Dette skal du være opmærksom på hvis du skal købe en brugt bil

SPONSORERET:

Der kan være mange penge at spare ved at købe en bil brugt, men der er også nogle faldgruber, som du skal være opmærksom på inden du køber en brugt bil. Vi giver dig her en guide over hvad du skal være opmærksom på når du har fundet en brugt bil, du gerne vil købe.

Er der gæld i bilen

Som noget af det første skal du tjekke er, om der er restgæld i den bil du er ved at købe for, er der det, vil du kunne risikere at overtage den gæld som den tidligere ejer har i bilen. Du kan undersøge om der er restgæld i bilen ved at tjekke bilen på tinglysning.dk. Det kræver dog at du har bilens stelnummer for at du kan tjekke bilen der, dette er informationer der står på registreringsattesten.  Er bilen forholdsvis ny, er der stor chance for at der kan være noget restgæld i. Finder du ud af at der er restgæld eller pant i bilen, så skal du snakke med sælgeren om hvor meget det er det drejer sig om, samt du skal lave en aftale om, at det bliver indfriet inden du køber bilen. Det er en god ide at tage en professionel rådgiver med på råd, hvis du står i den situation, at der skulle være restgæld i en bil du er ved at overtage, for så kan de hjælpe dig med hvad du skal gøre for at undgå at stå tilbage med en andens gæld.

Er bilen sikker

Den anden ting du skal tjekke er om bilen er sikker at køre i, og det betyder at du skal tjekke om der tidligere har været nogle problemer med lige netop det mærke. Der findes flere forskellige sider, hvor du kan finde ud af hvad det koster at reparere den type bil, og hvilke fejl der typisk har været, når de er blevet hentet af vejhjælp og hvis der er dukket fejl op ved et syn af bilen. Det er også en god ide at finde ud af hvor langt bilen har kørt, det er ikke altid sikkert at sælgeren oplyser, hvor mange kilometer den reelt har kørt, dette kan du tjekke via trafikstyrelsens hjemmeside. Er der også fusket med alderen, vil du også kunne slå dette op på trafikstyrelsens side.

Hvornår er den sidst blevet synet

Du skal også tjekke hvornår bilen sidst er blevet synet. En ny bil skal synes første gang, efter 4 år og igen hvert andet år. Det kan være en rigtig god ide at du aftaler med sælger at den lige bliver synet, inden du overtager den, på den måde undgår du at overtage en bil, der kan være fyldt med fejl og som måske ikke engang må køre, fordi der er for mange fejl. Siger sælger at bilen lige har været til syn, så kan du tjekke på trafikstyrelsens side om det er korrekt og eventuelt om der blev fundet nogen fejl på bilen. Er der blevet fundet fejl, så kan du finde ud af om de er blevet udbedret inden du overtager bilen.

Hvad koster den i drift

Til sidst er det en rigtig god ide at tjekke op på, hvad den koster at have kørende, det vil sige hvor langt kører bilen på literen og hvad koster den i grøn afgift. Dette kan du også tjekke på trafikstyrelsens hjemmeside. Det er en god ide at tjekke op på hvad det er bilen vil komme til at koste dig hver måned, for hvis nu det er en bil der sluger meget benzin, kan den hurtigt blive dyr, hvis du skal køre langt i den hver dag.  Skal du have en brugt bil?