Undervognsbehandling af bil
Der er mange ting, der skal tages højde for, når man køber ny bil. Uanset om du vælger at købe en bil, der er brugt, eller en bil, der er helt ny, kommer du ikke udenom ordet undervognsbehandling. Denne form for rustbeskyttelse af bilen har nemlig en stor betydning for levetiden og prisen på din bil, og vi vil i denne artikel uddybe, hvilken betydning undervognsbehandling kan have for din bil.
Fabriksny eller brugt bil – disse ting er vigtige at have øjnene på
Når du køber en ny bil, er der selvfølgelig stor forskel på, hvad du skal regne med ind i prisen alt efter, om der er tale om en helt splinterny bil, eller om der er tale om en brugt bil.
Undervognsbehandling er dog noget af det, du ikke kommer udenom, uanset hvilken bil du køber. Selv hvis du køber en fabriksny bil, vil du allerede fra købet skulle tage stilling til undervognsbehandling, da bilen stort set aldrig kommer fra fabrikken med udført undervognsbehandling.
Som oftest produceres bilerne i andre lande, der har et helt andet klima, end det vi har i Danmark. Her kan der være et mindre behov for at rustbeskytte bilen, da der ikke på samme måde vil være tale om kørsel i sne, slud, salt på vejene osv. Dette er på ingen måder godt for bilens karosseri og styretøj at blive udsat for.
Læs mere om rustbeskyttelse for at få en bedre forståelse af, hvorfor det er så vigtigt for dig som bilejer at overveje en undervognsbehandling til din bil hurtigt efter køb, når du bor i Danmark.
Hold værdien og levetiden på det højeste
Når du køber en ny bil, har du sikkert valgt at købe en ny frem for en brugt bil for netop ikke at risikere at skulle lande på værkstedet kort tid efter dit køb. Du har med en ny bil en længere periode, hvor du ikke skal forbi synshallen, men dette er ikke ensbetydende med, at du ikke skal forbi værkstedet.
En ny bil kræver stadig udskiftning af de reservedele, der slides på, hver gang du kører afsted på de danske veje, og du vil derfor med fordel overholde servicebogen. Hos SUVO får du en servicebog, der har alle stempler for serviceeftersyn og sideløbende undervognsbehandling, så du holder din bils værdi og levetid på det højeste.
Køber du ligeledes en brugt bil, vil det også være en fordel for dig at finde en bil, der har fået rustbeskyttelse, og som har overholdt alle services. Det er den bedste måde at sikre dig selv mod at købe katten i sækken, som man desværre nogle gange kommer ud for ved køb af brugte biler.