Sikre dig selv når du skal sælge en bil
For størstedelen af befolkningen, er bilen det største aktiv lige efter huset. Dette gør at bilsalget er attraktivt for svindlere, hvor selve salgsprocessen er oplagt for svindelnumre. Derfor er det vigtigt at man tager sine forholdsregler, så man kan sælge sin bil med ro i sindet.
Der findes historier om folk som har mistet deres bil grundet svindel fra en køber, hvor der ikke var nogen form for mistanke. Det er heldigvis ikke noget man ser så ofte, men alligevel er det vigtigt man tager sine forholdsregler den dag man skal til at sælge en bil.
Undgå svindel gennem henvendelser fra udlandet
En af de mest udbredte svindelnumre er henvendelser fra udenlandske personer, der angiver sig for at være interesseret i at købe bilen. De typiske faresignaler er ofte henvendelser gennem sms eller mail, typisk meget kort efter bilen er sat til salg. Sproget kan enten være engelsk, eller oversat dansk. Henvendelserne går ofte ud på, at den potentielle køber vil købe bilen uden at have set den. Hvis du godkender købet, modtager man derefter et falsk bilag hvor der står at pengene er overført og handlen er ovre. Efterfølgende modtager man en besked om at køberen har fortrudt, og køberen vil have sine penge igen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på disse henvendelser, og undgår dem.
Hvordan laver man så en sikker handel?
Som regel forløber de fleste bilhandler uden nogen form for problemer. Når man har fundet en potentiel køber til sin bil, så er der visse ting man kan gøre for at forsikre sig selv og køberen, så handlen foregår med de bedst mulige forudsætninger. Når der er foretaget en sikker betaling og handlen har fundet sted, så er det vigtigt at der bliver skrevet en legitim slutseddel. Herefter kan du overdrage bilen. Når bilen er blevet overdraget, så har køber 3 uger til at omregistrere bilen til eget navn, og her meddeler du dit forsikringsselskab at bilen er solgt.