Škoda Peaq

Ny elektrisk topmodel fra Škoda med syv sæder og op til 630 kilometers rækkevidde

Škoda har løftet sløret for mærkets hidtil største og mest ambitiøse elbil. Den nye Škoda Peaq bliver mærkets elektriske flagskib og overtager rollen som topmodel fra den benzindrevne Kodiaq. Samtidig er det den første syv-personers elbil fra Škoda nogensinde.

Op til 634 kilometers rækkevidde

Peaq bygges på Volkswagen-koncernens velkendte MEB-platform, som også findes i modeller som Škoda Enyaq, Volkswagen ID.7 og Volkswagen ID. Buzz. Alle versioner udstyres med et batteri på 86 kWh, som er det største batteri nogensinde i en Škoda. Dog fås et mindre batteri på 59 kWh også. Tre drivlinjer bliver tilgængelige, hvor Peaq fås i en  60 med baghjulstræk og 204 hk, 90 med 286 hk eller 90x med 300 hk og firehjulstræk. Topmodellen klarer 0-100 km/t på blot 6,8 sekunder. Den største nyhed er dog rækkevidden. Škoda oplyser, at den baghjulstrukne version kan køre op til 630 kilometer på en opladning efter WLTP-standarden. På en hurtiglader kan Peaq lade med op til 199kW (160 KW for udgaven med et 59 kWh batteri). Det betyder, at batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent på omkring 28 minutter under optimale forhold.  Bilen får samtidig Vehicle-to-Load (V2L), så batteriet kan levere strøm til eksempelvis campingudstyr, elcykler eller computere.

Model Selection SportLine
Peaq 60 (204 hk, 59 kWh, 450 km) 339.995 kr. 379.995 kr.
Peaq 90 (286 hk, 86 kWh, 634 km) 409.995 kr. 459.995 kr.
Peaq 90x AWD (300hk, 86 kWh, 602 km) 439.995 kr. 489.995 kr.

Helt nyt infotainmentsystem

Indvendigt introducerer Peaq det mest avancerede infotainmentsystem, der nogensinde har fundet vej til en Škoda. Midtpunktet er en ny 13,6" lodret touchskærm, som er den største skærm, mærket hidtil har monteret i en produktionsbil. Systemet er bygget på en Android-platform og suppleres af et 10" digitalt instrumentering foran føreren. Infotainmentsystemet kommer med integrerede tjenester som Google Maps, Spotify og YouTube samt en række dedikerede Škoda-apps. Samtidig kan bilen udstyres med en digital nøgle, så smartphone eller smartwatch kan erstatte den traditionelle bilnøgle. . Allerede fra Selection-udgaven er udstyrslisten omfattende, mens de højere udstyrsvarianter tilfører endnu flere premiumfunktioner. Topmodellerne kan blandt andet udstyres med Matrix LED-forlygter, 360-graders kamera, fjernparkering og intelligente parkeringsfunktioner, hvor bilen selv kan gentage tidligere indlærte parkeringsmanøvrer. Kabinen kan desuden leveres med eksklusive materialer som kunstlæder eller ægte læder. For dem, der ønsker et mere dynamisk udtryk, tilbydes SportLine-versionen med sportsæder, større fælge, sorte detaljer og adaptiv DCC-undervogn, som giver mulighed for at tilpasse bilens køreegenskaber efter behov. Praktiske løsninger har altid været en af Škodas største styrker, og Peaq er ingen undtagelse. Med alle syv sæder i brug rummer bagagerummet 299 liter. Foldes tredje sæderække ned, vokser kapaciteten til 890 liter, mens der med både anden og tredje sæderække lagt ned frigøres hele 2.075 liter bagageplads. Under motorhjelmen finder man desuden et 37-liters opbevaringsrum, hvor ladekabler og mindre genstande kan gemmes væk. Som en ægte Škoda er Peaq fyldt med mærkets velkendte "Simply Clever"-løsninger. Blandt detaljerne finder man et foldbart bord, USB-C-stik til passagererne på tredje sæderække, et ekstra USB-udtag ved bakspejlet til eksempelvis et dashcam, integreret billetklemme samt en praktisk skærmrens til infotainmentskærmen.

Danske priser og modelprogram

Škoda har samtidig offentliggjort de danske priser på den nye Peaq, som kan bestilles allerede nu og forventes at lande hos de danske forhandlere i oktober. Indstigningsmodellen hedder Peaq 60 Selection og koster fra 339.995 kr. Her får man en elmotor på 204 hk, et batteri på 59kWh og en officiel rækkevidde på op til 450 kilometer. Ønsker man længere rækkevidde, tilbydes Peaq 90 Selection til 409.995 kr. Denne variant leveres med 286 hk, et 86 kWh-batteri og en WLTP-rækkevidde på op til 634 kilometer. Topmodellen bliver Peaq 90x Selection med firehjulstræk og to elmotorer, der tilsammen yder 300 hk. Prisen starter ved 439.995 kr., mens rækkevidden er opgivet til 602 kilometer. Alle modeller kan leveres med en tredje sæderække for en merpris på 9.995 kr., hvilket gør Peaq til en af de mest prisattraktive syvpersoners elbiler. Den nye PEAQ skal konkurrer mod Peugeot e-5008 og Tesla Model Y.

Skrevet af: Christian Koed den 23.06.2026