Danmarks mest fremtrædende gokart aktører
Er du på udkig efter fart, acceleration, sjov og spænding? Så er du havnet det helt rette sted! Vi har nemlig samlet nogle af de skarpeste gokart aktører i Danmark, og du får overblikket lige her.
Det er dog vigtigt at nævne, at disse gokart aktører er i tilfældig rækkefølge, men strækker sig over forskellige områder i Danmark. Vi vil klart anbefale dig at tage et kig, når du tager en pause fra at kigge på brugte biler.
Racehall
Første gang Racehall åbnede dørene var den 11. juni 2006. Lige siden da har Racehall bestræbt sig efter at blive den foretrukne gokart destination og får den ultimative oplevelse via højkvalitets udstyr og sikkerhed. Dette skinner også igennem via deres slogan “Gokarting4All”.
Racehall har både en afdeling i Aarhus og København.
Lad os starte med den i Aarhus. Banen er her 1 kilometer lang og på det bredeste punkt er den hele 13 meter bred – det vil sige en masse plads til overhaling og fart. Faktisk er der 20% mere gummi end på almindelig vej, som giver bedre greb. Denne bane består af 14 varierende sving samt en langside som strækker sig 100 meter, hvor der er plads til 34 gokarts.
Der findes 5 typer af gokarts i Racehall i Aarhus: standardkart, børnekart, twinkart og handicap-venlig gokart. Der er altså ingen undskyldning for ikke at komme afsted!
Hvad angår København, så finder du her verdens største indendørs bane. Den er hele 1,25 km lang og 13 meter bred på det bredeste punkt. Her er der 22 varierende sving og en langside på 125 meter samt også 20% mere gummi i banen. Derfor er der altså samme mulighed for fart og sjov! Desuden er deres gokarts også de samme som i Aarhus.
Hvad enten du skal køre i Aarhus eller København, så har du et hav af forskellige muligheder. Vi kommer blot ind på nogle stykker her. Først og fremmest kan du køre almindeligt på tid fra 10 minutter op til 60 minutter (10 minutters intervaller) priserne starter her fra 130 kr. og slutter ved 610 kr.
En anden mulighed kunne være F1-style som er 30 minutter. Her er der tale om et race med opvarmning og kvalifikation på tid – dette er de først 10 minutter. Herefter er der finale, som vare de resterende 20 min og gælder om at komme først. Prisen på dette er 335 kr. Per person.
Den sidste mulighed vi kommer omkring her, er Le Mans, som er for minimum 30 personer eller 15 gokarts. Her køres der mindst 90 minutter, hvor der er mulighed for at være flere personer, der skiftes til at køre i den samme gokart. Det koster fra 465 kr. pr. person.
Der er dog også et væld af andre muligheder såsom DTC Style, F1 Grand Prix og Construction Race og meget mere. Der er i den forbindelse også mulighed for at holde private og erhvervsarrangementer.
Ballerup Gokart Center
Besøger du Ballerup Gokart Center vil de stå klar med RINO gokarts, som er i høj kvalitet. Disse står klar og bliver serviceret af deres fuldtids mekaniker, der sørger for at deres gokart er up-to-date.
Spørgsmålet går dog på, hvilket type løb skal du køre? Ballerup Gokart Center tilbyder flere forskellige muligheder.
Først er der naturligvis træningskørsel, hvor du enten kan køre i 15 minutter for 190 kr. pr. person eller 25 minutter for 330 kr. pr. person. Selvom det er træning og sjov, kan du selvfølgelig få tiderne bagefter. Den bedste tid på banen er i skrivende stund på 32,577 sekunder – kan du slå den?
Du har også muligheden for at køre Grand Prix, hvor I minimum skal være 8 personer. Dette Grand Prix består af tre heats; opvarmning, tidstagning og en finale. Her er prisen Kr. 399 kr. pr. person eksklusiv hjelmhue. Efter racet vil der også være champagne og medaljer!
Den sidste mulighed er Le Mans, hvilket er for grupper mellem 12 og 100 personer. Her kræves der selvfølgelig samarbejde i form af team kørsel – ligesom den ægte vare. Det vil altså sige, at der både er kørerskift og pitstop. Man kan være mellem 2 og 10 personer pr. hold og der skal mindst være 5 hold. Prisen for dette er 439 kr. pr. person.
Hos Ballerup Gokart Center, har du også mulighed for at blive tilmeldt deres Gokartklub. Her vil du blive trænet i alle egenskaber af gokart kørsel herunder overhaling, kørestil og meget mere. Du vil blive inddelt et hold efter niveau og får 40 minutters køretid pr. Gang. Der er blot ét krav, hvilket er, at du skal have en banetid på under 1 minut.
Auning Kart Park
Turen er nu kommer til Auning Kart Park, som ligger i Auning. Netop her finder du hele 30 gokart, som hver har 200 ccm motor med 6,5 HK. Hvis du køre optimal, vil du kunne nå en topfart på op til 70 km/t.!
Der er en masse plads at prøve kræfter med disse gokarts på den 620 meter lange bane, hvor du blandt andet finder niveauforskelle, en tunnel efterfulgt af en hængebro og udfordrende sving. Der er desuden også områder med mulighed for at trykke speederen helt i bund på denne bane, som blev anlagt i 2005/2006.
Der findes mange forskellige muligheder for dig som vil køre gokart i Auning Kart Park. Først og fremmest kan du gøre Gran Prix, som består af 6 -15 personer, der køre samtidigt. Her kan du gøre i 15 min. til 200 kr., 30 min. til 325 kr., 45 min. til 450 kr. og 60 min. til 600 kr. Her kan du også få en såkaldt Twinkart i 15 minutter til 250 kr.
Ved et 30 minutters Gran Prix, vil de først 10 minutter være kvalifikationsheat, hvorefter deltagerne bliver opstillet i rækkefølge. I den resterende tid vil det gælde om at komme først over målstregen.
Der tilbydes også Le Mans som kan køres fra 16 og helt op til 100 personer! Igen er der forskellige tidsintervaller og priser: 60 min. for 600 kr., 90 min 900 kr. og 120 min til 1.200 kr. Her vil formatet typisk være, at hver person på et hold får 2 x 15 minutter – altså kræver 90 og 120 minutter flere end 2 deltager per hold.
Desuden er der forskellige pakkeløsninger og sommertilbud. Dette gælder også til grupper og foreninger såsom blå mandag, hyggeaften og så videre. Ikke desto mindre har du mulighed for at ende på podiet, med mulighed for tilkøb af præmier – eller blot ende i Pit-Cafeen.
Action House
Næste stop på listen er Action House Funcenter, som ligger i Løkken. Faktisk er Action House blandt nogle af verdens største gokart-centrere! Ikke desto mindre tilbyder de også andre aktiviteter såsom bowling, lasergame, spisning i deres restaurant og meget mere.
Vedrørende gokart, har Action House en stor bane, som har to tunneller og kurvesving. Banen hele er 1,1 kilometer lang, som har været bygget igennem tre omgange: først i 1994 ved åbningen, derefter i 2006 og til sidst i 2017.
Med disse udvidelser er det blevet til blandt Danmarks og faktisk også Nordeuropas største indendørs gokartbane. På banen har du mulighed for køre forskellige slags løb:
Først og fremmest er der almindelig gokart kørsel i 10 minutter for 130 kr. eller 15 minutter for 180 kr. hvor begge er eksklusiv hjelmhue.
Formel 1 løbet består af i alt 25 minutters kørsel, hvoraf der er 15 minutters opvarmning og tidskørsel. Dette er efterfulgt af 10 minutters finale, som køres i F1 style. Prisen på dette er 279 kr. eksklusiv hjelmhue.
Du kan også opgradere og køre Formel 1 i 55 minutter, hvor der er 10 minutters opvarmning, 15 minutters tidskørsel og afslutningsvis 30 minutters finale. Dette vil koste 548 kr. eksklusiv hjelmhue.
Sidst kan du også køre Le Mans i 55 minutter for 699 kr. pr. gokart. Her skal i samle minimum 18 gokarts til 36 personer. Det er dertil værd at nævne, at der selvfølgelig også er mulighed for både at arrangere firma -og festarrangementer.
Go-Kart Land
Det er i Holbæk, at du finder Go-Kart Land, som årligt har 25.000 besøgende! Dette tæller både private, men også selskabs løsninger for virksomheder. Der er altså ingen undskyldning for ikke at trække i køredragten og komme afsted.
Når du ankommer, vil du hurtigt se den store udendørs bane, som faktisk er hele 1,2 km lang! På denne bane er der både plads til diverse overhalinger samt interessant sving. Disse to ting kombineret vil i den grad få den bedste kører frem i dig.
Med hvad kommer du så til at køre i? Jo, der er to slags gokart: Voksen gokarts som har 270 CC med 9 HK. Dertil er der også børnegokarts som har 120 CC med 4 HK. her er der tilpasset både hastighed, dæk og gearing. Dertil bliver disse gokarts serviceret og kontrolleret af deres egne mekanikere. Hvis du gerne se, hvordan du kørte, så er der også mulighed for at filme hele oplevelse med et GoPro HD hjelmkamera. På den måde får du alle overhalingerne og detaljer med.
Hos Go-Kart Land tilbydes der grundlæggende 3 typer løb, som kan køres: Træning, Grand Prix og Le Mans.
Først er der træning, som kan køres 1 til 22 personer alt efter om banen sammensættes som 600 eller 1200 meter. Her er den laveste pris 1 x 7 min. for 100 på 600 meter banen. Derefter er der flere prisintervaller, som går helt op til 4 x 10 min. for 525 kr. på den sammensatte bane på 1200 meter.
Grand Prix er fra 5 til 60 personer, hvor du kører i 4 heats. Der er igen mulighed for 600 eller 1200 meters bane, som afhænger af antal gokarts. På 1200 banen er der 12 til 22 gokarts og der køres 4 heat á 5 omgange for 600 kr. – der er dog mulighed for at tilkøbe flere heats.
Sidst er der Le mans som endnu en gang kan opdeles efter banelængde. På 1200 meter er der mellem 11 og 21 gokarts, som kører i 1/2 time til 335 kr. eller 1 time til 650 kr. Igen er der mulighed for at tilkøbe mere tid.
Når gokart er forbi, så ender turen ikke her, da Go-Kart Land også tilbyder en række andre aktiviteter dertil er der også en restaurant.
Mou Gokart
Vil du så om du er den næste Hamilton, så kan du med fordel besøge Mou Gokart, som ligger i Nordjylland. Her er der både arrangementer for private, men også fleksible erhvervsløsninger. Du finder masser af erfaring, da de har eksisteret siden 1964!
Nok om det. Lad os se på, hvad du kan se frem til, når du ankommer. Først og fremmest vil du komme til at køre på Danmarks næstældste gokartbane, som er 650 meter lang samt 6-8 meter bred. Og hvis man skulle skride ud, så er der gummimåtter, så man relativ hurtigt kan komme i gang på banen igen – selvom man måske var lidt for ivrig på speederen. Banen er desuden en blanding af udfordrende sving og længere strækninger, hvorfor der er noget for alle niveauer
Du kommer til at kører i DINO kvalitets gokarts som er fra 2019. Disse har en Honda 270 CC motor, der har 9 HK og kan køre op til 80 km/t! Der er desuden justerbare pedaler og et De Haardt sikkerhedssystem. Med andre ord er der altså rig mulighed for at slå sig løs på banen i disse gokarts.
Faktisk kommer Gokart Jylland Mous gokarts i 4 størrelser, så der er plads for alle til at deltage i festlighederne på banen. Disse festligheder består af 4 løbstyper: minutløb, Le Mans, Formel 1 og Granprix.
Minutsløb er for alle, hvor du kan køre i 15, 30 eller 60 minutter. Her er den billigste løsning 200 kr. for 15 min. Derimod består Le Mans af 6 til 13 gokarts, 1 times kørsel for 750 kr. Her er det lige som i virkeligheden altså holdkørsel.
