Skyworth Hongtu

Ny elektrisk varebil fra Kina vil udfordre de etablerede

Skyworth er på vej ind på markedet for elektriske varebiler med Hongtu som er en kæmpe varebil,. Hongtu kan få batterier på op til omkring 101 kWh og en rækkevidde på op til cirka 420 kilometer.

Op til 15 kubikmeter lastrum

Skyworth forbindes måske først og fremmest med elektriske personbiler, men den kinesiske producent vil også være med på markedet for elektriske erhvervskøretøjer. Det sker med Skyworth Hongtu, der er udviklet som en fleksibel elektrisk varebil til professionelle brugere.

Ifølge Skyworth er Hongtu udviklet med fokus på blandt andet stor lastekapacitet, elektrisk rækkevidde og hurtig opladning. Den europæiske version beskrives som en 100% elektrisk varebil, hvor diesel ikke er en mulighed. 

En af Hongtus største styrker er pladsen. Skyworth oplyser, at varebilen kan få et lastrum på op til omkring 15 kubikmeter, hvilket gør den interessant til både distributionskørsel og større transportopgaver.

Varebilen kommer i forskellige konfigurationer, og både karrosseri, akselafstand og kabineindretning kan variere afhængigt af version og marked.

Det betyder også, at Hongtu ikke nødvendigvis bliver én enkelt model, men snarere en familie af elektriske erhvervskøretøjer.

Stort batteri på over 100 kWh 

Hongtu kan ifølge Skyworths europæiske oplysninger få batterier på 64, 88 eller klasseledende 101 kWh. Den officielle europæiske side angiver en forventet WLTP-rækkevidde på omkring 300-420 km, afhængigt af konfigurationen.

De kinesiske specifikationer viser desuden versioner med op til 100,9 kWh batteri og op til 520 km CLTC-rækkevidde. CLTC-tallet er dog ikke direkte sammenligneligt med WLTP og bør derfor ikke bruges som et europæisk rækkeviddetal. Dog fortæller Skyworth at motorerne ligger omkring 100-150 kW, svarende til cirka 136-204 hk, afhængigt af versionen. Hongtu er udviklet med baghjulstræk, mens drivlinjen kan variere efter version og marked. Skyworth fremhæver samtidig, at varebilen understøtter hurtig DC-opladning, så den kan komme hurtigt tilbage på vejen mellem arbejdsopgaver.

I de kinesiske specifikationer er der eksempelvis angivet en DC-opladningstid på omkring 20-80 procent på cirka 36 minutter for de relevante versioner.

Skal konkurrere med de europæiske elektriske varebiler

Med Hongtu går Skyworth direkte ind på et marked, hvor der allerede findes modeller fra blandt andre Volkswagen og deres eCrafter, Mercedes-Benz eSprinter og den populærere Renault Master E-Tech..

Hongtu adskiller sig dog især ved at tilbyde en meget stor varebil med elektrisk drivlinje og mulighed for et batteri på omkring 101 kWh.

Den kinesiske producent beskriver selv modellen som udviklet til både professionel logistik, bykørsel og længere transport, hvilket viser, at den ikke kun er tænkt som en traditionel distributionsvarebil. I Danmark sælger SKyworth dog kun en model som er en personbil. Det kunne dog godt tænkes at vi også kommer til at se mere til deres varebil. 

Skrevet af: Christian Koed den 17.09.2026