Designmæssigt har Megane E-TECH et hint af en crossover frem for en traditionel C-segment hatchback, og den ser større ud end sine konkurrenter. Den placerer sig i samme klasse som Volkswagen ID.3, BYD Dolphin og MG 4, men Megane E-TECH skiller sig ud med sit stilfulde design. Den testede model var en Techno-udstyrs model med standard 20” fælge, hvilket bidrager til en sportslig køreoplevelse, som adskiller sig fra hvad franske biler måske normalt huskes for.
Komforten i den forhjulstrukne Megane er god, men man kan mærke, at 20” fælgene i Techno-versionen gør styringen mere sportslig end basismodellen. Dette passer godt til bilens designmæssige udtryk. Du får også en adaptiv fartpilot, som fungerer godt, men vognbaneassistenten lever ikke op til klassens bedste standarder. Desuden er bilen dårlig til at aflæse farttavler, hvilket resulterer i fejlagtige hastighedsangivelser i instrumenterne.
Indvendigt byder Megane E-TECH på en lækker kabine med højkvalitets materialer og flot design. Rattet er dog lidt firkantet, hvilket kræver tilvænning, men giver en sportslig fornemmelse. På forsæderne er pladsen god og man sidder ret godt i de store sæder. Dog er det mest i øjne faldne den store lodretteskærm på 9”. Funktionelt fungere den styresystem godt. Dog er det ret at se, at man stadig kan finde analogiske knapper for det mere basale .
Det som måske ikke er så godt, er forruden ikke så høj, og den kompakte form betyder, at bakspejlet kan spærre for udsynet for høje chauffører. Derved er udsynet bagud heller ikke det bedste. Bagsædet er et svagt punkt med begrænset benplads og et mørkt interiør, selvom friskluftdyserne giver god ventilation. Bagagerummet er derimod rummeligt med 440 liter, hvilket er stort for klassen, men åbningen er ikke særlig stor på grund af en høj læssekant.
Renault Megane E-TECH benytter Google Automotive som styresystem i Techno-versionen, hvilket sikrer en moderne brugeroplevelse og en gnidningsfri integration mellem Google Maps og bilens data. For at opnå den bedste digitale oplevelse anbefales det at vælge en udstyrsvariant, der inkluderer dette system. Techno-udstyret omfatter desuden klimaanlæg, nøglefri adgang, varme i rat og sæder samt LED-lys.
Rækkevidden for Megane E-TECH afhænger af batteristørrelsen. Basismodellen er udstyret med et 40 kWh batteri, som giver en kortere rækkevidde. Ved hjemmeopladning tager det op til seks timer med en 11 kW-hjemmelader. Bilen understøtter også opladning med op til 22 kW, hvilket muliggør en fuld opladning på under tre timer ved brug af offentlige ladestationer. Renault angiver, at Megane E-TECH kan køre op til 442 km på en enkelt opladning. I praksis har jeg dog oplevet, at den maksimale rækkevidde, jeg har kunnet opnå, er omkring 330 km. Dette er stadig en imponerende præstation, især i betragtning af, at jeg ikke har gjort en bevidst indsats for at optimere rækkevidden under mine kørsler. Jeg tror gerne, at Renault Megane kan ramme tæt på det opgivet rækkevidde-tal.
For få år siden lå Megane i bunden af sin klasse, men med den elektriske version er der sket en kæmpe forandring. Den nye Megane kører virkelig behageligt og er en bil, man kan tåle at køre langt i. Dens styresystem er også utroligt nemt at håndtere. Testbilen var som skrevet udgaven med det større 60 kWh batteri og med sine 220 hk, var det nok kræfter for en bil i den størrelse.
Sammenlignet med konkurrenterne VW ID.3, CUPRA BORN, BYD DOLPHIN og MG 4, mener jeg, at Renault er den bil i klassen, som giver mest bil for pengene. Men det er også tæt, da der ikke er stor forskel på dem – mange af disse elbiler kører meget ens, måske lige bortset fra BYD's model. Det handler i stedet om pris, rækkevidde og ladetid, og her klarer Renaults nye model sig godt. Prisen for Megane E-TECH starter fra under 265.000 kr. Dog vil jeg holde mig fra den lille udgave med et 40 kWh batteri og i stedet købe udgaven med det større 60 kWh batteri. Den starter fra 299.000 kr. og giver bedre rækkevidde, flere hestekræfter og mere udstyr.
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?