Bilhandel
Søg

Sælg din bil gratis

lockIcon

Log ind

Opret bruger

downArrowWhiteSpace
Menu

VOLVO XC90 2025

Volvo XC90 2025

Volvo puster nyt liv med et facelift og forbedret kabine

Der var engang, hvor Volvo satsede stort med lanceringen af deres SUV, XC90, tilbage i 2002. Tolv år senere introducerede de en ny generation, som for nylig er blevet erstattet af den elektriske EX90. Alligevel forbliver den fossilbaserede XC90 i produktion og har netop modtaget et facelift, der sikrer, at den stadig kan konkurrere på markedet.

Designet er som vi kender det hos de nye VOLVO’er med sine velkendte Torshammer-forlygter og minimalistiske kabine design. XC90 kommer i tre versioner, hvor tilfælles bruger de alle tre en 2,0 turbo benzinmotor. Det hedder enten B4, T6 eller topmodellen T8. Forskellen er at B4 yder 250 hk og bruger Mild-Hybrid teknik, hvor T6 får hjælp af en elektrisk kompresser og Mild-Hybrid teknik. Den yder 300 hk i alt. T8 derimod har 306 hk, men får også hjælp af et 14,7 kWh batteri og en systemydelse på 455 hk i alt (PHEV). En elektrisk rækkevidde på blot 70 km er også muligt at kunne nå i T8-versionen. Dieselmotoren er dog ikke længere en mulighed hos VOLVO.    

Endelig en ny kabine!

De nuværende XC90-ejere kan glæde sig, for den nye XC90 byder på en betydelig opgradering af kabinen. Den tidligere lille skærm er erstattet af et større 11,2" Google-baseret skærm, som vi kender fra de nyeste Volvo og Polestar-modeller. Denne skærm, der afløser den gamle 9" touchskærm, er ikke kun større, men også hurtigere, understøtter Google, og kan modtage Over-The-Air opdateringer.

Volvo XC90 interiør

Volvo fremhæver desuden, at det opdaterede operativsystem kræver færre tryk for at få adgang til vigtige funktioner. XC90 vil fortsat være tilgængelig med fem, seks eller syv sæder, og bagagerumspladsen forbliver generøs. Mild hybrid-modellerne tilbyder 680 liter bagagerumsplads bag anden række, mens plug-in hybrid-versionen har 640 liter. Med tredje sæderække i brug er der henholdsvis 302 og 262 liter plads til rådighed.

Den nye XC90 lander snart i Danmark – Klar til at tage kampen op i premium-SUV-klassen

Øverst på formularenDen nye XC90 kan allerede bestilles fra i dag til en startpris på 1.049.000 kr. De første modeller forventes at lande hos danske kunder ved årets udgang, hvor de vil tage kampen op mod konkurrenter som BMW X5 og Audi Q7.

Til næste år kan vi også se frem til en ny sedan, hvor den fossildrevne S90 bliver elektrisk og får navnet EX90. Selvom den endnu ikke er blevet officielt præsenteret, ved vi allerede, at den vil være udstyret med et 111 kWh batteri.

Volvo XC90 2025

Forfatter

Christian Koed

Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger

Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier 
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.

Skrevet af: Christian Koed den 11.12.2024

Hurtige genveje

Bilhandel.dk

Cookieindstillinger

Brug for hjælp?

Bilhandel