Abonnement, leasing eller lån – hvad er bedst, når det drejer sig om en elbil?
Overvejer du at skifte til en elbil, men er i tvivl om hvordan du bedst finansierer den? Så er du langt fra alene om den tanke, og heldigvis findes der flere muligheder, som hver især passer til forskellige behov. I denne artikel får du i hvert fald et klart overblik over forskellene mellem abonnement, leasing og lån, så du nemmere kan vælge en løsning.
Når man begynder at kigge på f.eks. en elbil, så opdager man da også hurtigt, at der ikke kun er én måde at få adgang til bilen på. Derfor kan det føles lidt overvældende og uoverskueligt, fordi mulighederne både kan virke smarte og fleksible, men også lidt svære at gennemskue. For, hvad nu hvis man overser noget?
Et lån til elbil er noget mange undersøger, og det med lån er da også noget, som rigtig mange kender, fordi det giver en følelse af ejerskab og kontrol. Mens andre bliver mere nysgerrige på noget som en abonnementsløsning eller en leasingaftale, som kan virke mere overskueligt i hverdagen.
Derfor er det noget, som denne artikel vil dykke mere ned i, så du kan blive klogere på et konkret valg.
Abonnement giver fleksibilitet i hverdagen
En elbil på abonnement er blevet ret populært de seneste år, og det er egentlig ikke så svært at forstå, fordi du typisk betaler en fast månedlig pris, hvor forsikring, service og nogle gange også opladning er inkluderet. Det gør det meget nemt at overskue privatøkonomien måned for måned.
Det kan især være til glæde for dig, der gerne vil have en bil uden at skulle tænke for meget over f.eks. uforudsete udgifter. Og samtidig kan du ofte opsige aftalen med relativt kort varsel, hvilket gør det meget fleksibelt, hvis din situation ændrer sig, f.eks. lavere indkomst, større familie e.l.
Derudover oplever mange også, at det er en god måde at teste “elbils-livet” på, fordi man ikke binder sig i mange år til en elbil, og derfor kan man roligt finde ud af, om det passer til ens kørselsbehov, ønsker og hverdag.
Leasing kan være en mellemvej
Leasing minder på mange måder om et abonnement, men der er alligevel nogle vigtige forskelle, som man lige skal være opmærksom på. Leasingaftaler har nemlig en fast periode, typisk mellem 2-4 år, hvor du betaler en månedlig ydelse samt en førstegangsydelse ved opstart.
Her ejer du heller ikke bilen selv, men du har den til rådighed i en længere periode. Det kan være en ret så stor fordel, hvis du gerne vil have en nyere model uden at skulle betale hele bilens pris på én gang, hvilket for mange kan virke mere overskueligt. Det kan også være smart, hvis der sker en familieforøgelse eller kørselsbehovet ændrer sig, hvis man får et job længere væk end før.
Dog skal man være opmærksom på kilometerbegrænsninger og eventuelle ekstraomkostninger, der kan forekomme, hvis bilen f.eks. får skader eller slides mere end forventet. Derfor er det meget vigtigt lige at sætte sig ind i aftalen, så man ikke bliver negativt overrasket senere.
Lån giver ejerskab og frihed
Når du vælger at købe din elbil med et lån, så betyder det jo, at bilen faktisk bliver din egen. Det giver en helt særlig frihed, fordi du selv bestemmer over elbilen og ikke er bundet af leasingaftaler eller abonnementsvilkår.
Og selvom det måske kan virke som en større beslutning i starten, fordi man skal tage stilling til finansiering og privatøkonomi, så oplever mange faktisk, at det på længere sigt giver mere værdi for dem, fordi man ikke betaler for noget, man aldrig kommer til at eje.
Derudover kan man også tilpasse lånet efter sin egen privatøkonomi, hvilket gør det muligt at finde en løsning, der passer til ens budget, og samtidig har man mulighed for at sælge bilen igen senere og modtage en sum penge, hvis ens behov ændrer sig.
Du kan få mere information hos Tjekbil.dk, hvis du ønsker at finde det rette billån til f.eks. køb af en elbil.
Hvad skal man vælge
Når man står og skal vælge mellem abonnement, leasing og lån, så handler det i virkeligheden meget om ens livssituation, kørselsbehov og økonomi, for der findes ikke ét svar, der passer til alle. Det er også grunden til, at mange bruger tid på at sammenligne mulighederne.
Hvis du eksempelvis har en hverdag, hvor tingene ændrer sig ofte, og du ikke vil binde dig, så kan en abonnementsløsning være en rigtig fin løsning, fordi det giver fleksibilitet og tryghed, og du slipper for mange praktiske bekymringer.
Men hvis du omvendt ved, at du skal bruge bilen i mange år og gerne vil have fuld kontrol over både økonomi og brug, så kan det altså være en rigtig god idé at kigge mod lån, fordi det i mange tilfælde giver den bedste samlede løsning.
Derfor vælger mange lån til sidst
Der er faktisk flere grunde til, at mange ender med at gå med at købe deres egen elbil med et lån. Det handler blandt andet for nogle om, at man over tid opnår mere værdi for pengen, i stedet for bare at betale for at bruge den midlertidigt.
Samtidig kan det være en fordel, hvis man kører meget, fordi man undgår begrænsninger på kilometer, og det gør hverdagen lidt mere fri, især hvis man bruger bilen til både arbejde, fritid med ungerne og måske længere ture.
I mange tilfælde vil man også opleve, at den månedlige ydelse på et lån kan være konkurrencedygtig med leasing eller abonnement, især hvis man vælger en model/bil, der faktisk passer til ens budget. Derfor kan det godt betale sig at regne lidt på det.
Afslutningsvis kan man så sige, at valget i høj grad afhænger af, hvad du selv prioriterer. Men for nogle giver det mening at eje deres egen elbil, fordi det skaber frihed, fleksibilitet og en økonomisk værdi på længere sigt.
