Den kinesiske elbilproducent Zeekr har været i rivende udvikling de seneste år og er nu klar til at erobre det europæiske marked, herunder Danmark, med deres modeller så som 001, X, 7X og nu den nye 7 GT. Oprindeligt kaldet 007 GT i hjemlandet kina, er Zeekr 7 GT en af de få elektriske Stationcars.
Zeekr 7 GT bliver en af de mest imponerende elbiler på markedet, når det gælder rækkevidde. I Kina er den opgivet til hele 825 km på CLTC-standarden, hvilket sandsynligvis vil betyde omkring 700 km WLTP i Europa, men dette er ikke testet endnu. Bilen er baseret på Geelys SEA-platform, som også bruges i blandt andet den kommende VOLVO ES90 og Polestar 4, men 7 GT bliver den første Stationcar på platformen. 7 GT vil komme med forskellige drivlinjer, herunder en Singlemotor med 421 hk og en firehjulstrukket version med 646 hk. Den hurtigste model kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 3,5 sekunder, hvilket placerer den i selskab med de helt hurtige elbiler som TESLA MODEL 3 Performance eller BYD SEAL 3,8. Zeekr satser på at være en luksusiøs elbil med Skandinavisk design. 7 GT. Interiøret er præget af premium-materialer og en stor 15,05” OLED-skærm, som fungerer som bilens infotainmentsystem. Derudover får modellen en 35,5” head-up display med AR-funktionalitet, der viser relevante informationer direkte i førerens synsfelt.Bilen understøtter også lynopladning på op til 800V, hvilket gør det muligt at lade fra 10-80% på under 20 minutter, afhængigt af ladestationen.
Zeekr 7 GT bliver en stærk konkurrent til modeller som BMW i5 Touring og den glemte NIO eT5 Touring .Udover stationcar-versionen 7 GT har Zeekr også udviklet en sedan-udgave af 007, der i Kina fås med en rækkevidde på op til 870 km. Denne model kunne være et spændende bud for dem der søger den klasske Sedan. Det er også en model vi håber at se i Europa, hvor den nok også vil hedde 7.
Zeekr har allerede annonceret planer om at lancere deres biler i flere europæiske lande i løbet af 2024 og i 2025 omkring sommeren kunne vi endelig forvente at se mærket herhjemme. Dog skal det skrives, at der er endnu ingen officiel bekræftelse på om 7 GT lander i Danmark. Med stigende interesse for kinesiske elbiler i Danmark kan det dog ikke vare længe, før vi ser de første eksemplarer på vejene - især en så flot som 7 GT!
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?