Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

PORSCHE CAYENNE ELECTRIC

 PORSCHE LØFTER SLØRET FOR DEN NYE CAYENNE – NU SOM 100% ELEKTRISK SUV

Porsche Cayenne er netop blevet præsenteret i en ny generation, som for første gang vil være en 100% elektrisk SUV med over 1.000 hestekræfter!

1.155 hk og 0-100 PÅ 2,5 SEKUNDER !

Det er svært ikke at lade sig imponere af de ekstreme tal på topmodellen af den nye Cayenne Turbo. Med 1.155 hk og en 0-100-tid på blot 2,5 sekunder er den, som elbil i denne størrelse, formentlig den hurtigste serieproducerede Porsche målt på acceleration. Drivlinjen består af et dual-motor system med firehjulstræk og hele 1.500 Nm. Effekten er dog ikke konstant. De 1.155 hk aktiveres via en særlig knap, som giver adgang til den fulde power. I standardtilstand yder bilen 867 hk, mens de resterende 177 hk kan tilføjes i op til 10 sekunder. Topfarten lyder på 260 km/t. Hvis Turbo Electric-modellen er for voldsom i SUV-format, vil basisudgaven være det naturlige valg for de fleste. Den yder 408 hk i standardindstillingen og op til 441 hk med Launch Control. Med 834 Nm klarer den 0-100 km/t på 4,5 sekunder og rammer en topfart på 230 km/t. Hjertet i begge modeller er det nye 113 kWh-batteri, som er 13 kWh større end i Macan Electric. Takket være 800-volts-arkitektur og forbedret køling kan Cayenne Electric lynlade med op til 400 kW under ideelle forhold  fra 10 til 80 procent på under 16 minutter. Porsche tilbyder også induktiv opladning som ekstraudstyr. Her parkerer man blot bilen over en gulvplade i garagen, hvorefter den automatisk oplader med op til 11 kW  helt uden brug af kabler.

 

 

 

Tilføjelse af Flere Skærme I Kabinen

Aerodynamikken er slet ikke ringe for en så stor elbil. Med en luftmodstandskofficient på 0,25 er det en af de bedste SUV'er i klassen. Skjulte aero-flaps, smart tagspoiler justerer sig konstant efter hastighed og belastning . Indvendigt får bagsædet mere benplads og elektrisk justering som standard og et panoramatag med flydende krystal som kan skiftes. Porsche Cayenne kommer med hele tre store skærme i kabinen som de kalder for  3D FLOW. Flow Display-strækningen over dashbordet med to store OLED-skærme til instrumenter og infotainment. ET 14,9" passager-display er dog ekstraudstyr, og der er endda et kæmpe 87" head-up-display med augmented reality-navigation. Til sidst kan et AI-drevet Voice Pilot, opgraderet app-system med streaming og gaming tilkøbes .

Lander Hos Forhandlerne I 2026, Hvor Den Skal sælges sammen med den nuværende Cayenne

Det forventes at den kommer på marked sommeren 2026,. Lige nu har Porsche heller ikke opgivet dens rækkevidde mål endnu (WLTP). Senere kommer en GTS-udgave også. Dog udgår den forrige Cayenne ikke endnu, som vil sælges ved siden af den nye Cayenne da den gamle udelukket vil tilbydes med en PHEV motor og den nye vil være en elbil. Den nye Cayenne vil være en direkte konkurrent mod MERCEDES EQS AMG. 

Skrevet af: Christian Koed den 19.11.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel