ZEEKR X Long Range 2026

ZEEKR X er blevet opdateret for 2026. Bedre, men ikke perfekt. 

Jeg er tilbage i en model, vi tidligere har kørt i år, nemlig Zeekr X. Modellen er nærmest lige kommet til Danmark, men allerede nu er der kommet en opdateret udgave som er teknisk blevet bedre.

 

 

Det er dog værd at huske, at Zeekr X allerede havde været på de europæiske markeder i nogle år, inden den kom til Danmark. For 2026 har modellen fået en mindre opdatering eller det, vi normalt ville kalde et facelift. Men der er faktisk ikke sket de store ændringer på designet. De største nyheder handler i stedet om teknikken og inde i kabinen.

Hvad er Zeekr X for en bil spørger jeg mig selv nogle gange. Det svar jeg vil give jer er, at det er en kompakt elektrisk crossover, der blandt andet konkurrerer mod BMW iX1, Mercedes-Benz' kommende elektriske GLA og Audi Q4 e-tron.

Zeekr X er teknisk tæt beslægtet med Volvo EX30 og Lynk & Co 02. Jeg har tidligere kørt både Zeekr X, Volvo EX30 og Lynk & C0  02, og for mig har Zeekr X altid været den af de tre, der føles mest komfortabel at køre og er mere Premium end de andre. Anden forskel på dem er at Lynk & Co 02 har en mere sporty karakter, synes jeg, Zeekr X rammer en rigtig fin balance mellem begge. Jeg har også altid været vild med designet. Den ser stadig godt ud, og testbilen er lakeret i en ny farve kaldet Mystic Grey. Zeekr X starter fra 279.900 kr, og det er en skarp pris for den synes jeg. 

Flere hestekræfter og hurtigere ladning

Noget af det interessante ved den opdaterede Zeekr X er, at der er kommet flere hestekræfter alle i versionerne.

Tidligere kørte jeg topmodellen Privilege med firehjulstræk og 435 hk. Nu yder den hele 496 hk. Denne gang var dog testbilen en Long Range med Baghjulstræk og 343 hk, hvor den før ydet 272 hk. 

Det er en mærkbar ændring, og det er spændende at opleve, hvordan Zeekr X føles med baghjulstræk, når jeg tidligere har kørt den med firehjulstræk. Selvom næsten 600 hk lyder vanvittig så er de 343 hk i Long Range-versionen er rigeligt for de fleste. Det er stadig en meget hurtig bil til hverdagsbrug.

Den opdaterede Zeekr X Long Range kan lade med op til 230 kW DC, mens den tidligere model lå lavere.Det er dog ikke kun tallet på papiret, der er interessant. Det er også den måde, bilen holder sin ladekurve på. Under opladning ligger den typisk omkring 130 kW, og den holder effekten forholdsvis fladt i stedet for hurtigt at falde. Det betyder, at den reelt kan lade hurtigt over en større del af ladeforløbet.

Det er en markant forbedring i forhold til den Zeekr X, jeg testede sidst.

Privilege-versionen med firehjulstræk ligger fortsat på op til 150 kW DC, mens Long Range-versionen er den, der får den højere ladeeffekt på op til 230 kW som sagt.

Under min test har gennemsnitsforbruget ligget omkring 17 kWh pr. 100 kilometer. Det er et fint forbrug, men Zeekr X har stadig ikke klassens mest imponerende rækkevidde.

Kabinen har fået et løft på den helt rigtige måde!

Den største ændring, man kan se med øjnene, finder man i kabinen fordi Zeekr har redesignet hele interiøret.

Da jeg første gang kørte Zeekr X, var jeg faktisk meget begejstret for den gamle telefonholder. Den sad i armlænet, så man kunne placere telefonen stabilt og samtidig lade den. Desværre er den løsning er væk.. Dog i stedet har Zeekr lavet en lang midterkonsol, som går fra armlænet og hele vejen frem mod skærmen. Det ser pænt ud i kabinen, men jeg savner faktisk den gamle telefonholder. Til gengæld er den nye trådløse opladning hurtigere og kan lade telefonen med op til 60 watt. Det går rigtig stærk med at lade telefonen op.

Infotainmentskærmen er på 14,6" , og der er kommet og processoren er blevet hurtigere. Dog tror jeg de færreste som kan mærke forskellen mellem den forrige udgave og nye - men hurtig er den. 

Der er stort set ingen fysiske knapper i kabinen, hvis man ser bort fra de to betjeningsområder på rattet til blandt andet fartpilot og lyd. Det giver et meget minimalistisk udtryk, men jeg savner stadig fysiske knapper til de mest basale funktioner som eksempelvis temperatur. Dog har Zeekr forsøgt at gøre det mere overskueligt med digitale genvejsknapper nederst på skærmen, og det fungerer okay.

En funktion, jeg var virkelig er glad for, var dens 360-graders kameravisningen. Når jeg skulle parkere, fik jeg et skarpt og meget overskueligt billede rundt om bilen. Det er også praktisk. Bilen er i det hele taget nem at parkere. Jeg har kørt rundt med den i København og har ikke haft problemer med parallelparkering. Baghjulstrækket gør også bilen nem at manøvrere rundt med i byen.

Komforten er fortsat en af de ting, jeg godt kan lide ved Zeekr X.

Sæderne er støttende og behagelige, især på længere ture.

