Ja, hvem havde set den her model fra Subaru komme. Navnet er Trailseeker er en 100% elektrisk SUV fra mærket, hvad er deres anden elbil på programmet sammen med Solterra.
Den nye Trailseeker bygger videre på Solterras design og teknik, men byder på mere plads og ydeevne. Den er 15 cm længere og 2,5 cm højere end Solterra, og placerer sig dermed i det større SUV-segment. Under gulvet ligger et 74,7 kWh batteri, der ifølge Subaru giver mere end 418 kilometers rækkevidde på en opladning. Opladning foregår via NACS-ladestik (North American Charging Standard), men ladetider og øvrige opladningsdata er endnu ikke offentliggjort. 375 hk og 0-100 km/t på ca. 4,4 sekunder Trailseeker er udstyret med to elmotorer, som tilsammen leverer omkring 375 hk (280 kW) og firehjulstræk. Det gør bilen til den hurtigst accelererende Subaru nogensinde med en 0-100 km/t-tid på omkring 4,4 sekunder. Til sammenligning klarer den hurtigste WRX det på 5,6 sekunder. Modellen har en frihøjde på 211 mm og en anhængervægt på 1.590 kg, hvilket gør den velegnet til både fritid og familiebrug.
Indvendigt er Trailseeker tydeligt inspireret af Solterra, men får en opgradering i form af en 14" infotainmentskærm – den største, Subaru nogensinde har monteret i en bil. Derudover er der to trådløse opladningspladser til smartphones og et infotainmentsystem, der forventes at understøtte både Apple CarPlay og Android Auto. Trailseeker er udstyret med Subaru’s X-Mode terrænprogram, der inkluderer indstillinger til sne, mudder og løst underlag, samt hjælpesystemer som Grip Control og Downhill Assist Control.
Subaru har endnu ikke offentliggjort oplysninger om Trailseekers pris, opladningshastigheder, eller om modellen bliver lanceret i Europa.
Brug for hjælp?