MGS6 EV AWD

MGS6 er en behagelig elbil, der overrasker bag rattet

Da MG sidste år løftede sløret for den nye MGS6 EV, troede jeg ærligt talt, at det blot var en forlænget udgave af MGS5. Efter en uge bag rattet må jeg dog erkende, at jeg tog fejl. MGS6 EV er en markant anderledes bil. Den er større, mere komfortabel og langt mere engagerende at køre, end jeg havde forventet.

Hurtigere end du tror

MGS6 EV starter fra lige under 300.000 kroner i Danmark, mens vores testbil Performance med firehjulstræk, startede fra 334.999 kr. plus metallak til 7.500 kr. I sammenligning med den mindre MGS5, er MGS6 væsentlig større og hurtigere. Den måler 4.708 meter i længden, og det er hele 232 mm mere end S5.  Det ses også på pladsforholdene, hvor både kabine og bagagerum ikke skuffer. Hurtig var testbilen også. 0-100 på omkring 5 sekunder og 362 hk. En udgave med 245 hk findes også. Batteriet er på 77 kWh og kan DC-lade med op til 144 kW eller kun 11 KW AC. Det er ikke ligefrem klasseledende længere. Efterhånden tilbyder mange konkurrenter 150-200 kW DC. Rækkevidden er opgivet til omkring 485 kilometer (WLTP).

Komforten er blandt bilens største styrker

S6 EV har en overskuelig og brugervenlig touchskærm på 12,8" , hvor det er let at finde rundt i menuerne. MG har heldigvis beholdt flere fysiske knapper til de vigtigste funktioner. Derudover findes der permanente genveje nederst på skærmen, der fungerer som faste digitale knapper. Desværre oplevede jeg en noget langsom reaktion fra skærmen, og flere gange måtte jeg trykke ekstra for at få den til at reagere. Navigationssystemet er til gengæld en markant forbedring i forhold til tidligere MG-modeller. Det er faktisk det bedste indbyggede navigationssystem, jeg hidtil har prøvet fra MG. Dog understøtter S6 EV naturligvis både Apple CarPlay og Android Auto. Et stort Head-up display var også udstyret på testbilen, som jeg virkelig satte pris for. Forsæderne er utrolig komfortable og giver god støtte på lange ture.Selve matrialet på sæderne var Alcantara og kunstlæder. De var ikke bare pæne, men de føltes også rare at sidde på. Desværre var der en del plastik rundt omkring kabinen. På bagsædet er pladsen imponerende. Selv voksne sidder rigtig godt, og benpladsen er rigelig. Bagagerummet rummer 493 liter og adgangen var god. Et frunk på 86 liter var også tilgængelig.  Derudover kan MG S6 EV trække op til 2.000 kg på krogen.

Trådløs mobilopladning med høj ladeeffekt er også et stort plus.

MG6 Er Utrolig underholdene, og det havde jeg ikke forventet!

Det mest overraskende ved MGS6 EV, er uden tvivl måden den kører på. Jeg havde forventet en komfortabel familiebil, men ikke også den var ret sportslig i sin køreegenskaber.  I stedet fik jeg en bil, som faktisk var sjov at køre i. Styretøjet er præcist, bilen drejer skarpt ind i svingene, og den føles langt mere sportslig, end dens størrelse og anonyme design ligger op til. Elektronikken holder naturligvis styr på kræfterne, hvis man presser bilen for hårdt, men det gør den på en måde, som stadig giver føreren masser af selvtillid. På lange motorvejsture imponerer MG S6 EV. Den adaptive fartpilot fungerer godt, bilen er velisoleret, og affjedringen klarer både motorvej og ujævne danske landeveje med stor komfort. Den er måske ikke klassens mest støjsvage bil, men den er tæt på. Særligt affjedringen fortjener ros. Selv skarpe huller og høje fartbump absorberes overraskende godt. Desværre skuffede dens assistentsystem, primær Emergency lane keep (ELK). Systemet føltes ikke hjælpsomt. Bilen kørte bare over linjerne uden advarsel eller selv at rette op. Omkring ladning, lå den typisk under 100 KW ved hurtig ladning, og for at komme i nærheden af de 144 KW, var du nød til at køre langt i ned i procenter af strøm tilbage. Derfor tager det længere tid at lade den op.

 

MGS6 EV giver enorm værdi som familiebil til 300.000 kr.

Selvom ladehastigheden på 144 kW virker middelmådig, og rækkevidden er heller ikke klassens bedste er MGS6 EV slet ikke et dårligt valg. Langt fra! Det er en usædvanlig komfortabel elbil, som samtidig er langt mere dynamisk og underholdende at køre, end man skulle tro. Konkurrenterne tæller blandt andet Tesla Model Y, Škoda Enyaq og Volkswagen ID.4, men MG svarer igen med et højt udstyrsniveau, masser af plads, 362 hk og en overraskende god køreoplevelse. Hvis du er på udkig efter en stor elektrisk familiebil, bør MGS6 EV absolut stå på listen over biler, du skal prøvekøre. Den ser måske anonym ud, men bag rattet gemmer der sig en af de mest positive overraskelser, jeg har oplevet i denne klasse.

Skrevet af: Christian Koed den 06.07.2026