Zeekr 7X er bygget på Geely's SEA-platform som 001 og Polestar 4. I forhold til Polestar 4, kan 7X lade op til 800V, hvilket betyder, at den kan oplades fra 10-80% på blot 13 minutter med en 360 kW lynlader. Dette gør 7X til en af de hurtigst opladende elbiler på det europæiske marked. 7x kan fås i tre modeller, Premium, Long Range og Performance AWD. Den førstnævnte har et batteri på 75 kWh og de sidste to bruger et større 100 kWh batteri. Derudover kan 7X udstyres med aktiv luftaffjedring, der kan øge bilens frihøjde med op til 45 mm, hvilket gør den mere alsidig på de grove og glatte veje.
Premium: Single motor med 310 kW (421 hk) og en rækkevidde på 480 km (WLTP).
Long Range: Også med en enkelt motor og samme ydelse, men med en rækkevidde på 615 km.
Performance AWD: Dual motorer med en samlet ydelse på 470 kW (639 hk) og 710 Nm. Den accelererer fra 0-100 km/t på kun 3,8 sekunder.
Selvom Zeekr ikke findes i Danmark endnu, vides det at de tilbyder 5 års garanti eller 100.000 km. Mulighed for at forlænge op til 10 år eller 200.000 km med regelmæssig service. For ikke at overse deres 8 års garanti på højspændingsbatteriet (op til 200.000 km). Kommer 7X til Danmark, skal den kæmpe mod BYD SEALLION 7 eller VOYAH FREE.
Forfatter
Christian Koed
Motorjournalist med en stor passion for biler i alle afskygninger
Mit arbejde spænder fra at anmelde de nyeste bilmodeller til at dykke ned i historier
og unikke fortællinger, der fortæller deres egen historie. Jeg elsker at teste nye biler
og dele mine erfaringer med fokus på for formidle min viden videre med artikler eller
video.
Brug for hjælp?