Skal bilen omregistreres? Sådan gør du
Når du køber eller sælger en bil brugt, skal den omregistreres til den nye ejer. Mange er dog ofte i tvivl om præcis, hvordan dette skal gøres, og hvad der skal bruges i forbindelse med omregistreringen. Derfor har vi udarbejdet en dybdegående guide til dig, der enten skal købe eller sælge en bil og gerne vil have helt styr på omregistreringsprocessen.
Få omregistreringen klaret med det samme
Det er som regel en god idé at få omregistrering af bil klaret i forbindelse med salget. Det er nemlig sådan, at det skal gøres inden for 4 hverdage (arbejdsdage) – hvis ikke kan det blive dyrt for sælger, der i så fald hæfter for betalingen af afgifter på bilen. Derfor bør det altid være i sælgers interesse, at foretage omregistreringen sammen med køber, når alle de andre formaliteter i forbindelse med salget klares. For køber kan det ligeledes at være fordelagtigt at få det gjort i forbindelse med salget, så sælger kan hjælpe med de forskellige informationer, der skal udfyldes online.
Sådan omregistrerer du online
Som nævnt kan hele omregistrering i dag nemt og hurtigt klares online. Derudover er det den billigste løsning. Det koster 340 kroner at omregistrere et køretøj gennem SKAT’s hjemmeside. Når du skal omregistrere en bil online, er der to ting, der skal bruges: Købers NemID og bilens registreringsattest. Uden registreringsattesten er ganske enkelt ikke muligt at foretage omregistreringen, og det er således det vigtigste dokument at få fra sælger.
For at omregistrere bilen online, skal du gå til SKAT.dk og logge på TastSelv med dit NemID. Vælg herefter “Motor” i den øverste fane, og tryk på Motorregister i menuen til højre. Du kommer nu til en ny side, hvor du skal klikke på Registrering og derefter Privat ejer/brugerskifte. Du vil nu kunne klikke på Start ejer- brugerskifte, hvorefter du kommer til den form, der skal udfyldes. Her vil du få brug for bilens registreringsattest, da du blandt andet vil blive bedt om udfylde registreringsnummer, stelnummer eller køretøj-ID for at fremsøge bilen. Senere vil du ligeledes skulle indtaste kontroltallene fra registeringensattesten for at “låse” køretøjet op. Når du har gennemført alle trinene, vil du få besked om at omregistreringen er komplet, og bilen vil officielt være overgået til den nye ejer.
Omregistrering hos et motorcenter eller nummerpladeoperatør
Foretrækker du at klare omregistreringen personligt, er dette også muligt. Det kan enten gøres hos en af SKAT’s motorcentre eller hos en nummerpladeoperatør. Vær dog opmærksom på, at SKAT i dag kun har fire motorcentre tilbage, der ligger i henholdsvis Høje Taastrup, Aarhus, Aalborg og Odense. Det er dog noget nemmere at finde en nummerpladeoperatør, da disse ofte kan findes hos de fleste bilforhandlere eller synshaller. Hos både nummerpladeoperatører og motorcentret, skal du være opmærksom på, at det smule dyre at omregistrere bilen, end hvis du gør det online. Den faste pris hos både nummerpladeoperatører og motorcentret er 380 kroner, men derudover tillægges der et administrationsgebyr på omkring 100 kroner. Der er således både penge og tid at spare ved at gøre det online.
Hvilke regler gælder for omregistrering og syn?
Bilen skal kun synes i forbindelse med omregistrering, hvis en eller flere ting ikke er blevet godkendt ved seneste syn, hvis tidsfristerne for syn ikke er blevet overholdt, hvis bilen har været afmeldt i mere end et år eller hvis bilen har været registreret uden for landets grænser. Derfor er det vigtigt at have fået en synsrapport fra den tidligere ejer i forbindelse med salget, så du ved om det er nødvendigt at syne den eller ej.
Omregistrering ved dødsfald
I tilfælde af dødsfald, er det boet, der har råderetten over bilen. Det er dog vigtigt ikke at foretage sig noget i den sammenhæng før arvingerne har skifteretsattesten. Modsat hvad de fleste tror, er det faktisk lovligt at køre i bilen, før skifteretsattesten ankommer – så længe der er tale om ærinder i “dødsboets interesse.” Boet har seks måneder fra den dag afdøde går bort til enten at afmelde bilen, eller sørger for, at den bliver omregistreret til en ny ejer. Skal den omregistreres skal det gøres på præcis samme måde, som det står beskrevet ovenfor.