Škoda fejrer i år sit 130-års jubilæum , og det markerer mærket med en særlig udgave af en bil, der ellers er kommet lidt i skyggen af de kommende elmodeller som Epiq. Resultatet er den nye Fabia 130, som officielt er den hurtigste fabriksproducerede Fabia i modellens 26-årige historie.
Fabia 130 hedder den, hvor før gik de hurtige modeller under RS-betegnelsen fra Skoda. 130 i navnet er heller ikke et hint at den yder 130 hk, men at det er 130 år siden Skoda produceret deres første bil. Af sportslige Skoda FABIA, har der ikke været mange, hvor den første var udstyret med en 130 hk 1,9 dieselmotor og senere blev en udgave med kompresser og turbo præsenteret. Den ydet 180 hk fra en 1,4 liter benzinmotor, tilbage i 2009. I dag bruger 130 samme motor fra den 150 hk udgave. Altså deres 1,5-liters TSI EVO2-benzinmotor. Motoren har dog fået et effektløft på 27 hk, så den nu yder 177 hk, mens drejningsmomentet fortsat er 250 Nm. Den ekstra motorkraft giver markant bedre præstationer: 0-100 km/t klares på 7,4 sekunder, hvilket er 0,6 sekunder hurtigere end den 150 hk. Også mellemacceleration fra 80-120 km/t er forbedret – fra 5,3 sekunder til 4,8 sekunder og tophastigheden er øget fra 224 til 229 km/t. Det syvtrins DSG-gearkasse er blevet justeret for hurtigere skift, og undervognen er sænket med 15 mm for bedre vejgreb og balance. Styretøjet skulle også været blevet forbedret.
Designmæssigt får Fabia et sportslige udtryk med flere sorte kontrastelementer. Uanset om man vælger Moon White, Velvet Red, Race Blue eller Black Magic, får man sort tag, sorte spejle, bagspoiler, diffusor og røde bremsekalibre sætter prikken over i’et – og adskiller modellen fra den almindelige model. Diskrete “130”-emblemer på forskærme og bagklap fuldender looket, mens dørpanelerne afslører flere referencer til jubilæumsmodellen. Især de to bagpotter ved siden af hinanden gør den ekstra sprød at se på. Baglygterne er også unikke for 130 udgaven, hvor det dog godt kunne tænkes at FABIA får et Facelift meget snart med samme 3D effekt. Det er også værd at nævne, at rattet er nyt samt touchskærmen. Endnu et hint for et kommende Facelift.
Vi kommer desværre næppe til at se modellen hos de danske forhandlere, da denne biltype simpelthen er blevet for dyr. En bil, der tidligere skulle have kostet under 300.000 kroner, nærmer sig nu snarere 350.000 kroner. Det gør den svær at sælge side om side med mærkets egne elbiler, som både tilbyder mere plads, lavere pris og højere ydelse. De små Mini GTI-modeller er i dag tæt på at være en uddøende race. På markedet er der stort set kun VW Polo GTI med sin 2,0-liters turbomotor og 207 hk, samt den helt nye Mini Cooper S med 2,0 turbo og 205 hk tilbage. I Danmark triller Fabia videre med en 115 hk eller 80 hk udgave af Fabia. Vi ønsker dog stadig Skoda tillykke.
Brug for hjælp?