Tag mobilt bredbånd med i bilen og på farten
Der er mange forskellige måder at få leveret internet på. De mest velkendte er via traditionelt bredbånd og fiberkabler, som i øjeblikket bliver gravet ned i hele Danmark. Men disse typer af internet er betinget af, at du befinder dig inden for rækkevidden af din router i hjemmet.
Dette er selvfølgelig også fint, hvis du bare skal surfe på nettet derhjemme, men hvis du ønsker at have internet, uanset hvor du befinder dig, er det værd at overveje at få et mobilt bredbåndsabonnement. Her har du nemlig muligheden for at tage internettet med dig. Det gælder også, hvis du fx er på farten i toget eller lignende.
Der er mange forskellige udbydere i Danmark, som kan sørge for stabilt, hurtigt og billigt mobilt bredbånd uden binding, og derfor gælder det også om at have styr på, hvordan det egentlig fungerer, så du kan tage et kvalificeret valg af udbyder.
Hvorfor vælge mobilt bredbåndsabonnement frem for normalt bredbånd?
Det normale bredbånd, som de fleste danskere har installeret i deres hus, fungerer ved, at der bliver leveret internet til et modem eller en router, som du herefter kan koble din computer til og få internet fra. Dette internet bliver leveret til dit hus og router via såkaldte coax-kabler, som er lagt ud til langt de fleste adresser i Danmark.
Der er dog områder, som kan have dårlig dækning, og bor du i et af disse områder, kan du med fordel se nærmere på et mobilt bredbånd abonnement. Her får du nemlig dækning, uanset hvor du befinder dig i Danmark. Det gælder desuden også, mens du er på farten. Her er der ikke altid net, som du kan koble dig på, og derfor giver det selvfølgelig mening at tage sit eget net med sig.
Det sikrer også, at du altid har en sikker forbindelse, som ikke kan tilgås af fx andre hotelgæster eller lignende.
Det bedste mobile bredbånd leveres ofte enten via en USB-pind, hvori der sidder et lille simkort, der altså giver internet til computeren, eller via en mobil bredbåndsrouter. Fordelen ved en router er, at flere forskellige kan koble sig på nettet på samme tid, og det kan være en klar fordel, hvis det ikke kun er dig, der har brug for net på farten.
Undersøg markedet, og vælg det billigste mobile bredbånd
Når du skal vælge en udbyder af mobilt bredbånd, er det vigtigt at se på deres mobilt bredbåndspriser, for det er nemlig ikke alle, der leverer de samme hastigheder til de samme priser. Der kan være stor forskel på de forskellige udbyders hastigheder og priser, og derfor kan en smule forarbejde betyde en stor besparelse i det lange løb.
Det kan også være en klar fordel at tage et kig på et kort over de forskellige udbyderes dækning rundt om i landet, for dette kan også svinge fra udbyder til udbyder. Det er især vigtigt, hvis du er meget på farten og i bilen, da din rute nemt kan gå langs et område med dårlig dækning hos én udbyder og god dækning hos en anden.