLB kører ret godt hvis vi skal sige det kort.... GLB 250+ rammer et interessant segment, hvor de mest oplagte konkurrenter er Tesla Model Y (med 7 sæder) eller den noget billigere Peugeot e-5008. Det er især Tesla presser hårdt på! Førstehåndsindtrykket er klart for os. Mercedes GLB 250+ har potentiale til at blive en stærk spiller i Danmark. Samtidig er det let at forestille sig modellen som både taxa. Vi håber at kunne få mere tid med en for test i den nærmeste fremtid for virkelig gå i dybden med den nye GLB.

Skrevet af: Christian Koed den 06.04.2026