Hos Mou Gokart er Formel 1 er en ret ny løbstype som består af 3 typer kørsel. Her skal maskinerne og dig selv varmes op ved, at kører x antal minutter på banen. Efterfølgende køres der for positioner – det gælder her om at sætte den bedst mulige tid. Den sidste del er et traditionelt racerløb. Du kan vælge at køre i 30, 40 eller 60 minutter, hvor 60 koster 625 kr.
Sidst er der Granprix, hvor du kan køre i en 1 time og helt op til 3 timer – eller i forskellige intervaller herimellem. Her er der tale om et individuelt løb, hvor der kører 6 heats i 6 forskellige gokarts. Du vil score point afhængig af din placering – hvor den racerkører med færrest point har vundet! Altså vil førstepladsen få 1 point i et heat osv. For en time med max 10 personer koster dette 3.500 kr. per hold, men for 3 timer med max 30 personer koster det 10.500 kr. per hold.
Vandel Gokart
Siden 2004 har Vandel Gokart drevet deres gokartbane i Vandel, som er spændende og udfordrende for begyndere såvel som øvede. Stedet er i konstant udvikling for at sørge for, at deres gæster får den bedst mulige oplevelse, når de skal køre gokart og ønsker en uforglemmelig oplevelse!
Hos Vandel Gokart vil du opleve en udendørs bane som er hele 900 meter. Der er desuden 14 sving, hvilket giver dig rig mulighed for overhaling. Der er også to langsider, hvor du for alvor kan komme op i fart. Der er også et såkaldt “Nascar-sving” – og hvad vil det så sige? Jo ser du, i dette sving stiger niveauet fra inder- til yderbanen og faktisk er der en hældning på hele 2 meter. Det er blandt andet noget, som gør banen helt unik.
Hvad angår deres gokarts, så er Vandel også meget fleksibele. Her finder du både gokarts til tørvejr og regnvejr – alt der kræves, er kun en tur i pitten, hvis vejrforholdene skulle skifte. Ikke nok med det så tilbyder Vandel Gokart faktisk Danmarks hurtigste udlejningsgokarts! Disse er nemlig tunet fra standard 9 hestekræfter til omtrent 13 hestekræfter – men drosles ned, for kørere under 18 år.
Sammenlagt har Vandel Gokart hele 48 gokarts – 20 tørvejrs-, 20 regnvejrs- og 8 junior-gokarts. Vandel Gokart tilbyder også at køre med vægtudligning, som gør at vægtforskelle på kørere kan udlignes, for fair konkurrenceforhold.
Vandel Gokart tilbyder flere forskellige muligheder for dig, som gerne vil køre gokart. Først og fremmest har de Grand Prix Typer, hvor der køres kvalifikation og derefter heats til at afgøre resultatet. Man kan køre fra 1 til 3 finale heats, hvor prisen varierer – for ét finale heat er prisen på denne type 298 kr. ekskl. hjelmhue per person. Konkret vil der være 2 min. opvarmning, 6 min. kvalifikation og til sidst 10 min. finale heat. Det svarer ca. til 18 – 20 omgange alt efter, hvor hurtig du er naturligvis.
Du kan også vælge at køre tidskørsel, hvor du efterfølgende kan sammenligne omgangstider. Her er den laveste pris på 180 kr. uden hjelmhue, hvor du kører i 15 min. Du har dog også mulighed for at vælge mere tid, f.eks. 30 min. til 350 kr.
Den sidste type vi kommer omkring her er “Le Mans Race”, som er ligesom det klassiske løb, hvor I skal skiftes til at køre i gokarten. For 1 times Le Mans skal der være min. 10 gokarts. Det koster her 700 kr. (altså 350 kr. per person) og der må maks. være 2 kørere per gokart. Du kan da også køre i 2 eller 3 timer, hvis du ønsker. Det anbefales her, at man kører 12 min. træning eller kvalifikation til 140 kr. inden man kører Le Mans.
Hos Vandel Gokart har du også mulighed for at prøve andre aktiviteter såsom fodboldgolf og simulator racing og spisning. Der er mulighed for at bestille spisning ved jeres besøg hos Vandel Gokart.