TESLA MODEL Y STANDARD

MODEL Y STANDARD TILBYDER UTROLIGT MEGET ELBIL FOR PENGENE!
Denne uge har jeg haft fornøjelsen af at prøve og mærke, hvordan Teslas billigste elbil er. Det er Model Y Standard, som starter lige under 300.000 kr.
Lader overraskende Hurtigt !
På papiret tilbyder Tesla en stor familiebil til en skarp pris, og der er ikke meget ekstraudstyr at vælge imellem. Designet adskiller sig lidt fra de dyrere versioner, og det er tydeligt, at det er en indstigningsmodel. Man mister blandt andet nogle detaljer, og foran har den simplere lygter, hvilket gør det nemt at kende forskel på modellerne. Model Y Standard starter fra 299.990 kr., hvilket er utroligt billigt. Testbilen stod dog til 326.790 kr. på grund af metallakken “Stealth Grey” til 10.000 kr. samt en vinterhjulspakke til næsten 17.000 kr. Dog har Model Y Standard stort set samme udstyrsniveau som de andre udgaver. På den tekniske side har den et mindre batteri på 60 kW, hvilket i 2026 ikke er særlig meget. Til gengæld overrasker den positivt på både rækkevidde og opladning. Den er opgivet til op til 534 km og en DC-ladeeffekt på op til 175 kW. Selvom vi ikke kom i nærheden af den officielle rækkevidde, overraskede den ved faktisk at lade med op til 187 kW DC – altså mere end det opgivne tal. Selvom det er den billigste Model Y, er den stadig hurtig nok med lige over 300 hk og en 0-100 km/t-tid på 7,2 sekunder. Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det igen: Du har ikke brug for flere kræfter i hverdagen .

Et hop ind i kabinen ser det meget ens ud i sammenligning med øvrige Model Y'er. Selvom den har glastag, er det ikke lige så fremtrædende i kabinen, og materialerne er mere simple med stofsæder. Bagsædepassagererne har heller ikke en skærm, men kun USB-C opladning. Alligevel føles bilen ikke skrabet. Kabinen er stadig brugbar, og den store skærm på 15,4" gør det let at styre funktionerne. Det er tydeligt at se, hvor der sparet på pengene i kabinen. Hvor der før var mindre aflægningsrum, er der i stedet der bare kommet et stort åben rum mellem forsæderne. Teslas navigationssystem fungerer rigtig godt og gør det nemt at planlægge lange ture med ladestop. Jeg kørte næsten 1.000 km under testen, og systemet fungerede perfekt. Der er også forskellige apps, og man kan fx se YouTube under opladning Nåh ja – bagsæderne skal også lægges ned manuelt i stedet for blot at trykke på en knap, som i de øvrige Model Y-versioner. Andet Tesla gør virkelig godt er pladsforholdene. De er gode og der er utrolig godt med plads - både foran og for de bagerste passager. Den generelle kvalitet i kabinen er okay, men man kan godt mærke, at materialerne er lidt hårde. Til gengæld er sæderne komfortable, og siddepositionen er god – også bagi, hvor der er fin plads. Bagagerummet rummer 971 liter og så findes der en frunk på 117 liter ude foran. Dertil må den også trække 1.600 kg. på krogen! Du kan også tilkøbe Tesla Model Y med et ekstra sæderække for op til syv passagerer. Dog ikke tilgængeligt i standard-modellen.
Komfortabel, tryg – og overraskende underholdende
Køreoplevelsen er generelt rigtig god, og jeg vil faktisk kalde Model Y for en underholdende familiebil. Det er ikke en bil, der lægger op til race eller rendyrket performance, men den kan sagtens føles frisk i svingene. Det bidrager samtidig til en tryg og sikker køreoplevelse. Model Y Standard er baghjulstrukket, hvilket også er med til at give den et mere levende kørselsindtryk. Den har dog sine begrænsninger, især hvis man sammenligner med den langt vildere Performance-version, som vi tester i næste uge. Tilbage til Standard. Her blev jeg en smule skuffet over bremserne, som ikke føltes helt så solide, men i stedet en anelse svampede. Jeg har tidligere kørt andre Tesla-modeller, og her mindes jeg ikke at have oplevet det samme. Til gengæld scorer den højt på komfort. Den er imponerende støjsvag for prisklassen og fungerer rigtig godt på motorvejen. Rækkevidden er godkendt, hvor vi oplevede omkring 250 km ved motorvejskørsel på svenske veje, hvilket er acceptabelt. Ved blandet kørsel kunne den uden problemer snige sig langt over 400 km. En Tesla er generelt nem at køre, især takket være de mange sikkerhedssystemer og kameraer. Det føles næsten som om, bilen hjælper dig hele tiden – nogle vil endda sige, at den næsten kører sig selv. Vi kørte med den basiske adaptive fartpilot, som overraskede positivt med sin stabilitet og præcision. Dog var jeg mindre begejstret for, at bilen selv ville overhale på motorvejen da det foregik i et lidt for langsomt tempo. I byen vinder den hurtigt point igen. Displayet giver et klart overblik over kantsten og vejstriber, og den store forrude bidrager til et fremragende udsyn. Derudover kan den selv parkere, og det er uden tvivl et af de bedste systemer, jeg har testet. Snart bliver det også muligt, at bilen kan køre helt selv. Systemet er dog endnu ikke godkendt i Danmark. Vi testede det tidligere i år, og det fungerede bedre, end jeg havde forventet. Forvent, at det bliver en del af Tesla-oplevelsen inden længe for en merepris.
Bedste Køb Lige Nu!
Jeg har ærligt talt svært ved at se, hvorfor man skulle have behov for mere. Model Y Standard leverer rigtig meget elbil for pengene. At betale omkring 60.000 kr. ekstra for næste variant – eller næsten 200.000 kr. mere for Performance – er svært at retfærdiggøre, når Standard i praksis kan det meste af det samme. Bevares, den er ikke lige så hurtig som de dyrere udgaver, men den er bestemt heller ikke langsom. Rækkevidden er fin, ladehastigheden er god, og samlet set hænger pakken bare rigtig godt sammen. Når man samtidig tager prisen i betragtning, er det svært at finde noget, der slår

Skrevet af: Christian Koed den 11.05.2026