Men pladsen bagi er begrænset, og jeg vil ikke kalde den en stor familiebil. Hvis du har mere end ét barn, bliver pladsen hurtigt en faktor. Jeg synes heller ikke, bagsædet er det mest komfortable.

Bagagerummet er heller ikke specielt stort, men sådan er det også med mange af konkurrenterne i klassen. Det er et kompromis, man må forvente med denne type bil. Til gengæld er der god loftshøjde. Også høje personer kan finde sig godt til rette, og glastaget tager ikke mærkbart af hovedhøjden. Dertil føles materialerne virkelig lækre at røre ved.

Kort skrevet føles Zeekr X som en bil fra en anden klasse end flere af de mere discountvenlige kinesiske biler, vi efterhånden har testet.

Der er bløde materialer flere steder, og selv om sæderne i denne udgave er en kombination af kunstlæder og stof, ser de rigtig pæne ud og er med til at løfte kabinen.

Jeg synes faktisk, den på det område kan måle sig med BMW iX1. BMW'en føles dog stadig mere lækker og solid i kabinen. Det mærker man blandt andet, når man rører ved materialerne og betjener knapperne. Den koster dog også noget mere end Zeekr X og tilbyder mindre udstyr og hestekræfter for pengene. 

Zeekr X har et Yamaha-lydanlæg med syv højttalere. Og det leverer faktisk rigtig god lyd. Jeg synes, lyden er bedre end den, jeg husker fra sidste gang, jeg testede bilen. Jeg ved ikke præcis, om Zeekr har lavet ændringer på selve anlægget, men lydoplevelsen er i hvert fald blevet bedre, fordi Jeg har virkelig nydt at bruge bilens lydanlæg under testen.

ZEEKR X kører godt, men undervognen er en tand for blød

Jeg har tidligere kørt Privilege udgaven med firehjulstræk, men jeg har ikke tidligere kørt den i Long Range med baghjulstræk. Jeg har dog kørt Volvo-versionen af samme tekniske platform, og her må jeg sige, at Zeekr X giver en helt anden køreoplevelse. Kort sagt kører den godt. Faktisk rigtig godt. I forhold til EX30 føles den mere refineret. Den mere kraftfulde firehjulstrukne udgave er naturligvis ret underholdende, men også Long Range føles skarp i svingene grundet dens baghjulstræk.

Den krænger ikke voldsomt, og man kan mærke, at der er brugt tid og penge på at udvikle en undervogn, der faktisk fungerer. Det føles ikke som en af de kinesiske biler, der bare er blevet smidt på vejen hurtigst muligt for at kunne levere masser af kræfter og hjulspind. Her er der arbejdet med køreegenskaberne.

Undervognen er dog meget blød over bump, og det skal man lige vænne sig til. Det er lidt som om at den synker ned med bagenden når du kører over bump. Det er en mærkelig føles og passer ikke helt på, hvordan bilen føles at køre ellers.  Men når du kører længere ture eller på motorvej, nyder man faktisk komforten. Zeekr X ligger rigtig godt på vejen og føles stabil ved højere hastigheder.

Den adaptive fartpilot fungerer også rigtig godt. Jeg har tidligere været kritisk over for Zeekrs assistentsystemer, men i denne Zeekr X fungerer de meget bedre, end jeg husker. Jeg var posetivt overrasket over, at jeg ikke fandt nogle fejl med dens systemer. 

Long Range-modellen med 343 hk er hurtig nok til de fleste.

0-100 km/t tager omkring fem sekunder, og det er mere end rigeligt i en bil, der først og fremmest skal bruges til hverdagskørsel. Den hurtigere Privilege-version med firehjulstræk og 435 hk er naturligvis endnu mere voldsom, men man har ikke brug for så mange hestekræfter til daglig.

Det interessante ved Zeekr X er i stedet, at den både er komfortabel, nem at køre og samtidig kan være underholdende. Den kan også trække op til 1.600 kg med bremset trailer.

Den endelig dom!

 

Zeekr X er blevet en federe bil efter opdateringen. Jeg synes faktisk, det har været interessant at køre Long Range-versionen med baghjulstræk, fordi jeg tidligere har kørt topmodellen med firehjulstræk.

De ekstra hestekræfter kan mærkes, men 343 hk er allerede mere end rigeligt for de fleste, hvad jeg har nævnt et par gange nu.

Den store forbedring er efter min mening opladningen. Den hurtigere ladehastighed og den mere stabile ladekurve gør bilen mere anvendelig på længere ture. Kabinen er også blevet opdateret, og selv om jeg savner den gamle telefonholder, er den nye trådløse opladning med op til 60 watt en klar praktisk forbedring.

Køreegenskaberne er stadig noget af det, jeg bedst kan lide ved Zeekr X. Den er komfortabel, stabil på motorvejen og samtidig skarp nok i svingene til, at den ikke føles kedelig.

Til en startpris på 269.000 kroner er Zeekr X en bil, der giver rigtig meget udstyr, komfort og performance for pengene.

Og efter endnu en tur i den er mit indtryk, at Zeekr X er blevet bedre – uden at den har mistet det, jeg godt kunne lide ved den i forvejen.

Zeekr X kommer desuden med fem års fabriksgaranti og fem års service.

Skrevet af: Christian Koed den 07.10.2026