Volvo har nu præsenteret deres nyeste elektriske flagskib, ES90, som bliver mærkets første elbil uden for SUV-segmentet. Oprindeligt var modellen tænkt som en afløser for S90, men Volvo har valgt at give den et nyt navn for at understrege overgangen til elbiler. ES90 vil konkurrere med modeller som BMW i5, Mercedes EQE og Lucid Air i det luksuriøse premium-segment.
Den nye Volvo ES90 har en elegant og strømlinet fastback-design, der giver en kombination af SUV’ens højde og en sedans sportslige profil. Den er udstyret med en bagklap, hvilket øger fleksibiliteten sammenlignet med traditionelle sedaner. ES90 er også den mest aerodynamiske Volvo nogensinde med en luftmodstandskoefficient på kun 0,25.Med en længde på 5 meter, en bredde på knap 2 meter og en højde på lidt over 1,5 meter placerer ES90 sig i den store premiumklasse. Akselafstanden på 3,1 meter sikrer rummelig kabineplads og god komfort, især for bagsædepassagerer. Bagagerummet rummer 425 liter, som kan udvides til 1.256 liter, når bagsæderne lægges ned i en 40:20:40-konfiguration. Derudover findes der en frunk på 22 liter til opladerkabler og mindre genstande
Volvo ES90 bliver en af de mest teknologisk avancerede biler fra den svenske producent. Den bygger på SPA2-platformen og er udstyret med et større 800V-arkitektur, hvilket muliggør lynopladning på op til 350 kW. Det betyder, at bilen kan oplades fra 10 % til 80 % på blot 20 minutter, og en 10-minutters opladning kan tilføje op til 300 km rækkevidde. Indvendigt finder man en 14,5" infotainmentskærm, der er kombineret med en 9" digital instrumentering samt et head-up display. Systemet har Google-tjenester indbygget, såsom Google Maps og Waze, og understøtter trådløs Apple CarPlay og Android Auto fra lanceringen. Kabinen er skandinavisk inspireret med bæredygtige materialer, lys indretning og et elektronisk panoramatag.
Volvo ES90 kommer med tre forskellige drivlinjer og to batteristørrelser:
Single Motor (333 hk, 480 Nm) – Baghjulstræk, 88 kWh batteri, 0-100 km/t på 6,9 sek.
Twin Motor (449 hk, 670 Nm) – Firehjulstræk, 102 kWh batteri, 0-100 km/t på 5,6 sek.
Twin Motor Performance (680 hk, 870 Nm) – Firehjulstræk, 102 kWh batteri, 0-100 km/t på 4,0 sek.
Rækkevidden varierer afhængigt af batteristørrelse og motorvalg. Standardmodellen med det mindre 88 kWh batteri har en forventet rækkevidde på 650 km (WLTP), mens modellerne med 102 kWh batteriet kan nå op til 700 km på en opladning.
Vi kan forvente at se den nye ES90 hos forhandleren først til næste år 2026. Dog for dem der ikke er klar til en elbil endnu, vil den fossildrevet S90 forsætte endnu, hvor den forventes at få et større Facelift for 2025.
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?