Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

Toyota Corolla Cross

Toyota Corolla Cross Med Ny Front. 

Den populære familie-SUV Toyota Corolla Cross får en tiltrængt opdatering for 2026, både visuelt og teknisk. Og som noget nyt får den også en sportslig GR Sport-variant, som dog ikke skal forveksles med Toyotas vilde Gazoo Racing-modeller. Den faceliftede Corolla Cross lander hos europæiske forhandlere midt i 2025, og det forventes, at den også bliver en del af det danske modelprogram

Nu også i en GR-version

Det er ikke kun elbiler vi kan forvente af Toyota for næste år. Deres trofaste Hybrid forsætter endnu med Corolla Cross. Toyota har ikke ændret hele bilen, men fronten har fået et tydeligt løft. En ny bikubemønstret kølergrill, skarpere forlygter og  på topmodellen  en gennemgående LED-lysbjælke, giver Corolla Cross et mere moderne og distinkt look. Bagtil finder man diskrete ændringer i baglygterne, som nu inkluderer små aerodynamiske finner, der ifølge Toyota skal forbedre stabiliteten. Nye 18” alufælge er standard på tværs af modelprogrammet og fuldender det friske udtryk. Den helt nye GR Sport-udgave giver Corolla Cross et sportsligt pust. Her får man en unik front med mere aggressivt design, sorte 19” fælge og en eksklusiv lakering kaldet Storm Grey. Undervognen er sænket med 10 mm og tilpasset for en mere direkte styring. Derudover er der kommet nye paddleshifter og køreprogrammer som Sport Mode og Snow Extra. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en ægte GR-udstyrsversion. 

Større Skærme og mere komfort

Indvendigt har Corolla Cross også fået en overhaling. Midterkonsollen er blevet større, gearvælgeren er ny, og der er nu trådløs opladning af mobilen. Infotainmentsystemet er opgraderet med en ny 10,5” touchscreen og et 12,3” digitalt instrumentdisplay. Toyota lover desuden en mere komfortabel køreoplevelse. 

Til det europæiske marked kommer Corolla Cross med to selvopladende hybridvarianter. Den mindste version, Hybrid 140, kombinerer en 1.8-liters benzinmotor med en elmotor og yder 140 hk. Ønsker man mere power, kan man vælge Hybrid 200 med en 2.0-liters motor og samlet ydelse på nu 200 hk. Begge motorer er bygget på samme TNGA-platform og er samme motorer fra forrige Corolla Cross. En ny opladnings Hybrid er dog overraskende ikke i vente, hvor søstermodellen C-HR fås i sådan udgave med 220 hk.GR-Cross kommer kun i den større 2 liter udgave, hvor den som sagt fås med flere køreprogrammer, hvor det nyeste program er deres AWD-i Snow. Som det skrives i navnet, har den nu også mulighed for at kunne trække på alle firehjul. Altså firehjulstræk. 

Allerede Klar Til Sommer. 

Toyota har endnu ikke sat en præcis dato for dansk introduktion, men den opdaterede Corolla Cross forventes at ramme de europæiske – og dermed også danske – forhandlere i sommeren 2025. Corolla Cross sigter efter marked af disse fossile biler, hvor Nissan Stadig sælger deres pæne Qashqai mHEV eller HONDA ZR-V. 

Skrevet af: Christian Koed den 09.05.2025

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel