
Navnet er FILANTE og er en ny topmodel fra Renault som er et samarbejde med kinesiske GEELY, hvor de har lånt deres platform til Renault.
Navnet Filante henter inspiration fra flere ikoniske Renault-modeller. Det refererer til Étoile Filante-prototypen fra 1956, der satte flere verdensrekorder i hastighed på Bonneville Salt Flats. Fiante introducerer et nyt design-sprog for Renault. Med en længde på 4.915 mm, bredde på 1.890 mm og højde på 1.635 mm fremstår den muskuløs og coupé-agtig med en faldende taglinje og skulpturelle linjer. Det er ærligt at kalde den for en BMW IX i sin form. Fronten har en tredimensionel, oplyst grill inspireret af Renault-diamanten, tynde LED-forlygter. Bagenden er atletisk med smalle LED-lys og en hængende spoiler. Esprit Alpine-versionen tilføjer kontrast i sort/hvid. Filante kører som sagt Geelys CMA-platform. En platform den deler med Polestar 2 og Volvo EX40.Filante fås med en E-Tech 250 hk full-hybrid. Benzinmotoren er på 1,5-liters turbo som yder 150 hk + to elmotorer giver 250 hk og 565 Nm. Op til 75 % af bykørsel er elektrisk, forbrug reduceret med op til 50 %, og CO₂-udslip 106 g/km.

Kabinen ser flot ud fra billederne. Den har et bredt instrumentbræt med tre 12,3" skærme (OpenR Panorama), suppleret af et enormt 25,6" augmented-reality head-up display. Materialerne inkluderer genbrugstekstiler og bløde overflader. Trim-niveauerne Techno, Iconic og Esprit Alpine giver forskellige farver og finish, med Alpine-inspirerede detaljer. Pladsen er generøs og Filante måler 2.820 mm akselafstand, 320 mm knæplads bagtil og 654 liter bagagerum (op til 2.071 liter). Et 1,1 m² panoramasoltag og tri-zone klima med luftfiltrering.Lyden kommer fra Arkamys og har otte højttaler eller Bose Premium 10 højttalere med aktiv støjdæmpning som ekstra udstyr!
Renault Filante produceres i Busan, Sydkorea, og lanceres først lokalt, før den eksporteres til andre regioner som Mellemøsten. Renault skriver selv i deres pressemeddelelse, at de har fokusere lige nu på markeder ude for Europa i første omgang. Dog har de udvalgte markeder i Europa i sigte i en nær fremtid. Dog er Danmark ikke et af dem, hvor vi nok desværre ikke skal forvente at se denne lækre Hybrid - øv!

Brug for hjælp?