Volkswagen ID. Polo

Volkswagen ID. Polo - Et af årets bedste køb!

Volkswagen Polo er tilbage, men denne gang som elbil. Den nye Volkswagen ID. Polo har en startpris på 189.000 kroner, og efter en kort første tur er det svært ikke at blive positivt overrasket. Du får utroligt meget bil for pengene! 

Mere gennemført end Renault 5

Vi har været bag rattet i den nye I.D POLO og allerede efter de første kilometer er én ting tydelig: Volkswagen har skabt en mere voksen bil end flere af konkurrenterne.

Sidste års store favorit, Renault 5, er stadig en bil, der har masser af charme og køreglæde. Men sammenlignet med Renault 5 føles ID. Polo mere solid, større og generelt mere moden.  Der er samtidig rigtig god plads både foran og bagi. Det er et område, hvor Renault 5 ikke imponerer på samme måde, og her har Volkswagen tydeligvis haft fokus på hverdagspraktik.

Til gengæld er ID. Polo ikke helt så sjov at køre som Renault 5. Hvor Renault har en mere dynamisk karakter, er Volkswagen i højere grad en afslappet cruiser, der først og fremmest skal få dig komfortabelt fra A til B. Vi kørte i en udgave med 211 hestekræfter, og det er rigeligt til at gøre ID. Polo ganske kvik.
Faktisk er 211 hestekræfter næsten på niveau med, hvad man for få år siden ville forvente af en GT-model.
Og det bliver endnu mere interessant, når man kigger på toppen af modelprogrammet. Volkswagen tilbyder nemlig også en GT-udgave med hele 226 hestekræfter.
For langt de fleste vil den almindelige udgave dog sandsynligvis være mere end rigelig. Bilen var udstyret med et 52 kWh batteri og opgivet rækkevidde på 454 km. Udgaven vi testede var dog en Style med en startpris på 269.995 kr. Dog kan dog godt købe en ID. Polo fra 189.995 kr. Her får dog du dog et mindre 37 kWH LFP-batteri, enten 116 hk eller 137 hk og op til 331km rækkevidde. Det er også værd at nævne, at den maks. kan lade op til 105 kWh DC for udgaven med et 52 kWh batteri eller blot 90 KW DC for udgaven med det mindre 37 kWh batteri.

Version Effekt Batteri netto WLTP-rækkevidde DC Pris fra
ID. Polo Trend 116 hk 37 kWh 323 km 90 kW 189.995 kr.
ID. Polo Life 116 hk 37 kWh 323 km 90 kW 199.995 kr.
ID. Polo Life 135 hk 37 kWh 331 km 90 kW 204.995 kr.
ID. Polo Style 135 hk 37 kWh 330 km 90 kW 224.995 kr.
ID. Polo Life 211 hk 52 kWh 454 km 105 kW 229.995 kr.
ID. Polo Style Launch Edition 211 hk 52 kWh 442 km 105 kW 269.995 kr.

Utrolig Støjsvag og komfortabel

Komforten er til gengæld en af ID. Polos stærke sider. Kabinen er støjsvag, og selv med blandt andet glastag i testbilen er støjniveauet imponerende lavt. Panoramaglastaget koster dog næsten 7.000 kr, men en sjældenhed for en bil i denne klasse at kunne få. Dens anlæg spillet også virkelig godt og det var fra Harman Kardon.Vi kørte i en Style udstyrsversion, som b.la kom med deres smarte IQ. LIGHT LED MATRIX forlygter. Det er denne lysstribe ude foran, som om natten lyser hele vejen op. Det fungere utroligt godt. Andet var bilen også udstyret med 2-zonet klima og sædevarme. Desværre er varmepumpe ekstraudstyr selv i testbilen Style... 

Volkswagen har blandt andet et digital instrumentering på 12,9" , som er med til at give den en mere moderne kabine. Skærmen er hurtig og nem at læse. Der er også utrolig meget kabineplads både foran og bagi. Bagagerummet rummer 441 liter og op til 1.205 liter og det er efterhånden hvad du forventer af en bil i en klasse over. 

Mit gæt for Årets Bil i Danmark 2027

Efter den korte første tur er indtrykket klart. Volkswagen ID. Polo virker som en bil, der kan ramme bredt. Den er komfortabel, støjsvag, rummelig og føles mere voksen end flere af konkurrenterne. Samtidig er startprisen på 189.000 kroner interessant i en tid, hvor mange danskere leder efter en prisvenlig elbil. Selv udgaven til langt over 200.000 kr., tilbyder meget bil for pengene. 211 hk gør den også ret kvik i dagligdagen og kan køre fra de fleste benzindrevet GTI-biler 

Den er måske ikke den mest underholdende bil i klassen, men den virker som et stærkt bud på en bil, der bare skal fungere i hverdagen. Vi tror at ID. POLO ikke bare bliver en af de mest solgte biler for næste år, men også Årets Bil i Danmark 2027!

Skrevet af: Christian Koed den 12.10.2026