MG S9 PHEV

MG LANCERER STOR FAMILIEBIL MED PLADS FOR SYV - MEN VI MÅ IKKE KØBE DEN!!
Den kinesisk-ejede bilproducent MG Motor har i de senere år opbygget et stærkt ry i Europa for at levere elektrificerede biler til en fornuftig pris. I Danmark har vi ført set til deres Plug-in Hybrider, hvor modeller som EHS og senere HS har været et populært valg herhjemme. Desværre har det danske afgift system sat en stopper for netop dette salg.. Alligevel kigger vi på, hvad vi kunne havde fået. Den første 7-personers bil fra MG.
Stor SUV til en relativt lav pris
I Storbritannien starter den nye model ved omkring 34.205 pund, hvilket placerer den markant under flere etablerede konkurrenter i segmentet. Til sammenligning koster plug-in hybridudgaver af både Volkswagen Tayron og Skoda Kodiaq væsentligt mere, og ingen af dem tilbyder samtidig plug-in hybridteknologi og syv sæder til en tilsvarende pris. Den nye MG S9 er en stor bil. Den måler omkring fem meter i længden og er dermed cirka 33 centimeter længere end den femsædede MG HS PHEV som ikke længere sælges i Danmark ( Se vores test af netop den bil her). Drivlinjen er velkendt fra MG HS PHEV. Her kombineres en 1,5-liters turbobenzinmotor med en elmotor og et relativt stort batteri på 23,2 kWh. Den samlede effekt forventes at være 300 hk og 350 Nm, hvilket giver pæne præstationer for en stor familie-SUV. Til sammenligning klarer HS PHEV 0-100 km/t på omkring 6,8 sekunder, og den større S9 vil sandsynligvis være en anelse langsommere. Til gengæld giver batteriet mulighed for at køre op til omkring 100 kilometer på ren el. For mange bilister betyder det, at den daglige pendling kan klares uden at starte benzinmotoren.

Masser af udstyr i kabinen
Kabinen byder på et moderne setup med to digitale skærme samlet i et. Samtidig har MG valgt at beholde fysiske knapper til centrale funktioner. Udstyrslisten er også bemærkelsesværdig i forhold til prisen. Blandt højdepunkterne finder man blandt andet: panoramaglastag, tre-zoners klimaanlæg,sæder med varme, ventilation plusmassage og op til 16 forskellige førerassistentsystemer er standard i S9. I øvrigt fik den fem stjerner i Euro NCAP. Med alle syv sæder i brug er der stadig et bagagerum på 332 liter og foldes tredje sæderække ned, vokser kapaciteten til over 1.000 liter.
Store plug-in hybrid-SUV’er bliver stadig mere populære i Europa
Engang var Plug-in Hybrider et poulært valg i Danmark da afgiften dengang var lav. Desværre er det ikke sådan længere, hvor salget nærmest ikke eksisterende længere. Dog er det en anden sag ude for de danske grænser, hvor salget af disse modeller vokser og vokser. Det er især de kinesiske biler som har fundet sin vej ind på det europæiske marked. Vi så det selv med Navor sidste år herhjemme, men andre mærker som OMODA 9 eller LEAPMOTOR sælger disse biltyper i stor still. Desværre ville vi ønske at vi dansker stadig kunne få glæde af disse biltyper herhjemme til en fornuftig pris.

Skrevet af: Christian Koed den 13.03.2026